Doven søndag

Tiden er rendt fra mig. Det gør den, når jeg er optaget. I dag slugte farverne mig. Jeg vil strikke en trøje til Oline. Jeg ved endnu ikke hvilken en, men kriteriet må være, at det er noget hun vil bruge.

Hun er smuk i de fleste farver. Hendes egne rækker til stort set alt, så der er frit spil. Vi er måske endt ved noget i denne retning, men kun måske, for der er – det kan enhver jo se – alt for lidt lyserødt på farvekortet. Måske går den…

Resten af aftenen skal tilbringes i sofaen.

Siddende der vil jeg drømme om alle de pelargonier, som engang i fremtiden skal befolke mit nye væksthus. Man har vel lov til at drømme.

Underholdningen må tv’et og familien stå for. Der er ikke mere tilbage i mig, men så er der heldigvis masser i dem, kan jeg fornemme.

Sikke en dejlig, doven søndag :-)