Jeg har i flere år ønsket en anden farve på vores hus. Jeg har forsøgt mig med forslag fra hvidt over gråt til antracit, men Kenneth er ikke hoppet på den. Han har fastholdt, at den røde farve ligesom “hørte til” huset og derfor måtte gentages… og gentages, men ikke længere. Det er endelig lykkedes at overtale ham.
Jeg har allerede forlængst besluttet mig for den farve, som jeg synes huset ville blive smukt med. En grå ville gøre huset fantastisk at se på og med alle de lilla og blå nuancer jeg elsker i haven, kan det ikke blive meget smukkere.
Jeg har fundet et eksempel på præcis den grå farve, som jeg ønsker mig…
Billede af huset lånt fra Coastal Living
Den vil gøre huset mindre bastant og med hvide, nymalede vinduesrammer, vil huset tage sig virkelig smukt ud.
Skurvognen nederst i haven skal naturligvis også have en omgang. Med skovranker klatrende omkring og over den, vil der opstå et helt fantastisk haverum dernede. Jeg er allerede klar til at gribe malerpenslen, men der er lige et par andre projekter, som skal laves først.
Billede af havehuset lånt af Coastal Living
Jeg drømmer om lilla lavendelhæk op ad grå mure. Jeg kan allerede se hvor smukt farverne klæder hinanden. Jeg er sikker på, at de lyserøde silkepæoner vil være helt fantastiske mod en grå flade og grønt er smukt sammen med grå. Jeg er faktisk helt overbevist om, at resultatet bliver rigtigt godt, men jeg slås med et par mennesker på matriklen, som helst ser at alting forbliver det samme.
At leve sammen, når man er grundlæggende forskellige kan være en prøvelse. Ikke mindst for de, som ikke bryder sig om alt for mange forandringer. Jeg elsker dem, men jeg må være frygteligt anstrengende, når jeg gang efter gang kommer med forslag til de forandringer, som de ikke bryder sig om.
Denne gang er det lykkedes det at overtale og det tog ikke mere end 6 år. Der er håb forude og om lidt vil jeg lede efter facademaling i præcis den grå, som jeg drømmer om.
27 kommentarer
Pedrsn
7. april 2007 at 17:22Lærlingen – så er det jo vi vil se billeder :D . .
Lærlingen
7. april 2007 at 15:36Lille råd fra djævleøen. Bor i et “lysse”gråt træhus. Vi startede i efteråret med et nuanceskift til en mørkere grå. Det var smukt i den lyse grå, men for færsk, skønt farverige omgivelser. Så pas på at der bare bliver nogen kontrast mellem det hvide og det grå. Men grå et smukt! Vi købte små farveprøver både kolde og en varm grå, skønt vi havde valgt en neutral bare for at være sikre på vores valg. Vi har valgt rigtigt! Og skal blive færdig med det hvid (trængte til en opfriskning) snaaart.
God fornøjelse.
Liselotte
6. april 2007 at 18:12God fornøjelse med planten, Ditte. Jeg håber ikke du plages af mosegrise… ;-)
Fru Møller, det skal måske netop være i år…
Fr. Møller
6. april 2007 at 17:37Måske skal det netop være i år, fordi der er sket så meget voldsomt i jeres liv. Det er jo sådan, at når forandringens vinde blæser, bygger nogen læhegn; andre bygger vindmøller…
Ditte
6. april 2007 at 17:03TAAARRKK…. Det er fluks skrevet bag øret – en bonderose eller en silkepæon. Det skrives på listen og købes som noget af det første ved næste planteskolebesøg!!
Kh. Ditte, der drømmer om hele bede fyldt med dahlia og pæoner!!!
Liselotte
6. april 2007 at 16:42Selv tak da – og tak for de smukke ord, Irene :-)
Irene
6. april 2007 at 16:37Tak for servicemeddelelsen!
Og så skal jeg ellers love for der er knald på billederne her på bloggen og banneret har jeg villet kommentere længe. Rendyrket smukhed!
Liselotte
6. april 2007 at 14:43Irene, det er en bonderose eller en silkepæon, om I vil :-)
Jeg kan berette, at mosegrise er VILDE med dens rødder. Jeg har snart opgivet at have dem i haven, for de bliver ædt lige så rask, som jeg planter :-(
Fru Møller, det kaldes netop svenskrød og jeg mener altså at vide, at det er en meget almindelig gårdfarve lidt længere sydpå, men heroppe er gårde typisk hvidkalkede. Det har vores også været engang, men de forrige ejere kunne lide rødt. Huset er smukt i rødt, men jeg vil tro, at det nærmest bliver fantastisk i den nye grå kjole – det tror jeg i hvert fald ;-)
Sifka, løjtnantshjertet er også mest almindeligt i rødlige nuancer, men den findes også i hvid og er noget så yndig :-)
Sifka
6. april 2007 at 14:14Mit meget lille badeværelse er malet gråt og der er grå fliser. Det synes jeg er enormt pænt.
Da jeg flyttede ind var nogle af fliserne dækket med overføringsmotiver – lyserøde roser!
Et hvidt løjtnanthjerte, synes jeg ikke jeg har set før, men jeg er ikke så haveerfaren.
Glæder mig til at følge husets farveændring.
Fr. Møller
6. april 2007 at 13:54Jeg ved ikke, om der er empirisk belæg for det efterfølgende: Men jeg ledte efter præcis den rigtige røde til mit hus på Als. Jeg fandt den på Langeland, hvor de nærmest solgte den på hvert andet gadehjørne. Jeg gad dog ikke slæbe malerbøtter med hjem på cykel, så jeg nøjedes med at få farvekoden – svenskød kaldte de fleste den.
