I køkkenet, lige her ved siden af, er Oline og en veninde i gang med at bage vafler. Jeg sidder stille ved bordet og hygger mig med at lytte til deres snak og samarbejde omkring frembringelse af dejen. De er gode til begge dele. De samarbejder smukt og de er fandenfisemig gode til at snakke i hvert fald.
Munden står ikke stille på sådan et par piger. De er så sjove at lytte til. Deres verden er helt anderledes end min, men jeg husker dengang min så ud som deres. De snakker om drenge, skolen, sommerferieplaner, internet (det snakkede vi dog ikke om), make-up og hvornår man skal begynde at bruge den slags, blade og magasiner, tøj og alt det andet, som befolker deres univers alt imens de render til og fra vaffeljernet.
Ind imellem tumler de lidt inde i sækkereden. Så kan jeg høre deres fnis og høje grin, for ældre er de altså heller ikke. Der er stadig plads til at pjatte. Gudskelov.
4 kommentarer
Bodil
22. marts 2007 at 10:29Dejlige piger, man kan ligefrem se på billedet hvordan de hygger sig. Og hvor de dog vokser. Min datter er 9 år nu, for et øjeblik siden var hun 6 år og for kun ganske kort tid siden var hun nyfødt… om lidt er hun voksen!
Liselotte
21. marts 2007 at 17:36Karin, pludselig er de så store…
Jeg nyder dem, som de er lige nu. De er dejlige.
Pia, han er ikke dum, ham min hund ;-)
Om han fik en mundsmag skal jeg ikke kunne sige, men mon ikke…
Pia
21. marts 2007 at 16:23Gud ved om det giver gevinst at stå præcis der hvor Oscar har placeret sig, hahaha.
Ingen som hunde (og mig) kan finde vej til de gode dufte:)
Karin
21. marts 2007 at 15:53Det med at pjatte bliver de forhåbentligt aldrig for gamle til!
Der kan tids nok støde ting til i livet, som gør dem rå, så behold endelig modstykket, så de bliver ved med at være så dejlige som nu…