Der skulle handles ind til de næste par dage. Jeg trak det korteste strå og måtte have støvlerne på. Ud af døren, et stykke op af bakken og forøvrigt med Amy Winehouse og hendes skønne Rehab i ørerne, så går det jo alligevel, opdagede jeg.
Underligt som man kan snydes, for jeg var af den overbevisning, at handlede jeg nu, ville jeg omtrent være alene i butikkerne. Sådan var det selvfølgelig ikke. Der var folk allevegne og det var dem, som har god tid og derfor ikke flytter sig i samme fart, som jeg kunne ønske.
Handlet blev der og det er min madtjans, så der skulle traditionelt dansk mad på bordet, fordi det nu engang er mit lod i køkkenet. Det blev til stegt flæsk med persillesovs. Jeg hørte ingen klager, da jeg kom hjem med menuen. Det gør jeg sikkert senere, når jeg beder om hjælp til kartoffelskrælningen.
Jeg ved ikke hvad der sker for mig, men det sker om og om igen. Jeg kommer hjem med en stak Primula og det er i grunden så håbløst, som noget kan være.
Jeg kan ikke holde primula. Jeg slår dem ihjel hurtigere end du kan nå at sige Liselotte. De dør indenfor nogle døgn.
Om nogle dage hænger de slatne og gule blade tilbage og ser mere end triste ud. Det lykkes aldrig og selvom alle siger, at det ikke er stor kunst, så er vi i grunden ikke kompatible, Primula og jeg. Alligevel køber jeg dem. Hvorfor?
Jeg tror de hænger sammen med længslen efter foråret, for de findes i et hav af farver og det trænger jeg i grunden sådan til. Masser af blomster og helst i festlige farver, men det skal nok ikke være denne slags.
Godt de kun kostede det samme som en halv liter mælk og siden kan genoplives ude i bedene i haven, hvor de til gengæld trives, fordi jeg ikke blander mig det mindste i deres liv. Tag den, Liselotte!
30 kommentarer
Liselotte
8. marts 2007 at 12:16Det skal prøves, Annette! Tak for rådet :-)
Annette
8. marts 2007 at 10:25Jeg har lige lært at 1 spsk kartoffelmel i en smule vand i vasen giver ranke, gnitrende tulipaner i en uge…….. og DET virker :-)
Fr. Møller
7. marts 2007 at 23:06OK – jeg har så aldrig fået dem sådan før *G*. Til gengæld kan jeg huske, fra dengang jeg altid havde Aalto-vasen befolket, at jeg lærte at svøbe tulipanerne i en avis og smide dem i svaleskabet om natten.
(Jaja, det lyder gakket. Men vi havde altså et monster af et svaleskab, vi alligevel ikke brugte til noget særligt. Og ikke smed ud, fordi det sad i bunden af vores køleskab, jo).
Liselotte
7. marts 2007 at 22:59Ja, med løg er godt, når vi snakker tulipaner, og det er efterhånden ved at være meget normalt at få dem tilbudt sådan. De holder meget længere og så har jeg lige lært et trick. Aldrig mere vand i vasen til dem, end det nederste af stænglerne lige er dækket. Så vokser de sig ikke ranglede så hurtigt. Det virker skisme :-)
Fr. Møller
7. marts 2007 at 22:46Jamen det skal da prøves. Det smarte er jo, at det er de friskeste, afkårne tuliblomster, jeg har haft i mange år. De stod en uge!
Liselotte
7. marts 2007 at 22:35Jeg tror helt sikkert, at løgene overlever. Ofte er det desværre sådan, at de efterfølgende er sløve til at blomstre, men prøv da! Du investerer kun en eftermiddag – og måske bliver du belønnet :-)
Fr. Møller
7. marts 2007 at 22:15Vi er nemlig så nemme, når vi står dér og længes efter forår. I sidste uge blev jeg begavet med ikke mindre end 40 økologiske (for at det ikke skal være løgn) tulipaner på løg og det hele.
Hm – hvad gør man så? Løg skal jo i jord, og jeg så allerede i ånden noget for mig med at plante herligheden i et par fade. Men så ikke alligevel – de ville jo bare kæntre. Og plante dem udendørs – det gør man da ikke i frostvejr, gør man?
Enden på legen blev, at jeg klippede løgene af og arrangerede buketten smukt i min Aalto-vase. Løgene har jeg lagt i en kurv på et lunt sted i det lønlige håb, at de vl tørre, så jeg senere kan lægge dem i jorden nede i gården.
Men altså – normalt fjerner man jo først blomsten fra sit løg, når den er vissen, så kan de små søde løg overleve min brutalitet? Jeg er på herrens mark. Men pyt, det er ikke første gang, og buketten var smuk!
Liselotte
7. marts 2007 at 22:09Jeg tror, som Fr. Møller, at skidtet slet ikke KAN trives indenfor. Vi er bare så dumme, at vi kaster os over dem, når de er der ;-)
Conny – måske lyder jeg anderledes. Hvad ved jeg… ;-)
conny
7. marts 2007 at 21:55Mon ikke bare man skal betragte Primula som en buket med begrænset holdbarhed :-)
Har lige hørt klipppet med dig fra i formiddag. Og selvom jeg også hørte den gamle udsendelse om weblogs (det var der jeg opdagede din blog – og bloguniverset i det hele taget), så kunne jeg slet ikke huske, at det var sådan du lød.
Held og lykke med både Primula og hæklenål :-)
Fr. Møller
7. marts 2007 at 21:44Der er nogen, der siger, man skal vande i undeskålen. Andre siger, de ikke må få vand på bladene. Ingen af delene holder jo en meter i forhold til,a t de små kodriverbæster stortrives udendørs, hvor ingen sørger for en underskål, og ingen tager sig af, om deres små, nuttede blade bliver våde.
