Nogle gange skal sjælen løftes. Jeg siger tak til /many for sirenesangsgåsehud, som holder endnu.
Godt jeg har storskærm og lydmand på matriklen. Det gør en forskel, når man nu ikke ku’ være der selv…
Nogle gange skal sjælen løftes. Jeg siger tak til /many for sirenesangsgåsehud, som holder endnu.
Godt jeg har storskærm og lydmand på matriklen. Det gør en forskel, når man nu ikke ku’ være der selv…
7 kommentarer
kontorchefen
9. april 2007 at 15:03Sådan en mand vil jeg også ha´.
Gad bare godt at have oplevet den. Det er helt specielle arrangementer og så meget stemning. Man må blive opslugt at stemning.
Liselotte
9. april 2007 at 11:15Jeg var vild med fortolkningerne af “Køb bananer”, “Sirenesangen” og “Alla Tin Gala”, men “Længes hjem” var ren poesi. Uha, som jeg gerne ville have været der… :-)
Pedrsn
9. april 2007 at 11:11Njaa syntes nu det blev lidt ensformigt til sidst.. Men som altid, man sku nok ha’ været der! ;)
Charlotte Illum Larsen
9. april 2007 at 09:33Sikke kostymer, sikke stemmer… det var fantastisk
/many
9. april 2007 at 00:45Det var en FABELAGTIG forestilling (yessir, man var der)!
Britta Thomsen
9. april 2007 at 00:28Det var ren guf for både øjne og ører. Det ville ikke være helt skidt, hvis man selv havde været der.
Hilsen Britta t.
Dorte
8. april 2007 at 23:53Flot forestilling – jeg sad og ærgrede mig over ikke at have set den live … men det var nu også ret hyggeligt at sidde og synge med hjemme i sofaen med en god the i koppen og storhyggende teenagesøn under tæppe ved siden af ….
Jeg har i øvrigt cd´en fra da forestillingen var oppe første gang for omkring 10 år siden … dengang nåede jeg heller ikke at se den.
Men musikken holder !
kh Dorte