Jeg venter på billedet nedenfor. Jeg venter på en telefonopringning. Med ryggen mod muren venter jeg – i mere end én forstand.
Solen skinner, fuglene synger og jeg venter på en telefonbesked. Måske er det en træls besked jeg skal have, men måske er den god og redder dagen. Jeg ved det ikke, men jeg ved, at der er stor sandsynlighed for, at den bliver en besked, som efterlader mig med massiv ærgrelse over ikke at have bedre styr på mit liv.
– Jeg forstår ikke den sms du sender. Du skriver jeg skal arbejde næste lørdag om aftenen. Det tror jeg altså ikke. I min kalender står der ikke, at jeg har vagt og faktisk er der en rund fødselsdag i Skivum Krat, som jeg havde planer om at deltage i festlighederne omkring.
– Hmmm… det forstår jeg ikke, for der står herinde på planen, at du har vagt hele næste weekend…
– Nej, nej… det må være påsken du tænker på!
– Nej, der står her, at det er dig der har vagten i næste weekend. Og i påsken.
Herefter indfandt tvivlen sig. Jeg havde ikke vagtskemaet med, men kun min kalender og det eneste der stod i den var, at jeg skulle til stor fødselsdagsfest næste lørdag. Suppe, steg og is, musik, sange og højt humør havde erstattet det skriggule V, som ellers kendetegner mine vagter i kalenderen, men hvem tog fejl?
Jeg nåede hjem for ti minutter siden. Jeg har tjekket. Det er mig, der har overset vagten i næste weekend. Det var også mig, der brødebetynget ringede til chefen for at tilstå brøleren, mens jeg i tankerne var ved at forklare Ove, hvorfor jeg ikke kom og fejrede hans fødselsdag med ham.
– Jeg har klaret den, men det koster…
– var beskeden. Hun kan bare sige hvad. Jeg står klar i kulissen, for hun reddede min dag og starten på weekenden, som ellers var endt kedeligt, for hvem ønsker af melde afbud i sidste øjeblik, fordi man er et fjols. Jeg gør ikke!
Nu er himlen over Gug atter blå. Weekenden er skudt i gang. Jeg har energi for to og pønser på en ommøblering af stuen, men jeg har på fornemmelsen, at jeg ikke skal nævne mine planer for Kenneth…
7 kommentarer
Liselotte
16. marts 2007 at 20:02Pernille, det bliver dyrt… men det er vist min egen skyld ;-)
Jane, det er klart en kvindeting, men jeg brugte nu energien på noget helt andet :-)
Jane
16. marts 2007 at 13:43Ommøblering af stuen…………. det er da sådan en skøn forårsenergi ting – men hvis kun for kvinder!! Jeg har i hvert fald ikke mødt ret mange (hvis overhovedet nogen) mænd som sætter pris på den aktivitet! God weekend til dig og dine . :-)
Pernille
16. marts 2007 at 13:27Det bliver nok dyrt for dig ;-)
….men heldigt var det – god weekend :-)
Liselotte
16. marts 2007 at 13:14Ja, det er surt, men jeg har en superchef, så hun reddede mig og jeg må hellere gøre klar til at betale ved kasse 1 ;-)
Ella
16. marts 2007 at 13:08Puha Liselotte, den var tæt på – det er surt at dobbeltbooke, og jeg ved hvad jeg taler om ;-)
Liselotte
16. marts 2007 at 12:51Ja, det var dejligt. Meget dejligt :_)
God weekend til dig også :-)
MrsBaloui
16. marts 2007 at 12:51Dejligt at blive reddet på målstregen ;)
God Weekend!