8

Allium og Natviol

I går faldt jeg over et billede i mine gemmer, som var så smukt, så jeg blev fast besluttet på, at sådan et hjørne må skabes engang ved lejlighed.

Allium og Natviol

Ting tager tid. Sådan et hjørne tager også tid. Specielt når man ikke ved hvad halvdelen af blomsterfloret er for en slags, men den slags er der råd for. Jeg viste Annemette billedet, for der er jo en kolonihave på Sjælland, som også skal have blomsterflor de kommende år. Inspiration er godt, men ingen af os vidste hvad de fine, små blomster kaldes.

NatviolI dag sendte Annemette links til Natviolen eller Vellugtende Aftenstjerne, som den også kaldes. Det er nemlig den, som blander sig så smukt med Allium på billedet.

Natviolen er vildtvoksende i Danmark, så måske der kunne lokaliseres nogle frø ved lejlighed, men ellers er det også muligt at købe dem. Det tror jeg, at jeg vil gøre. Jeg har et hjørne, som ville være svært smukt med disse 2 planter i tæt og vild forening.

Havedrømmene tager til i disse dage. Vejret er ikke det bedste, men jeg hører rygter om, at det skal blive helt forrygende i næste weekend. Så kan du med sikkerhed finde mig derude – midt i det grønne  med fingrene dybt begravet i mulden.

Du vil sikkert også kunne lide