22

En tilfældig tirsdag eftermiddag

Oline laver lektier. Hun sidder overfor mig, på den anden side af spisebordet, og sukker højlydt. Ind imellem kommer der en omgang brok, så jeg er parat til at pakke en kuffert og flytte, for det er mit lod her i livet, at være lektielæser med hende.

Min nye strategi er, at jeg overlader det til hende at afgøre om eventuelle fejl skal rettes. Den strategi virker efter min hensigt. Hun retter sine ting, men altså ikke uden højlydt klagen. Det sidste er ikke til at holde ud, men jeg prøver at sidde lidt tilbagelænet og nonchalant hækler jeg en stribe eller to, mens jeg drikker en kop kaffe.

Min nye hæklenål er ankommet. Den er god. Jeg var i tvivl, skal jeg ærligt indrømme.

Den nye hæklenål

Hæklenålen ligger perfekt i fingrene og der er et godt greb om den. Den er kort, men ikke for kort og ergonomisk udformet, så den hviler godt i hånden. En lille, ru overflade sørger for, at tommelfingeren bliver liggende og nålens hovede er perfekt formet. Ikke for spidst eller skarpt, men heller ikke for rundt, så man taber tråden.

Jeg tror, at jeg bliver glad for den, men endnu er det lidt for tidligt at sige.

PS – Vivian betaler mig ikke for at reklamere.

Om et øjeblik er Olines lektier læst. Om to øjeblikke kommer hendes far hjem med den sidste nye udvidelsespakke til Sims. Jeg duede ikke som motiverende faktor. Det gjorde beskeden om spillet til gengæld. Kom ikke og sig, at vi køber vores barn, vel… *suk*

Du vil sikkert også kunne lide