Det er jo påske. Ikke at det er noget vi har mærket meget til herhjemme, men i dag gør jeg en indsats. Jeg laver, traditionen tro, noget af det underligste Kenneth ved…
Jeg koger æg, for der skal skidne æg på bordet, skal der. Sennepssauce af en kraftig, grov fiskesennep, som snapper efter tæerne, når retten bliver fortæret. Sådan. Måske med et drys af baconterninger, purløg og så det gode græskarbrød.
Æggene er kogt mellem to hold gæster, som afløste hinanden med minutters mellemrum.
Først kom vennerne, som i påsken havde taget ophold i Lønstrup. De var for hjemadgående, men heldigvis gad de godt køre indenom, inden de returnerede til Roskilde. Med i bagagen havde de laks, som blev parkeret i mit køleskab og rejer lå der i forvejen, så aftensmaden er sikret.
Der blev hygget og drukket kaffe, inden vi vinkede farvel til dem. Bagefter var det ind og sætte kogevandet til æggene over. Det nåede ikke at komme i kog, før det næste hold gæster bankede på.
Hanne og Preben var i Aalborg for at aflevere ældste datter hos en veninde. Inden de drog tilbage til Hadsten, kørte de indenom, så der blev hurtigt brygget en kop kaffe og så blev der ellers snakket så rigeligt.
En aftale om bortskaffelse af resterne af mit væksthus kom i stand. Næste weekend kommer Preben og så sker der ting og sager.
Det giver mig fornyet håb om et nyt væksthus indenfor en overskuelig tidsramme og jeg kan slet ikke vente med at komme i gang med at bygge det nye. Det bliver så smukt. Jeg er helt sikker, men jeg kom vist fra en sennepssauce og bagefter kan der vel nok blive plads til et chokoladeæg eller to, når sofaen skal indtages for hækling af den sidste række på Olines tæppe. Jubi, jeg er der næsten.
8 kommentarer
Liselotte
8. april 2007 at 23:35Sylvia, jeg skal bare lige hæfte tremillionertohundrede ender, så er tæppet klart! ;-)
Marcipanæg og kaffe… uhm…
Sylvia
8. april 2007 at 23:18Gratulerer med vel ferdiggjort teppe!!!!! Jeg er nesten sikker på at du begynner på enda et nå……..!
Skitne egg har jeg aldri hørt om, men disse marsipanegg du har avbildet er mine favoritter. Jeg tar gjerne et eller fler som aftensmat!! Med kaffe til!
Liselotte
8. april 2007 at 18:33Vel er det godt, Ella og jeg blev færdig, gjorde jeg!
Ella
8. april 2007 at 18:27Skidden æg er godt! Og du blev først færdig med tæppet, det sagde jeg jo, Liselotte :-)
Liselotte
8. april 2007 at 18:04Uhm, hvor de smagte – de skidne æg. Maden er spist, Olines tæppe hæklet færdigt og jeg er helt rodløs nu, for hvad så… ;-)
Det er vist første gang i meget, meget lang tid, at vi kan prale af at have spist aftensmad inden klokken 20, men det er sket i dag og der blev taget godt fra. Nu er vi (ubehageligt) mætte… og om en times tid, skal en kop kaffe gøre godt :-)
Judith
8. april 2007 at 17:44Det er mange år siden jeg har fået det serveret. Men jeg kan tydelig huske min forvirring over hvad det var de snakkede om da jeg hørte om retten, lige efter jeg var flyttet her til Danmark:-)
Deborah
8. april 2007 at 17:37Um det er godt, fik vi også altid hos mormor ;-) Men jeg har nu også lavet det selv.
Catarina
8. april 2007 at 16:42Her nede bliver den ret kaldt ???Skidne æg??? og både mand og bar er vilde med det.
Vi plejer altid at spise “Skidne æg” den sidste dag i Påsken, dvs. i morgen.
Velbekomme til Jer.