Ungdomshuset er så underligt langt væk, men bliver nærværende i splitsekunderne mellem virkeligheden og fadende billedcollager, når TV blænder op for endnu en opfølgning.
Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal mene. Jeg kan kun mærke min mave. Den fortæller mig…
– at jeg har ondt indeni. Jeg synes vi har alt for lidt plads til det skæve. Det kan jeg mærke. Meget andet kan jeg ikke mærke lige nu.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
52 kommentarer
Alice
3. marts 2007 at 23:25Spændende debat!
jeg har lige et par tilføjelser til billedet.
De unge fik huset dengang da børnehuset blev ryddet (fredeligt), og i den forbindelse blev fonden oprettet netop på grund af mistillid til at kommunen ville overholde sin del af aftalen.
I 2000 blev det i første omgang solgt til Human, der for så vidt jeg ved ikke har noget at gøre med Faderhuset… dengang bød fonden også på huset, men de bød kun det næsthøjeste bud!
Det undrer mig i den grad, at man i 1960 kunne erklære at huset havde historisk værdi… og nu kan sælge det, og godkende en evt. nedrivning… har det mistet historisk værdi i de sidste 40 år? Er den en historie der i løbet af de sidste 40 år ikke længere er værd at fortælle… jeg forstår det simpelthen ikke!
Så er der hele aspektet omkring ejendomsret. Selvfølgelig har den der køber noget ejendomsret over genstanden – i dette tilfælde huset… og domstolen bør dømme efter loven og derfor i dette tilfælde påse at ejendomsretten bliver opretholdt. Men en ting er jura, noget helt andet er moral.
For mig at se, er det moralsk forkasteligt at give nogen en gave, og derefter sælge gaven til højstbydende. Man burde i første omgang have accepteret det næsthøjeste bud, der kom fra fonden, men sådan fungerer auktioner ikke…
Det sørgelige i hele missæren er, i min optik, dels aftalebrudet omkring gaven, og dels den politiske håndtering af sagen. Hvorfor er der ingen politikere der tilbyder et nyt hus før urolighederne i Dec. 2006? Hvorfor skal sagen helt derud hvor der skal være uro før politikerne vågner op – havde de regnet med, at de unge bare ville give op?
Derudover finder jeg det dybt ulykkeligt, at politiet skal være skraldemænd for politikerne.
Jeg er så ked af, at København mister den billigste og bedste ungdomsklub de nogensinde har haft. Og selv om de unge i den grad er gået over grænsen for acceptabel opførsel i deres frustration, varmer det mit hjerte at se, at nogen kæmper for deres sag.
Just my 2 cents.
Liselotte
3. marts 2007 at 12:11Tak for linket, Hege. Ja, det er svær balancekunst, men denne nat har vist talt sit tydelige sprog…
Hege
3. marts 2007 at 11:40En ting kan man i hvert fall si om saken: Den engasjerer. Det var egentlig dette jeg ville si:
http://www.livetleker.wordpress.com
Liselotte
2. marts 2007 at 16:47Selv tak, Ingegerd – og god weekend :-)
Ingegerd
2. marts 2007 at 14:45Ved I hvad?
Når man bor I Sydtyskland er det altså meget godt at blive holdt ajour om hvad der sker i Danmark. Og høre jeres meninger om det.
Udover alle Liselottes vilde snebilleder ( på en dag, hvor jeg havde været ude og købe nye sandaler ), har det været rigtig interessant at læse om ungdomshuset. Tak skal I ha !
Liselotte
2. marts 2007 at 12:18Vi er enige, Irene.
Irene
2. marts 2007 at 12:06Ja Liselotte, udsynet fra laveste fællesnævners perspektiv er ved at være den herskende i denne verden. Det er en tragisk forringelse af alles livskvalitet, for det er jo netop i det skæve vi ser sandheden …
Liselotte
2. marts 2007 at 11:06Selvfølgelig er rummeligheden relativ i forhold til det man sammenligner med. Det skal bare aldrig blive en sovepude. Laveste fællesnævner er aldrig svaret, men omkring Ungeren så var denne her politiaktion en uundgåelig følge af de valg kommunen har truffet meget tidligere.
Da jeg skrev posten, var den egentlig ikke møntet på Jagtvej, men mere en konstatering af, at jeg oplever, at det er blevet sværere at falde udenfor normen. Det er måske ikke sandt, men det er min oplevelse :-)
Kirsten
2. marts 2007 at 10:40Jeg kom vist til at modsige mig selv.
Egentlig ville jeg sige, at rummeligheden selvfølgelig er relativ i forhold til, hvad man sammenligner med.
Kirsten
2. marts 2007 at 10:38Man er ung, og man gør oprør. Det er godt, for det kan der spire noget nyt og godt frem af. Man synes anarki er helt ok. Så bliver man “voxen” og ser tingene fra flere sider.
