Så er Birch klar til en pakning. Silkepapir og krøller skal der til. Det skal sendes til Lyngby til en dejlig kvinde, som fortjener lidt opmærksomhed som modvægt til alt den opmærksomhed hun altid har vist min familie.
Sjalet er let som et fnug, fordi det er så stormasket og samtidig er det strikket af den skønneste Alpaca, så det varmer i samme sekund, som det rammer skuldrene. Hun fortjener det og jeg håber, at det kan sprede lidt af den glæde jeg følte ved at strikke det til hende.
Der ligger en sød historie bag garnet, som sjalet er strikket af. For mere end 15 år siden kom Susanne og satte en pose lækkert Alpaca i min stue. Hun havde købt det, fordi hun havde en idé om, at hun skulle strikke de smukkeste ting af det, men det var aldrig rigtigt blevet til mere end idéen. Nu syntes hun så, at jeg skulle have glæde af det og det skal jeg love for, at jeg siden har haft. Der er strikket mange varme og smukke ting af garnet og der er stadig rester tilbage.
Nogle af farverne forsvandt hurtigere end andre, men denne farve blev liggende på hylden, hvor den levede en stille tilværelse indtil forleden, hvor jeg besluttede mig for, at det skulle komme til ære og værdighed igen, som en opmuntring til en kvinde jeg beundrer for hendes aldrig svigtende humør og livslyst. Kvinden er Susannes mor. Det er vel passende at garnet finder den vej igen, synes jeg.
Fakta om sjalet:
- Mønster: Birch er fra Rowan Knitting Magazine #34
- Garn: Pinguin Alpaga
- Garnforbrug: 241 gram
- Strikkepind: 5 mm ADDI Turbo rundpind (længde: 80 cm)
Mønstret er ikke det mindste vanskeligt, men jeg har stor fordel af at anvende et tælleark, som jeg selv har lavet. I starten, når pindene strækker sig over omtrent 300 masker, er det vanskeligt at huske hvilken mønsterpind man er nået til og så er det rart at føre et regnskab.
24 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Hurtig ekspedition
21. april 2007 at 10:29[…] nu er der andet strikketøj på pindene. Birch bliver strikket i en aflang tørklædemodel, som passer fint til mit temperament. Jeg ved det […]
Slagt en hellig ko… » Noget til halsen
16. marts 2007 at 13:13[…] Birch var et eksempel på alternativ til hæklenålen, men siden er der strikket en bette ting til halsen, hvilket må siges at være passende, for jeg har stadig ondt i den. […]
Liselotte
15. marts 2007 at 11:58Lyst og inspiration er bezinen her, du har helt ret :-)
Man skal gide strikke. Ellers skal man ikke.
– og jeg kan rime ;-)
MrsBaloui
15. marts 2007 at 11:34Jeg tænkte nok, at alle dine kreativer udfoldelser kommer af lyst og inspiration og intet andet.
Mig og strikkepinde?
Naaajr…
Jeg ender med at stikke (ikke strikke) øjnene ud på mig selv eller andre. Jeg er en af dem, der kun har lært at strikke “ligeud” og aldrig lært at bruge det til andet end firkantede halstørklæder.
Liselotte
15. marts 2007 at 11:20Maria og MrsBaloui, tak begge to :-)
Nej, bestillinger gør jeg ikke i, for jeg mister lysten til arbejdet i samme sekund jeg ved, at det ikke længere er fordi jeg har lyst, så desværre. Du må selv i gang med strikkepindene ;-)
MrsBaloui
15. marts 2007 at 10:45HVOR ER DET BARE FLOT!
Kan man bestille sådan et? Jeg kender nemlig også en kvinde, der ville kunne varme sig i sådan et. Og hun ville varme sig over at en anden varm kvinde havde strikket til hende.
Min Mor. Hvem ellers? ;)
Maria
15. marts 2007 at 03:33Nooooooeeeeeeej hvor er det flot!!!
Liselotte
14. marts 2007 at 13:27Lene, de mænd er da opmærksomme, er de :-)
Gitte, tak skal du have. Ja, lad os håbe, at hun bliver glad :-)
Gitte
14. marts 2007 at 08:24Det er fantastisk flot..
