Ella kom med et fint forslag i går. Hun mente, at jeg kunne have glæde af at flytte nogle af mine bøger op i stuen. Et nyt hjørne er nemlig opstået, efter vi har hjembragt det der viste sig at være alt andet end et sofabord.
Det er (egentlig midlertidigt) placeret i et tomt hjørne af stuen og der stod det så og så en smule trist ud. Egentlig klædte det hjørnet, men vi havde vist oprindeligt andre planer og sådan kan man stirre sig blind på tingene ind imellem, for ret skal være ret, bordet hygger i det hjørne og det ender sikkert med at stå der permanent.
Nu har det fået selskab af Alexander, som endelig er kommet på væggen derinde. Han skal have selskab af sin søster, men hendes kritiske øjne hverken kan eller vil godkende de fotos jeg finder, så lige nu flankeres han af en af mine mønstersamlinger og det er egentlig i orden.
Mange af bøgerne er hentet op i stuen nu. Ind imellem kan de udskiftes med andre, for der er nok at tage af, men de ligger fint på bordet, hvor de er tilgængelige og derfor fristende at kigge i, hvilket er præcis deres funktion. Ren, uforfalsket øjennydelse er de indkøbt til og de leverer varen, når jeg ellers får taget dem i øjesyn med mellemrum.
Jeg tror Ella er en klog kone. Jeg tror faktisk, at jeg vil få kigget meget mere i de bøger nu, hvor de ligger lige til højre hånd. Jeg tror også, at Ella får kigget mere i dem.
Måske det hjørne alligevel ender med at gro fast på mig. Nu får vi se.
PS – det bord kunne nu være fedt, hvis man malede det lilla…
29 kommentarer
Liselotte
11. april 2007 at 15:10Jo, det er det, Sylvia – fint, som det er :-)
Sylvia
11. april 2007 at 11:10Her var det mange meninger ute å går, Liselotte!
Men det er da fint som det er……….ikke?
Liselotte
11. april 2007 at 10:42Ella er fuld af gode idéer ;-)
Alexander ville klart foretrække bordet i rødt. Det får lov at være rødt lidt endnu, så fred med det – jeg kan også lide det i rødt, men lilla er sjovt… ;-)
God fornøjelse med kameraet, Bolette :-)
Janne, du må hellere skynde dig med dit kamera, for pludselig er der ingen billeder som duer. Jeg si’r det bare! ;-)
Janne
11. april 2007 at 10:12Hov-hov… lilla??? Det bord er helt fantastisk i roedt og klaeder baade hjoernet, Alexander, mynstrene, boegerne og lampen. Hvis jeg var redaktoer af et boligmagasin, havde jeg allerede sendt en fotograf og en journalist!
I oevrigt bliver jeg gang paa gang inspireret af din e skoenne close-ups, og det er vist lige gaaet op for mig, at jeg maa se at faa taget nogle gode shots af mine boern, inden de naar en alder, hvor man er noedt til at konsultere dem med hensyn til, hvordan de tager sig ud paa det balnke fotopapir :)
Lizelotte
11. april 2007 at 09:58Jeg hepper også på den røde – det bord er da perfekt, som det er!
yt
11. april 2007 at 09:11Sikke et hjørne, hun er da vist en knag hende Ella,
kan man låne den skønne kvinde ?? :-)))
Dejlige billeder af Alexander, hvad vil han have sagt
til farven lilla ?
Bolette
10. april 2007 at 23:30smukt
jeg troede nu at det måner der har den farver måner skal ha …
Nu vil jeg igang med franks digicam så jeg ka få billeder på min blog også jeg har lidt teknik skræk men jeg vil lærer det der er så meget at tage billeder af her i enghuset
sov smukt med bord og hele pivertøjet liselotte
Liselotte
10. april 2007 at 20:55Bordet er smukt i rødt. Det passer perfekt i hjørnet og engang med tiden kan det jo blive lilla… tror jeg ;-)
Rammerne er fra IKEA, såmænd :-)
Carina
10. april 2007 at 20:19Narj det er da den bedste farve til det bord, bliver du træt af farven kan du bare sende bordet til mig ;-)
Jeg er sikker på at det ville pynte her i stuen.
Du har et skarpt øje til at finde de smukke ting, det er en gave, og du bruger den til fulde.
Marianne
10. april 2007 at 19:07Hvor ser det flot ud. Lilla, det kunne jeg nu også godt se.
Lene
10. april 2007 at 18:36PS Liselotte !
Det bord er så flot, den røde farve er jeg helt vild med. Så det ville være synd at ændre det ;-)
conny
10. april 2007 at 18:23Narj, ikke lilla, vel. Det bord har da den farve, det skal have. Siger jeg uden at vide ret meget om dine andre farver i stuen. Men hjørnet er så godt, som den kloge kone forudså, tror jeg. Meget appetitligt – lige til at gå til. Som sådanne bøger og magasiner bør være.
Krebsinden
10. april 2007 at 18:05Lækkert bord og hvor ser det hjærne bare hyggeligt ud.
Hvor har du købt de flotte rammer?
Irene
10. april 2007 at 18:00Jeg har kun erfaring med mænd der kan lide lilla, jeg har så ikke den store lyst til at have det i mit soveværelse, der kan jeg godt lide hvidt i forskellige nuancer og træ …
Nuvel, der er jo noget med Alexander og rødt og sådan … Så måske jeg slet ikke vil presse Kenneth overhovedet, lige denne gang.