Set udefra (med udedanskerens distance) ser det ud til, at Danmark er blevet et snævert land i mange henseender, men det ser også ud til, at en situation, der er gået i hårknude, kun kan løses med et øksehug. Derfor “holder jeg umiddelbart med” myndighederne dvs. politiet.
Der er trods alt stadig tale om en retsstat og et demokrati.
Og der er i øvrigt en forbløffende rummelighed og tolerance i forhold til så mange andre steder i verden (Selv er jeg for eksempel vidne til den katolske kirkes uforholdsmæssige indflydelse på politiske anliggender i Italien. Her kvæles virkelig mange ting). Jeg synes stadig, at danskerne ser rummelige ud, set herude fra.
Samtidig tror jeg, at den grøde, som findes et sted som Ungeren, vil spire frem et andet sted. Den er ikke sådan at holde nede.
Jeg tror ikke på, at det skæve vil lade sig kue. Selv i de værste dikaturer findes en undergrund af skævheder, som kæmper for at få plads.
Anja
2. marts 2007 at 08:45Korrektion:
3 linie: “…blev givet som en gave.”
Anja
2. marts 2007 at 08:43Tror jeg har det sådan, at jeg godt kan forstå afmagten over, at det hus, der engang hed ‘Ungeren’, som nu er dødt, er blevet solgt efter at det dengang i firserne blev givet som en gade. Det er en fejl fra kommunens side, men også der hvor man kan se hvor lidt moral der er i Ruth. Hun bliver ved at tale om at det lige så godt kunne være nogen andre der havde købt huset, men vi ved jo ikke hvordan disse andre ville have reageret. Jeg tror på det (ægte) gode i de fleste mennesker, og jeg tror at næsten enhver anden køber ville have sat sig ind i sagen rent juridisk, og derefter erkende at det var en rodet sag som man hellere skulle holde sig fra (altså fx tilbagesælge).
Jeg synes det er en klam retorik, at når nu Faderhuset, under dække af at hedde Human A/S, har købt huset, så skal de da sørme også holde fast på deres ejendomsret.
Jeg går nok mere ind for menneskeret tror jeg. Og moralsk indsigt.
Desuden må jeg lige nævne, at når politikere og journalister bliver ved med at sige at ‘de unge’ ikke vil tage imod at købe et andet hus, så er det ikke sandt, for de sad i forhandlinger med deres advokat, Knud F, aftenen før rydningen, og her accepterede de faktisk at købe et hus gennem fonden…
Stinne
2. marts 2007 at 08:13Jeg er så en af dem som er farvet af at have hele min mandlige del af familien til at stå derinde som væg til kasteskytset. Alle politier der er sendt derind for at være Kbh´s kommunes forlænget arm.
Jeg kan ikke se hvordan det her kunne være gået anderledes – De unge ville ikke rette sig efter retten, de ville ikke modtage et hus betalt af en fond der har gjort alt for at hjælpe dem og finde en løsning.
Hvis man ser på det har der været mange løsninger på bordet og Kbh. kommune har virkelig forsøgt – Men hvor mange andre foreninger får et hus for en krone ?? Det kan ikke lade sig gøre og denne aften var uundgålig.
Jeg mener at de unge havde opnået meget mere, hvis ikke man vidste at det hvergang det ikke går efter deres hovede ender i kampe og at folk kommer til skade. Havde de rettet deres utilfredshed mod Kbh. kommune og Rådhuset havde alt måske set anderledes ud. MEN det er ikke i orden at hverken kommunen eller politikkerne lader politibetjente stå for hver gang…
Jeg ved godt det er deres job – men det ender MEGET galt på et eller andet tidspunkt.
Det er så min mening – og ja den er farvet – Blå!
Fr. Møller
2. marts 2007 at 00:28Aldeles enig med Tine K. Hvorfor i alverden skulle Faderhuset dog bøje sig for gadens parlament? Der er jo ikke tale om, at der ikke længere er plads til de måske lidt skæve eksistenser, der har været glade for Ungdomshuset – bare om, at der ikke længere er plads til dem på lige præcis Jagtvej 69, fordi den ejendom på helt lovlig vis er solgt.
De har fået tilbudt indtil flere alternative lokaler, men skriger bare nej. Jeg giver ærlig talt ikke så meget for den højtbesungne “ånd fra Ungdomshuset”, hvis man i den grad mener, den er bundet til vægge og paneler, at man ikke har visioner til at videreføre den i nye rammer.
Faderhuset opsagde i øvrigt den seks måneders brugsret allerede ved købet i 2001. Imidlertid mente “man” i første omgang ikke, at udsættelsesforretningen var at betragte som en almindelig fogedsag, hvorfor den retsmæssige ejer foreløbig har måttet vente i over fem år på at få adgang til sin ejendom.
Jeg har ingen særlig sympati for Faderhuset; omend jeg ikke synes, Ruth Evensen er mere arrogant end så mange andre. Men jeg har respekt for gældende lovgivning, så jeg har absolut heller ingen sympati for de unge mennesker, der mener sig hævet over loven.
