Sollys gør underværker. Når solen står ind af vinduerne bliver livet lettere og lysere. Det gør den for øjeblikket. Den skinner ind på trætte morgenskuldre, når jeg står op og fægter mig vej ud til bruseren. Den skinner, gør lysets rum varmt og rart og gør morgenes minutter forventningsfulde. Udenfor venter endnu en dag.
Jeg elsker, når solen skinner. Jeg elsker, når morgener er lyse og lette spundet ind i et gyldent skær af varme og lethed.
Jeg hader mørke morgener. Min krop skriger simpelthen, at det er helt og aldeles naturstridigt at skulle stå op nu. I foråret bliver det anderledes. Så springer jeg ud af sengen og er klar til at tage hul på endnu en dag.
Sådan var det også denne morgen. I løbet af ingen tid var jeg klar til at tage hul på arbejdsdagen. Så indløb en aflysning. Nu siddder jeg her og har fået en formiddag foræret. Hvor heldig kan man lige være…
7 kommentarer
Liselotte
29. marts 2007 at 11:31Lyset gør alting lettere. Selv en kæmpestor opvask ;-)
Frigg
29. marts 2007 at 10:45Ummm ja, morgenlys er bare det bedste. Skulle jammerligt tidligt op i morges for at vaske kæmpe opvask op inden forhåndssynmanden kom.. – og det var slet ikke slemt, for der var lys der sneg sig ind gennem persiennerne. Herligt..
Kammeret » Arkiv » Forårslys
29. marts 2007 at 09:50[…] har fat i noget af det rigtige, når hun snakker om morgenlyset og den energi der kommer med det, men jeg synes, jeg har mærket det mere end bare om morgenen. Det […]
Liselotte
29. marts 2007 at 09:25Ja, jeg føler mig bestemt heldig. Det er ikke så ringe endda :-)
Anita
29. marts 2007 at 08:43Ha ha, det ser ud til at vi er et par stykker der sådan er temmelig heldige ;o)
Liselotte
29. marts 2007 at 08:40Vel kan man så :-)
Malene
29. marts 2007 at 08:39Man kan være MEGET heldig :-)