Nyt legetøj skal ikke først oplades. Det er jo skrækkeligt, sådan at skulle vente…
Endelig fik jeg grønt lys og så var jeg naturligvis interesseret i at prøve macrofunktionen, for jeg er svært glad for at gå tæt på alting – altså lige undtagen mennesker, for de fleste er ikke specielt glade for det.
Fik jeg nævnt, at jeg hader, når andre træder ind over min personlige, uhåndgribelige privatsfære?
Nej, jeg snuppede en af græsplænens Scillaer. Sådan en kan ikke protestere…
Jeg er ikke god til at læse manualer. Faktisk er jeg omtrent lige så god til at læse dem, som jeg er til at læse mine japanske håndarbejdsbøger. Sproget er omtrent det samme i mine øjne. Jeg er sådan en learning-by-doing-type og skal helst have lærdom proppet ind gennem fingrene. Ellers fatter jeg ikke en halv meter…
Jeg gik i gang med stor lyst til at udforske potentialet i de macroskud, jeg holder så meget af og når man først har siddet med et Canon IXUS i hånden før, er der ikke de store tvivlsspørgsmål, så jeg kastede mig ud i det.
Jeg kan komme tæt på. Rigtigt tæt på…
En Scilla er ikke bare smuk. Pludselig er den også interessant, ligesom de fleste andre blomster, som rummer meget mere end vores øjne ser.
Jeg er svært tilfreds med de første eksperimenter og glæder mig til at lege videre, når jeg senere får lidt mere tid. Snart er der et møde, som fordrer min deltagelse. Herefter er det vel ved at være mørkt, så legelysten må nok styres lidt endnu.
Det er godt at have noget at glæde sig til.
23 kommentarer
Liselotte
26. marts 2007 at 17:30Ud at se på verden, Britt – du kommer til at elske det :-)
Britt
26. marts 2007 at 17:12Vi fik jo nyt kamera nogenlunde samtidigt, men først i går fik jeg mulighed for at få afprøvet mit – OG oh rædsel, det virkede ikke!
Nu ligger et nyt på bordet og venter. Jeg tør næsten ikke,meeen…
Liselotte
23. marts 2007 at 15:08Det er slet ikke så tosset, det lille kamera. Jeg ender med at sove med det om natten ;-)
Mette H.
23. marts 2007 at 12:39Hvor er det smukt. Naturens kunst er stor. Man er rig når man har øje for det. Tak for kigget.
Katrine
23. marts 2007 at 10:05Fantastisk flotte billeder med dit nye kamera! :-) Bliver vildt misundelig! :-D Kan se med et halvt øje, at mit kamera er yderst mangelfuldt uden sådan en makrofunktion.
Men du lægger jo hele tiden flotte og seværdige fotos ind.
Det er altid en fornøjelse at smutte forbi din verden! :-D
Sol-hilsener
Katrine
Liselotte
22. marts 2007 at 22:24Vi glæder os allerede, Ege :-)
Jeg regner med at kunne blive inspireret. Jeres have er så smuk :-)
Ege
22. marts 2007 at 22:04Ella og Liselotte ………..I skal være hjertens velkommen når haven er flottelse…….nemlig i Juni.
og tag endelig det nye Canon med
Så sender jeg en invitation …….det lover jeg ;-)
Liselotte
22. marts 2007 at 19:42Ella, vi inviterer os selv, gør vi ;-)
Irene, af hjertet tak :-)
Irene
22. marts 2007 at 19:36Liselotte, et er fancy footwork rent kameramæssigt, men motivkompositionen den kan nok så meget makro ikke selv stå for. Dit grafiske øje er veludviklet og inspirerende! TAK, af hjertet!
Ella
22. marts 2007 at 19:32Jeg ville også gerne med op i din have Ege, jeg har set den i blade og på nettet – virkeligheden må være vidunderlig – tag mig med Liselotte :-)
Liselotte
22. marts 2007 at 19:29Jeg vil håbe for jer, at I får en skøn oplevelse i Amsterdam. Uha, som det trækker i mig, nu jeg hører om jeres forestående tur, Dorte :-)
Jeg har ferie i uge 17… der er omtrent forår dernede til den tid… ;-)
Dorte
22. marts 2007 at 19:26Wauv – der sker noget med sådan en blomst, når den kommer op i den størrelse ! Naturen er forunderlig,
Du har været mig til stor inspiration i en anden anledning – vi sad i går og ville planlægge lidt ferie til påske … mange storbyer trængte sig på – Tallinn, Prag, London, Amsterdam. Jeg kom pludselig i tanke om dine skønne billeder og beretninger fra nogle dage i Amsterdam i december og da jeg fandt dem og genlæste dem var jeg ikke i tvivl : Turen går til Amsterdam !
Flybilletter er bookede – nu håber jeg at vi lige så heldigt som jer, kan finde noget overnatning med kort varsel – afsted på jagt på nettet !!
Kh Dorte
Liselotte
22. marts 2007 at 19:18Jeg har ikke stativ til kameraet. Jeg er bare heldig ;-)
Jeg bliver rigtigt glad for kameraet, er jeg sikker på. Det næste jeg ønsker mig til det er faktisk et stativ. Ella har et. Jeg er meget misundelig ;-)
Ege – du siger bare hvornår. Jeg ville ELSKE at komme op i din have. Den er SÅ smuk på billeder, men at få lov til at opleve den i virkeligheden – det ville være fantastisk :-)
Ege
22. marts 2007 at 18:15Jeg skal vist låne dig, til min have ……når den skal afvrides for makronærbilleder ;-)
Er vild med beskåret Nærbilleder.
Fra et af haveforummerne, har vi en tråd der kaldes “Haveporno” ……..hmmmm, netop med disse makro nærbilleder af blomster indeni ;-)
Hege
22. marts 2007 at 17:52Det var da noen utrolig flotte nærbilder. Tenk at det er mulig. Vil haaaaa!!!!!!
Gitte
22. marts 2007 at 17:40Liselotte, sætter du kameraet på stativ? Ellers fatter jeg ikke, du kan holde det stille nok til de meget flotte skud, du laver :-)
Britta Thomsen
22. marts 2007 at 17:20Der kom du da helt ned i deltaljerne. Sikke fede billeder du er leveringsdygtig i.
Til lykke med anskaffelsen.
Zpitzen
22. marts 2007 at 16:43Uhh.. det er vist på tide at skifte camera…
Kamilla
22. marts 2007 at 16:42Tilykke med det nue Kamera :-)
Jeg kan se at du skriver at du har problemer med din japanske strikkebøger… derfor får du lige dette link til en engelsk oversættelse… Måske kan du bruge det! http://www.tata-tatao.to/knit/.....index.html
Liselotte
22. marts 2007 at 15:15Ja, det var ligegodt fantastisk, som det bette kamera kan :-)
Jeg må snart finde tid til at lege lidt mere med det, men først var der et møde…
Sanne
22. marts 2007 at 15:05Sådan skal det gørs -super, Liselotte!!
Kirsten
22. marts 2007 at 14:39Nøj, hvor er det cool! Jeg tror kun mit kamera ville kunne klare det øverste billede… men nu må det prøves :-)
Ella
22. marts 2007 at 14:35Ørjjj, hvor er det godt gjort i første forsøg, Liselotte – smukt!
Nu er det helt slut, med at have blomsterhemmeligheder på din matrikel ;-)