Jeg er sikker på modtageren bliver SÅ glad for det! (Kender hende ikke, men hvem ville ikke blive glad for det flotte sjal)
En ualmindelig smuk tanke af dig..
Lene
13. marts 2007 at 22:22Så smukt et sjal og så dejlig en tanke, hun bliver så glad.
God bedring, og de mænd, de lægger mere mærke til tingene end vi går og tror ;-)
Liselotte
13. marts 2007 at 22:03Minni, jeg er frisk på en opringning. Jeg synes det er hyggeligt, når jeg snakker med hende. Du er datteren. Du tæller ikke, når det kommer til den slags konversationer og fornøjelsen ved dem ;-)
Jeg håber, at hun bliver glad for det. Jeg håber også, at jeg orker at pakke det i morgen, så det kan sendes afsted.
minni
13. marts 2007 at 21:02Du er en perle,,,jeg ved hun bliver lykkelig for det ,men nok mest at det er fra dig som hun holder så meget af og at du har tænkt på hende… nu er du selv skyld i opringning og gråd.1000 tak
Liselotte
13. marts 2007 at 20:59Hønsemor, tak – og nej, det er ikke skidt at have tiden til at glæde andre :-)
Ella, det er det!
Lise, løbelængden er 145 m og sjalet er faktisk kæmpestort. Det er 2,20 meter i “overvidde” – altså fra spids til spids.
Lise
13. marts 2007 at 20:12Hvor bliver hun glad!
Vil du oplyse løbelængden på garnet og “overvidden” på det færdige sjal? Jeg har lavet flere udgaver i mohair, men vil gerne strikke et Birch til en skøn kvinde, der ikke kan tåle uld, så derfor er vi ude i noget silke eller hør. Jeg er bare lidt i tvivl om hvor meget der skal til…
Jeg må vist også lave en Liselotte-inspireret alpaca-udgave
Ella
13. marts 2007 at 19:38Det er fortryllende, fjerlet, smukt og med indstrikket kærlighed :-)
Hønsemor
13. marts 2007 at 18:27Hvor er det smukt!.. Syntes næsten, at kunne mærke det mellem fingerne..;-)
Floffet hvid sky, der har skiftet farve… Vidunderlig
Du er sku’ dygtig med dine hænder Liselotte… Og så er det ikke en ulempe at have overskud til, at udføre de gode tanker man nærer til et andet menneske…;-))
Liselotte
13. marts 2007 at 18:10Ja, det blev vellykket, sjalet. Det bedste bliver at sende det afsted til hende det er tiltænkt :-)
Anne, selvfølgelig er der plads. Der er altid plads ;-)
Gitte J, Kirsten og Nadia – I må kaste jer ud i det :-)
Marianne
13. marts 2007 at 17:28Så er ringen sluttet på en måde. Garnet vender hjem, men nu i form af det smukkeste sjal.
Hun kan da kun blive glad for det.
Smuk tanke
Nadia
13. marts 2007 at 16:43Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne strikke.. *dybt suk*
Irene
13. marts 2007 at 16:33Do er døgti mi pie!
Kirsten
13. marts 2007 at 16:31Jeg har det som Gitte – jeg tror jeg skal strikke og hækle – men….
Hvor er det flot! Det ender vel med, at jeg en skønne dag må give efter for al den inspiration, jeg får her på dine dejlige sider, og kaste mig ud i et eller andet.
God bedring!
Anne Dyrholm Stange
13. marts 2007 at 16:15Så smukt så smukt, både sjal og tanken bag :-)
I aften slår jeg op til et Birch i langstrakt model, mon ikke der er plads til det mellem fisker og slumretæppe…
God bedring til dig!
Mette
13. marts 2007 at 15:55Hvor er det smukt.
Hilsen
Mette
Gitte J.
13. marts 2007 at 15:49Smukt sjal du har strikket :-). Du er en sand turbostrikker – og du turboinspirerer også. Her sidder jeg nu og tror at jeg også skal strikke et Birchsjal. MEN jeg må tro om for det skal jeg ikke !!! Men hvor ER det et vidunderligt sjal og en dejlig gave.