Startskud

Det blev alt for fristende med al den sol. Jeg blev rastløs, så jeg tog en vintertræt krop med udenfor i strålerne. Jeg sad på hug ude i krydderurterne. Jeg klippede, rensede og fjernede triste vinterurter, for der skal gøres plads til friske, nye skud.

Pludselig lød det bageved mig “Skal du have en hånd?” og om jeg skulle! Det var mor, som var ude at spadsere og var endt hernede. Nu snuppede hun en af mine gamle sweatre og det gode humør og så gik vi i krig.

Nu er krydderurterne friserede, staudebedet renset og de to sommerfuglebuske skamklippet, så jeg tror det er godt, at Kenneth ikke har fysik til udendørslivet i dag. Han skranter stadig, jeg drikker kaffe og sender mor hjem om et øjeblik. Bagefter MÅ jeg vist lige ud at vende igen, for der er alt for dejligt.

De er allevegne derude, mine små venner. Jeg elsker dem og en tidlig forårsdag, som i dag, hvor farverne har trange kår, gør Marie glad, når hun sidder i en solstråle og varmer sig. Jeg kan slet ikke stå for dem.

Nå, solen skinner fortsat…