Jeg tror helt enkelt bare ikke, det er meningen, vi skal prøve at holde dem indendørs. Men så længe nogen er smarte nok til at stille dem frem i supermarkederne, er vi åbenbart en hel del, der er dumme nok til at tro, at så kan de også trives hjemme i stuerne… Kodriverne altså.
Helle
7. marts 2007 at 21:37Jeg tror, man skal vande i underskålen. Jeg glemmer bare, at vande dem !
Liselotte
7. marts 2007 at 20:31Nogle planter trives herhjemme. Andre gør, mildest talt, ikke ;-)
Louise
7. marts 2007 at 19:38Fat mod med blomsterpasningen Liselotte (Hvis ikke de er visnet, nu jeg har sagt Liselotte *s*). Jeg tror, jeg er sølle til blomsterpasning, selv fatter dog jeg ikke, hvad der går galt…. Min julekaktus blomster på livet løs lige nu, men altså selv en efeu kan ikke overleve hos mig …… Deri mod har jeg en anden blomst (Ved ikke hvad den hedder – den har en masse grønne kraftige blade hele året rundt) – den har deri mod fået et nyt skud her mens vi havde jul…. Ja – jeg fatter åbenbart ikke efeu…
Liselotte
7. marts 2007 at 19:18Komposten får også godt med foder her på matriklen, for jeg kan dem altså ikke, de pokkers (kulørte) Primula ;-)
Fr. Møller
7. marts 2007 at 19:12Mit næste seriøse indkøb bliver en kompostbeholder. For så er det da ikke helt spildt, at jeg tager iivet af så mange planter, det aldrig var Vorherres mening, jeg skulle have indendørs. Men som jeg jo alligevel myrder, fordi jeg er så nem, når jeg står henne i Kvickly…
Jeg glæder mig allerede…
Laila hinrup
7. marts 2007 at 19:07Jeg glæder mig også altid til lige efter jul, når man kan få primula, men ta`r altså også livet af mange inden der er gået en uge
Liselotte
7. marts 2007 at 18:01Primula er da heller ikke min yndling i haven, men de er nu fine at stille derud her i foråret, hvor de lige kan give de første farver i bedene :-)
Karin
7. marts 2007 at 17:45Jeg kan desværre ikke høre det – blot se et link til din blog, men den kender jeg jo allerede ;-)
En skam at programmet om weblogs ikke længere er tilgængeligt. Det ville jeg da gerne have hørt!
Primula lever heller ikke længe her. Aner ikke hvad jeg skal stille op med dem; men ganske rigtigt – i haven blomstrer de lystigt… men jeg har bare aldrig helt fundet mig til rette med dem derude.
Julie
7. marts 2007 at 17:37jo, nærmest!!
Liselotte
7. marts 2007 at 17:24Så er man jo noget nær lykkelig, ikke sandt Julie? :-)
Julie
7. marts 2007 at 17:21Jeg har netop modtaget 2 stk. Amy Winehouse billetter med posten, og hæklenålen arriverer imorgen ;-)
KH Julie
Liselotte
7. marts 2007 at 16:59Jeg var i radioen i cirka 30 sekunder og var hverken viis eller på anden måde opbyggelig. Til gengæld reklamerede jeg lidt for min nye hæklenål, jeg er nemlig tosset ;-)
Jeg var i formiddag på P4 – sidst i udsendelsen, 30 sekunder. Jo, det kan vist høres her.
Jeg har haft det sjovt en gang tidligere, hvor jeg medvirkede på P1 i deres serie Apropos. Det handlede om weblogs, men jeg tror ikke længere det ligger tilgængeligt nogen steder.
Luna
7. marts 2007 at 16:51Nej, Liselotte har du også tid til at optræde i radioen :-)
Respekt !!!!! Hvor får du al den energi fra ? ;-)
Ny er jeg jo nysgerrig anlagt så ;-) : Kan man tit høre dig i radioen ? Er det lokal-radio eller landsdækkende, og hvilket program ?
strikkelise
7. marts 2007 at 16:47Radioen! Slikt får vi ikke med oss her oppe i nord. Fins det en lydfil på nettet, tro?
Primula er og blir umulig. Jeg har prøvd med mye vann og lite vann og kaldt og varmt og alt sammen. Men de er fine ute.
Ella
7. marts 2007 at 16:44Du lød fuldstændig som Liselotte og du lød rigtig godt :-)
Hanne
7. marts 2007 at 16:41Det er det gule i midten af det dybe blålilla, som drager. Det sker for alle garnomaner, farvolaner og grafikanere engang imellem og lidt for tit…..men gør det noget?
Liselotte
7. marts 2007 at 16:19fru Marie, man glædes jo over farverne og forårsfornemmelserne, men glæden er kort herhjemme ;-)
Jeg synes ellers, at jeg lyder lidt “rusten” i radioen, men sådan er det vel at have snerten af ondt i halsen og forøvrigt aldrig høre sin egen stemme :-)
fru Marie
7. marts 2007 at 16:17Åh, ja men er det ikke bare et lille strejf af forår, lune dage i haven og hvad jeg glæde mig til mine roser !!!!
Hørte din stemme i radioen, helt mærkeligt når det kun er dit ansigt man kender. Jeg vil straks bestille nogle hæklenåle.
Liselotte
7. marts 2007 at 16:12I haven trives de. Der kan jeg ikke nå dem ;-)
Fr. Møller
7. marts 2007 at 15:55Jeg kan heller ikke holde liv i Primula. Alligevel køber jeg dem igen og igen, fordi de med deres smukke farver og spæde duft gør mig glad, så længe de trods alt lever.
Og så er der vist noget med, at man kan plante dem ud i haven. Hvis man har sådan en.