Det blev ikke til noget med den ommøblering af stuen i går. Jeg snuppede i stedet for en bytur, så måske i dag, hvor Kenneth ikke er hjemme.
I dag er i hvert fald dagen for vask af sofabetræk, puder o.s.v., så jeg starter dagen med at flå stuen fra hinanden. Senere på dagen er der sirligt derinde igen, men lige nu er jeg blevet mindet om, at jeg engang har valgt en GRØN sofa…
Hvad var der galt med mig…
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
19 kommentarer
Liselotte
18. marts 2007 at 00:06Meget, meget enkelte undtagelser. Nemlig!
Irene
17. marts 2007 at 23:59Liselotte, det er vist meget meget enkelte undtagelser …
Liselotte
17. marts 2007 at 17:47Altså jeg er grønskolling i stort set alle sammenhænge. Der er dog enkelte undtagelser.
Irene
17. marts 2007 at 17:42Mere sådan på grønskollingefacon …
Ella, grønt brød plejer jeg dog at smide ud!
Ella
17. marts 2007 at 17:36Kan man være grøn af misundelse…..? ;-)
Liselotte
17. marts 2007 at 16:44Jow… du har vel sådan set lidt ret… ;-)
Irene
17. marts 2007 at 16:44Lidt grøn er man vel altid … ;-)
Liselotte
17. marts 2007 at 16:26VI er ikke grønracister. JEG er måske, en smule… ;-)
Har du grøn hud, Irene?
Irene
17. marts 2007 at 15:21Og så er det jo altså Paddy’s Day i dag hvor livet bør være grønt. Drinks, hud, tøj, floden. Grønt grønt grønt! Og så lysegrønt!
Irene
17. marts 2007 at 15:20Hva’ faen er i grønracister? Nej NU!
Ella
17. marts 2007 at 12:52Nå ja, Liselotte, jeg kunne jo bare prøve at læse indenad ;-)
Sjover, hvem? – nå mig ;-)
Liselotte
17. marts 2007 at 12:48Ella, jeg gemmer den jo… sådan lidt under noget hør, ikke ;-)
Ja, jeg er vist et fund, din sjover ;-)
Ella
17. marts 2007 at 11:41Er din sofa grøn? Jeg troede den var sandfarvet – der kan man bare se – jeg kunne ikke ;-)
Du er et energibundt og et fund for en arbejdsgiver ;-)
Liselotte
17. marts 2007 at 10:02Jamen grøn er ikke bare grøn…
Der er enkelte nuancer af grøn, som jeg elsker. De saftige og sprøde, dem kan jeg lide, men ikke den flaskegrønne min sofa er født med. Vi har forlængst syet betræk til den, så den er ikke flaskegrøn længere, men når betrækket skal vaskes er den jo pludselig vældig grøn ;-)
Therese
17. marts 2007 at 09:49Grøn er skønt og friskt. I et blad fandt jeg disse ord om grøn:
Grøn genoplader og giver balance.
Grøn bringer dig i en stemning af naturlig balance og harmoni. Virker beroligende og er god til at lade op i, og derfor er den velegnet til stuen/opholdsrummet eller soveværelset.
Grøn er naturlig balance, ro, harmoni, trivsel, ungdom, friskhed, frugtbarhed, håb, glæde og optimisme. Men også umodenhed og misundelse….
Jeg savler for tiden over en grøn og brunlig kjole, så jeg er helt for det grønne :-)
Hanne 2
17. marts 2007 at 09:42Nej, grøn er ikke bare grøn. – Det kommer også an på, hvilken vævning af betrækket det er.
Engang ( da det var moderne) havde jeg 2 sofaer i (vi kaldte den “kongeblå”) blå! (Og jeg er normalt ikke til blå kulører!).
Et anfald af vanvid! – Men I Guder, hvor sov man godt på dem!
Gik i arv til min niece, og hun vil ikke af med dem nu, selvom forældrene har tilbudt hende noget nyt!
– Og selvom de i Lauritz com.-sprog har fået lidt patina (læs : pletter osv.!)
Måske skulle du synge : “Grøn er vårens hæk, sofaen kastes væk”?
Liselotte
17. marts 2007 at 09:10Grøn er absolut ikke min yndlingsfarve. Det er ikke engang tæt på, men det var kompromiset, da vi i sin tid skulle bestille skidtet ;-)
Tine
17. marts 2007 at 08:53Er det din ynglingsfarve ?
Da vi flyttede sammen, undrede Peter sig også over, at min sofa er pink – choking pink – men det var den farve, som jeg faldt for og det til trods for, at jeg normalt ikke er hverken til rødt eller lyserødt, men pink … det er en fin farve. Især da sofaen stod i en helt hvid stue med selvskab af lutter hvide møbler, så gav den og alle mine potteplanter liv og farve til rummet.
I dag er vi gået på kompromis, min sofa har fået et stort satinlagen over sig og på den måde passer vores to sofaer godt sammen, selv om de er i hver sin stil, men han kan bare vente sig kan han, for en dag kommer der farvestrålende sofapuder i min sofa, for noget farve og liv skal der til i en stue.
Hilsen Tine.
Marianne
17. marts 2007 at 08:47Godmorgen
Sikke en energi fra morgenstunden ;-)
Rigtig god fornøjelse idag, der er vist nok at se til ?!
Grøn sofa… jeg kender en der også har en grøn sofa…… det er vist ikke lige mig ;-)