Foråret er kommet. Imens hoster jeg, så lungerne gør ondt og halsen føles som sandpapir. Hver eneste gang jeg prøver at sige noget, udløser det et hosteanfald, som fortsætter nærmest i det uendelige. Jeg kan ikke ligge ned, så hoster jeg. Jeg halvvejs sidder og sover, og det er i grunden alt for lidt, det bliver til med det søvn.
Heldigvis kan sofahjørnet kompensere for den manglende søvn, så det har det gjort lidt af formiddagen, hvor tv’et kun formåede at holde mig vågen meget kort tid, inden jeg sov sødeligt. Imens kørte vaskemaskinen trofast derud af med en omgang sengetøj.
Vasketøjet kom udenfor. Ud i solen, blæsten, som er bitterlig kold og den friske duft af forår. Når det senere kommer ind igen, vil det være friskt og lækkert, så jeg er sikker på, at Oline ikke klager. Det er hendes sengetøj og yndslingspyjamas, som stod for tur.
Tiden er inde til et forfriskende bad. Hosten er ikke stoppet, men det gør den vel på et tidspunkt og imens vil jeg indtage varm te, halssmørelse og håbe på bedre tider for den ynkelige undskyldning for en krop, jeg er udstyret med for øjeblikket.
Gid tiden var til at være udendørs og nyde foråret, for nu er det her!
8 kommentarer
Liselotte
14. marts 2007 at 18:07Anemoner i Lundby Krat… det er forår, Lene :-)
– jeg må derud snart…
Lene Schrøder
14. marts 2007 at 17:30Enig nu er det her- Foråret. Er lige hjemvendt fra Lundby Krat med en stor buket anemoner. Som gammel silkeborgenser er det den eneste og rigtige forårsbebuder. De var faktisk for langt fremme . Helst skal det være sådan at man den første gang virkelig skal kratte i det visne løv for at finde dem Men nu står buketten på bordet i en gammel sølvsukkerskål. Herligt.
Sylvia
14. marts 2007 at 15:45Jeg sier som jeg sa sist: Ta deg en cognac! Det hjelper garantert mot hosten. Drikk litt på kvelden, og før du går til sengs, heller du i like mye i glasset som du hadde, men tar det nå i èn slurk! Da blit halsen nok bedøved, så du får sove i mange timer.
Hjelper alltid for meg! Lykke til!
Liselotte
14. marts 2007 at 14:48Ja, det er din gamle pyjamas, som Oline elsker over alt på jorden. Den er hendes weekendoutfit, så den ender vel snart med at være slidt i småstykker ;-)
Det er skønt at sende en kærlig tanke. Tak for ønsket, Hanne. Jeg er snart klar igen :-)
hanne
14. marts 2007 at 14:22Ha, ha – kan spotte “min” pyjamas på snoren – den som krøb ca. 17 størrelse ved første vask – godt den bliver brugt – og ja, mine unger løber jo rundt i Oline & Alexanders gode, gamle bløde nattøj – og sådan kan tingene jo genbruges til stor glæde – og iøvrigt kan vi hver gang der løber en “gammel klud” forbi, sende jer en kærlig tanke – det ER da smart!
God bedring…. og knus herfra
Liselotte
14. marts 2007 at 14:18Jeg drikker te. Jeg spiser hostelindrende bolsjer. Jeg bærer halstørklæder, Jeg er sikker på, at jeg snart er snakkeklar igen ;-)
Kirsten
14. marts 2007 at 13:54Åh, hvor jeg føler med dig! Min egen hoste er nu på retur, men det har også varet det meste af to(!!!) uger…
Jeg udviklede med stor fordel en “ånd-udelukkende-gennem-næsen”-teknik – det tog mange af hosteanfaldene ;-)
Derudover tog det et lille stykke tid før min bedre halvdel vænnede sig til en kone der helst kommunikerede med gestus og mærkværdig ansigtsmimik, men jeg tror faktisk han begyndte at nyde roen på et tidspunkt.
Nu er jeg tilbage for fuld skrue, så nu skal han ha´ alle de ord jeg har gået og sparet op, ja, han skal! ;-)
Se nu at blive rask, Liselotte – foråret venter på dig :-) Pebermynte-te, varme halstørklæder og afslapning vil forhåbentlig gøre dig godt…….
Elisabeth
14. marts 2007 at 13:53*sender en stor kop rygende varm the med en ordentlig skefuld honning i* det er vist den bedste kur jeg kender mod hoste i den kaliber ;) god bedring!
ps. er vildt misundelig på forårs-udendørs-tørret sengetøj – ren luksus! hun må da blive glad ;)