Jeg fatter ikke hvorfor det tog så lang tid, at komme på løsningen, men jeg har længe været irriteret over glittede overflader på fotos og selv forsøg med mat fotopapir fik bare ikke det udtryk, som jeg efterlyste.
Vi har en fotovæg. Ikke noget fancy, men en hurtigt skiftende udstilling, som gør det ud for anegalleriet herhjemme. Både den og nu de fotos af Alexander, som jeg gerne vil have hængende, skulle gerne have et helt bestemt – klart, kraftigt og en anelse stofligt udtryk og endelig faldt den tier, som ellers burde have været til at høre længe…
Jeg printer på fint akvarelpapir. Det suger og gengiver farverne smukt og fordi der er struktur i overfladen, får jeg præcis det udtryk, som jeg eftersøgte.
Billederne skifter så ofte, så farveægthed aldrig bliver et problem. Jeg har fundet løsningen. Printeren er kommet på overarbejde.
8 kommentarer
Liselotte
30. marts 2007 at 07:09Jeg bruger en Brother, som kan lidt af hvert. Den fungerer også som printer, fax, scanner o.s.v., men de fleste printere gør det overmåde pænt, når papiret er af en ordentlig beskaffenhed :-)
Hanne 2
30. marts 2007 at 06:23Rigtig god ide! Skal prøves når jeg kommer hjem til Dk igen.:-)
– Printer selv de billeder/illustrationer ud, jeg skal bruge, rundt i huset. – Men jeg synes ikke, jeg har fundet DEN OPTIMALE printer, hvad bruger du evt.?
Liselotte
29. marts 2007 at 19:08Ja, det er smukke resultater der kommer ud af det. Udtrykket kan varieres alt afhængig af papirets overflade, men det er klart en succes og jeg er meget tilfreds med resultaterne der lige nu strømmer ud af computeren :-)
Marianne
29. marts 2007 at 19:05Det var da en fantastisk ide. Den vil jeg huske.
Tak for det :-)
Anne Dyrholm Stange
29. marts 2007 at 14:47Hvor var det nu lige jeg smed akvarelblokken, jeg kan jo nærmest ikke vente med at prøve et blomster- eller madbillede!
Super god idé, Liselotte :-)
Tina Poulsen
29. marts 2007 at 12:44Kanon god ide!!!! :)
Sylvia
29. marts 2007 at 12:13Det var et lurt trick!
Jeg vil også gi deg en annen løsning, som min nabo også gjør. Han er proffesjonell fotograf, og overfører fotos til lerret på printeren. De blir kjempefine!!!
missmikkelsen
29. marts 2007 at 12:07wow!! det var lige den løsning, jeg stod og manglede… tak for at tænke så brugbare tanker… GENIALT!!!
tænk endelig mere, kan godt lide din tankegang :-)