Tror i grunden nok, den er ret udbredt på Fanø-kanten – men jeg er ikke sikker.
Hvis jeg nogensinde igen får mulighed for at male et hus, bliver det dueblåt!
Irene
6. april 2007 at 13:47Liselotte, den rose er det en bonderose, hwa’? Ditte og mig vil gerne vide det.
Liselotte
6. april 2007 at 13:17Jeg er helt sikker på, at huset vil blive smukt i den grå farve :-)
Hege, du har ret. Der er ofte konventioner at følge, men den røde farve min gård har, er ikke specielt typisk for den slags huse heroppe i Nordjylland. Det ville hvidt være, men en lys, smuk grå vil slet ikke være så tosset ;-)
PS – jeg tror, at det er mere udbredt med røde gårde i sønderjylland. Er der nogen, der ved om det er korrekt?
Pedrsn
6. april 2007 at 12:59Ditte – Irene
Ja ville også mene det er en bonderose. Ellers kunne Constance Spry (David Austin) – være et bud – på noget der ville ligne. :)
kokkenpaablokken.blogspot.com
6. april 2007 at 12:46Huset vil blive så smukt, men jeg tænker mere på skuret – uha det vil komme til at ligne et fristed for alfer,engle og andet godtfolk… det vil bare blive så smukt, og tænk hvor mange store tanker man kan tænke i en hængekøje der ….
Fr. Møller
6. april 2007 at 12:25Det glæder jeg mig rigtig meget til at se. Jeg har haft hus i samme farver som dit. Noget af det herlige ved et pudset hus er jo netop, at man kan skifte farve – det er godt nok en halvdyr omgang, men billigere end at flytte, når man trænger til “nye omgivelser”.
Irene
6. april 2007 at 12:13Ditte, jeg ved det ikke, men jeg synes den smukke rose mest ligner en gammeldags bonderose. Jeg har nok ikke ret …
Pedrsn
6. april 2007 at 12:04Irene – hehe :D – der fik du mig..
Men altså sommeren er lige om hjørnet..
Skal vi sige LiseLotte svinger penslen midt i maj måske? :) hvahva?
Men uanset hva – så kræver det at der bliver taget stilling til den rigtige grå farve – og Jeeezz det er svært – det ved jeg selv.. Så iden længe er der nok sat farveprøve på prøve på prøve.. overalt. .
God påske til Jer alle !
Hege
6. april 2007 at 11:38Nei, her ble det for mange ovasjoner. Jeg velger å gi litt motstand, for jeg er nok litt enig med Kenneth. Kan man bare male et sånt gammelt, vakkert hus i hvilken farge man vil? Er det ikke noe med en fargeskala man skal holde seg til? Noen tradisjonelle farger? Der stakk jeg hånden inn i vepsebolet, – så kommer nok et bitt.
Ditte
6. april 2007 at 11:25Ja, jeg må sige, at jeg er heeeelt skudt i den lyserøde rose, som du sat et billede ind af – hvor er den smuk….
Ja, jeg ved godt, at fokuset vist mere var på husets grå farve, men jeg kan slet ikke få rosen ud af mit hovede – jeg må vist tage billedet med på planteskolen….
Kh. Ditte
Irene
6. april 2007 at 11:08Pdrsn, hvad får dig til at tro at Liselotte kan vente til sommer? ;-)
Pedrsn
6. april 2007 at 11:05Helt enig – grå er en fantastisk farve til et hus :)
Men farveskriftet fra rødt til gråt – Wauu – det blir spændende at følge her til sommer!
Irene
6. april 2007 at 11:03Det småsprossede stråtækte jeg voksede op i var lidt større end jeres med lige så lavtloftet og det var kalket hvidt, siden 1776 …
Jeg synes grå er en genial farve til jeres hus og med taget i mente er det noget der ligner perfekt!
På den lysegrønne er vi mørk skiffergrå fordi huset er højt og grimt og rager op i landskabet på bjergsiden. Den mørke farve bringer huset ned på jorden og så kan den ikke ses som en kanariegul øjebæ langt væk fra!
God malerlyst.
Posidriv
6. april 2007 at 10:58Det blir vakkert!! Gler meg til å sjå flotte bilete av resultatet!
Eg har latt meg inspirere av deg igjen, og sydd eit omslag til almanakken min. Nok ein gang: tusen takk for all inspirasjon! :)
Liselotte
6. april 2007 at 10:46Tak skal du have Anne og ja, jeg synes nemlig også de farver er smukke sammen med naturens farver, så jeg glæder mig meget til farveskiftet. Det får vente til sommer, men så skal den altså også have en skalle :-)
Anne Dyrholm Stange
6. april 2007 at 10:40Ros og anerkendelse for udholdenhed :-)
Gråt og sort er noget af det, der spiller allersmukkest sammen med naturens farver, synes jeg, så thumbs up for dit grå valg, der vel egentlig også har et strejf af brunt.
Jeg kommer gerne og svinger kosten, er i træning fra sidste sommers påføring her, hos jer kan man i det mindste gå på jorden det meste af tiden.
Men endnu er det for koldt til den slags udskejelser, så du har god tid til at finde den helt rigtige farve, og held og lykke med det!
KH Anne
Liselotte
6. april 2007 at 10:30Seks år… og det er lige før jeg fortjener en medalje efter den bedrift ;-)
Jeg sidder faktisk lige og kigger på Malerkompagniets hjemmeside, men tak for linket Anne :-)
Anne Lindholt Ottosen
6. april 2007 at 10:24Seks års overtalelse – sikke en bedrift. :-)
Jeg kan anbefale http://www.malerkompagniet.dk, hvis du vil købe det på nettet.