6

Tak mandag

Når tiden har været til nærstudier af bellis i en græsplæne, skal jeg ikke klage det mindste over, at dagen blev en smule lang…

Bellis

Udenfor har solen lokket hele den lange dag og ind imellem var det tid for pauser, så jeg skyndte mig i overtøjet og rendte af gårde. To minutter her fra var jeg, så jeg kunne næsten se hjemmet, men min plads var en anden i dag.

Jeg fandt ud af, at der ligger en anden gammel gård, ikke langt her fra. Med stråtag og bindingsværk ligger den og pynter, men også i modlys, så der er ingen billeder, men smuk er den.

Bellis i græs

Bellis og MarieI hækkene bygger solsorten sin rede. Der skal lægges æg og det i en fart. Smukke, sorte hanner sidder på grene og synger, mens de gør sig gevaldigt til.

Ind gennem en åben terrassedør kom duften af vår og alle fik vist forårsfornemmelser.

Der er blevet grinet meget i dag. Rigtigt meget, højt og længe. Det har været skønt og selvom dagen var lang, vender jeg hjem med højoktan energi tilført gennem samvær med mennesker med noget på hjerte.

Det har slet ikke være en ringe dag og der er stadig dag tilbage, sol, en åben havedør og muligheden for at lave det rene ingenting.

Tak mandag.

Du vil sikkert også kunne lide