Jeg fik dem!

Jeg skulle i Kronen. Te måtte jeg have, for halsen er fortsat øm og jeg trængte til nye oplevelser på den front, så hvorfor ikke ringe til Ella og høre om hun trængte. Det gjorde hun.

Oppe på hjørnet mødte jeg Oline, som kom hjem med bussen. Hun ville gerne med og det var rigtigt hyggeligt, så vi hentede Ella og kørte mod centrum, hvor parkering slet ikke var den umulige opgave, jeg havde frygtet. Det var de par damer jeg havde med til gengæld. De er noget af en håndfuld og snart havde Ella lovet Oline, at vi naturligvis skulle i den anden ende af byen, for at se på spil, tøj og hvad de ellers kunne finde på undervejs.

Gavlhuset var et sørgeligt syn og nok synes Ella og jeg, at det er frygteligt trist at se, men Oline havde omtrent tårer i øjnene, da det gik op for hende, at hendes yndlingsbutik ikke var længere.

Jeg er spændt på at se, hvad de nu finder på at bruge den smukke bygning til.

Fra Algade gik vi ned på Boulevarden. Her er pludselig blevet kig helt ned til havnen, for enden af gaden. Det er smukt og der er, efter nedrivning af en masse bygninger i indre by, blevet mange nye udsigter allevegne. Denne er bestemt vellykket.

På venstre side, lidt nede af Boulevarden, ligger Jens Bangs Stenhus og lige inden anes vores gule rådhus. Vi skulle ned i Bispensgade, byens anden store gågade, for det var her alle spillene og de bedste tøjbutikker lå gemt. I hvert fald ifølge Ella og Oline, så jeg travede bagefter de energiske damer.

På Nytorv gjorde vi holdt, for Oline var blevet frygtelig tørstig – forstå det hvem der kan, men munden stod da godt nok ikke stille…

Imens kunne Ella og jeg beundre torvets nye, topmoderne, underlige lamper, mens vi havde kig direkte til Nørresundby. Vi trak vejret, for om lidt gik det løs, men den ene er ikke bedre end den anden, så Ella og jeg endte i et bogudsalg, mens yngste gik på rov i spilbutikken på det modsatte hjørne.

Til sidst endte vi nede i Salling, hvor Ella sørgede for lidt til maverne, som var ved at være slunkne. Vi spiste godt brød, trak vejret endnu en gang, for så at fortsætte op gennem Salling for at ende ved dagens egentlige mål, Kronen.

I Kronen får man stadig personlig betjening. Der er stadig plads til høflig omgang med kunderne og de ansatte husker jeg omtrent fra min pure ungdom, så de er nærmest endt som inventar derinde, men ingen af dem er støvede. De har alle en enorm viden om de produkter, de sælger, så det er ren fornøjelse at lade sig betjene og siden se dem rende ud fra deres plads bag disken, for at åbne døren og sende os retur i kulden, men altid med et velment “God weekend”, inden de igen lukker døren ind til varmen og alle de søde dufte.

Oline og Ella virkede utrættelige, men jeg fik dem!

I Føtex måtte de overgive sig. Jeg fandt dem siddende veltilpasse på en stabel toiletruller i et forholdsvist stille hjørne af butikken. Det passede dem skidt, at de skulle med videre. De var endelig rendt trætte. Jeg var ved at tro, at det slet ikke kunne lade sig gøre.

Hjemme igen blev vi inviteret på te, sodavand, katteleg, kagemand og siden rendte Ellas mellemste og Oline i kælderen for at se på spil, så vi fik lige ½ time til en smule snak, inden Oline og jeg vendte hjem efter en SKØN, improviseret eftermiddag i dejligt selskab.

Nu er det min tur. Jeg er træt. Jeg skal have fødderne op, når jeg om et øjeblik har arrangeret de hvide tulipaner og de lyserøde hyacinter, som så absolut ville med hjem.