Men det med sommerferien, den får ikke bare lov til at ligge, nej! Og jeg lover IKKE at nævne højt stakit eller noget, helt helligt!
Hønsemor
10. april 2007 at 17:30Jeg er vildt imponeret af farven på det bord…..
Det giver netop den skarpe kant, der gør hjørnet lidt højtidligt
sådan lidt – a’ la’ Kina-
Tænk dig om … Liselotte…….. Alt kan altså ikke være lilla…
Men må erkende, bordet er dit, så du ved bedst..;-))))))))
Nadia
10. april 2007 at 16:26Jeg så en præcis magen til i hvid, på den samme auktions sted og hvis, jeg havde pladsen ville jeg gerne eje sådan en, i hvid.
Åhh drømme er heldigvis gratis!
Liselotte
10. april 2007 at 16:08Er der noget med mænd og lilla, har jeg ikke opdaget det endnu. Kenneth så roligt til, da jeg malede hele køkkenet her i huset lilla fra loft til gulv – jeg tror bare han kan lide den røde farve på bordet ;-)
Fr. Møller
10. april 2007 at 15:59Hvad er der i grunden lige med mænd og lilla? Som tidligere skrevet er det min yndlingsfarve, og jeg ville gerne have den på væggene i soveværelset. Men dér satte min ellers meget tålmodige og overbærende ægtemand ligegodt grænsen! Det samme gjorde hans efterfølger – det endte dog med en slags kompromis – jeg fik allernådigst lov til at male to af de ellers hvide vægge i soveværelset syrenfarvede.
Jeg behøver vel ikke sige, at da jeg sidenhen flyttede for mig selv, var det første, jeg gjorde, at male soveværelsesvæggene dyb, mørk lilla. Valgte samme farve igen, da jeg flyttede ind i denne lejlighed. Jeg nyder stadig farven hver eneste dag.
Hvad det smukke bord angår, kan jeg godt se, at den rigtige lilla vil matche tonerne i billederne af Alexander rigtig godt. Og hvad bog-stillebenet angår, kan man jo bare finde nogle med omslag i de rigtige nuancer. Et par Campanula i kønne potter, og billedet er fuldendt :-).
Liselotte
10. april 2007 at 15:45Ella, du skal nok få lov til at kigge alt det du gider :-)
Deborah, det viste sig at være et bord, som er lavet til at stå op ad en væg, så det gør det nu. På nydeligste vis :-)
Anne, der er skam en stol derhenne nu, så jeg er HELT klar til at fordybe mig :-)
Lisbeth, jeg tror netop at bøgerne bliver brugt nu og så er det faktisk blevet rigtigt hyggeligt, det hjørne :-)
Irene, du er så opmærksom og dejligt skør, ligesom mig, så vi kan hurtigt blive enige om, at en lilla ville være vildt flot derinde, ikke? Kommer du forbi og overtaler Kenneth? :-)
Irene
10. april 2007 at 15:10Den der lilla ide er nu ikke helt “towle”! Faktisk er den helt købt på den lysegrønne! Helt købt! Lilla ville passe meget bedre til resten af stuen end den tunge røde. Ja!
Overvejede godt nok hvad hjørnet skulle bruges til nu sofaen er flyttet ned til flyderen …
(Jow jow, den opmærksomme læser følger skam med i udviklingen! ;-))
Lisbeth
10. april 2007 at 15:04Åh, hvor ser det hyggeligt ud! Jeg ønsker mig også sådan et hjørne. Men jeg elsker også bøger, og har alt for mange af dem, så det er et bord efter mit hjerte.
Deborah
10. april 2007 at 15:03Tilslutter mig Ella i betragningerne ;-) Men fandt ikke ud af, hvorfor det ikke duede som sofabord?
Anne Dyrholm Stange
10. april 2007 at 15:02Lækkert hjørne!!
Og hvis man så lige kunne hive en stol med derhen, så man ikke skulle lette nummeren, hver gang man skulle ha’ fat i en ny bog :-)
Jeg har jo stadig små tegninger og fotos fra sidste gang vi kigge i bøger sammen, Liselotte, de der idéer, du ved.
Vi må hellere lige igennem denne stak også, så kan vi da for alvor line op…
Ella
10. april 2007 at 14:52Det ser fuldstændig fantastisk ud, og jeg vil kigge i bøgerne og nyde synet, det kan du være helt sikker på, Liselotte.
Og det har den farve det skal ha’, selv om jeg er vild med lilla :-)
Liselotte
10. april 2007 at 14:40Det er fint i den røde farve… og får lov til at bibeholde den, men derfor kunne det nu godt være fristende med en lilla… ;-)
Lene
10. april 2007 at 14:33hvis det var mit ville jeg male det koksgrå.. Er så vild med koksgrå for tiden..
Men det er nu også flot som det står der..
:-)
Jonna
10. april 2007 at 14:33Helt rigtig bøger skal være så det er let at tage fat de dem og læse. Der er mange dejlige timer i de bøger tror jeg.
Liselotte
10. april 2007 at 14:29Ha ha ha… jow, men jeg er nu slemt varm på en skøn lilla… så måske…
Fr. Møller
10. april 2007 at 14:26Lilla!!? Nej, der går grænsen :-). Nok er lilla faktisk min yndlingsfarve, men det er absolut ikke alt, den duer til. Bordet har den farve, den slags borde skal ha’ (udtalt med ægte Clara Potoppidansk diktion naturligvis)…