Påskeudsigt

Da jeg var barn blev der påskepyntet med nyudsprungne forsythiagrene med de fineste, hjemmelavede påskeæg hængende fra hver en ledig kvist. Mor sørgede for gule blomster, små, uldne påskekyllinger og gul påskeløber på kaffebordet. Vi var aldrig i tvivl.

Før påskepynten var forårsrengøringen selvfølgelig overstået. Hvert et hjørne i hjemmet var endevendt. Ruderne stod fint pudsede, tæpperne var banket og puderne rystet.

Her dufter også af Ajax, men det er kun fordi jeg lige har givet køleskab og opvaskemaskine en hurtig overfladebehandling. Til gengæld har jeg hentet grene ind.

Pilens gæs er gået amok i forårsrus og jeg synes også det skal nydes indenfor nu hvor solen godt nok skinner, men vinden er så kold, at det er umuligt at opholde sig udenfor i længere tid ad gangen.

Dagen var udset til udendørs hækling på terrassen. I et stille hjørne skulle jeg sidde med kaffen, radioen og al den tid jeg kunne drømme om, men sådan gik det altså ikke.

Til gengæld kan jeg hente lidt af foråret ind, så det gør jeg. Jeg gik også på tur nede ved katanjerne med havesaksen. De er så smukke lige nu, hvor knopperne står bristefærdige og om et øjeblik springer ud og gør verden grøn.

Påsken er i år helliget arbejde, så der er ingen ferie til mig, men jeg skal ikke klage det mindste, for der er ikke meget at lave. Jeg får en del dage, hvor jeg kan holde helt fri og så enkelte, hyggelige opgaver ind imellem. Jeg bliver bestemt ikke overanstrengt.

I morgen sender vi Oline afsted til København. Hun skal ud at flyve for første gang i sit liv, så det er stort. Der skal pakkes om et øjeblik og der er ikke grænser for hvor meget der kan/skal fyldes i tasken til opholdet.

Hun skal med mormor derover og jeg er ret sikker på, at hun får en dejlig tur. Jeg håber det samme for mor, som nok skal komme på arbejde…

Imens vil vi bruge alenedagene til at nyde livet og hinanden. Det er ikke nogen ringe udsigt. Slet ikke.