Politiet og andre sagesløse – har jeg bare ondt af.
Bolette
1. marts 2007 at 23:37Hmm….uha ….Jeg vil godt til enhver tid minde om at når de unge endelig til enhver til sådan var det også i 80érne får noget tildelt og man så tar det fra dem igen ejendomsret eller ej …så forstår jeg godt at de bliver vrede m.m jeg var sgu selv vred i 80érne ..
Og helikoptere m.m Helt ærligt er nørre BRONX eller hvad
jeg ved ik hvad & hvem
men jeg ved at vi er blevet et folk der er mindre rummeligt end vi har været sådan i det store hele …
Selvom der også er gode sider..tegn og alt det der
Men lad os dog give de unge det rum til at udtrykke sig
og lad så faderhust udøve deres et sted langt væk …
nåh men det var vist heller ik rummeligt
måske er vi alle bare blevet mere urummelige
Jeg ved det ik jeg ved bar at jeg lige har været til dans med min søn som er 19 og priser mig mor lykkelig over han ik som jeg var er politisk aktiv …
may the force be with us all
Bolette
Anja
1. marts 2007 at 23:09Jeg forstår afmagten. Jeg forstår også at mange søger at få aflad. Man skal huske, at en del af de mennesker vi ser på gaden med kastende brosten, ikke nødvendigvis er at samstemme med dem fra Ungeren som sidder med ved forhandlingsbordet sammen med Ritt og Knud. Men kan vi forvente, at dem der vil ikkevoldelige aktioner, skal stå til regnskab for dem der kaster med brosten? Det er nemt at tage stilling ud fra at vi vil ikkevold (det vil vi nok alle når alt kommer til alt) og derfor dømme de unge på dette grundlag. Men det er et farligt grundlag at dømme på.
Tror jeg…
Liselotte
1. marts 2007 at 22:54Jeg er lige kommet ind af døren efter en aftentolkning. Jeg kan se, at der er gang i Nørrebro. Jeg synes min “ondt i maven” var helt berettiget.
Jeg er ikke enig i de unges håndtering af dette her. Sympati skal de nok ikke forvente efter afbrændingen af en hel bydel og det er smadderærgerligt, men ikke overraskende.
Hvor bliver jeg dog ked af at se, at der kun er tabere ligegyldigt i hvilken retning øjet vender.
Elisabeth
1. marts 2007 at 22:23Jeg må sige, at jeg er enig med Tine K… jeg kan få helt ondt i maven og begynde at syde over, at nogle mener, at det er i orden, at de ikke følger de regler som alle andre i samfundet også skal rette sig efter. Det virker for mig barnligt og forkælet på den måde kun at holde på sin egen “løsning” på problemet. Det kan være jeg træder nogen over tæerne, men hold fast hvor er det en forkælet holdning. “Jeg vil ha’ det her og hvis ikke jeg får det, så laver vi ballade”. Tænk hvis alle vi andre gjorde sådan, hver gang vi ikke lige fik vores vilje? Så havde vi jo ikke demokrati i landet længere…
Tine K
1. marts 2007 at 21:19Lige lidt mere INFO: kæmpede mig efter tre dejlige timer i mit keramikfristed på rantzausgade hjem til Østerbrogade – jeg krydsede veje med brændende affaldsspande, fik reminisenserne af tåregas i hals og det sveg i øjne – jeg så en stor gruppe UNGE politimænd der stod og pustede ud ved søpavilionen og de så bange og trætte ud – og jeg havde lyst til at klappe dem på håret og ae dem på kinden fordi de OGSÅ er mennesker – de parerer bare ordrer – jeg er så træt af at min by den ødelægges og vanæres i udenlandske medier: Efterhånden er vi kun kendt for rabiate racister, muslimer og autonome – bare sådan i demokratiets og ytringsfrihedens navn – jeg er ved at kaste op!
PS: Jagtvej 69 er aldrig blevet givet til gruppen af unge – de fik under Weidekamp brugsret på huset – med seks måneders opsigelse – og den er vist ved at være brugt op nu…
Anne
1. marts 2007 at 20:07Jeg er da stolt over at have en søn der har fundet sin identitet i ungdomshuset. Han er intelligent, rummelig, laver mad og deler ud til de hjemløse på hovedbanegården og har ikke bare nok i sig selv som mange andre unge. OG så er han da overhovedet ikke utilpasset som mange gerne ser de unge i Ungeren. Næh han passer da studie, job og ungdomshus. Jeg er trist over at huset ryddes, trist over at der venter så meget ballade, trist over at politiet var nødt til at rydde det og trist over at der ikke kom en løsning. Men til stadighed stolt af min søn.
Frederikke
1. marts 2007 at 19:45Jeg er holdt op med at have ondt i maven på vegne af de unge mennesker, skæve eksistenser eller ej. Jeg synes egentlig slet ikke det er relevant at diskutere om der er plads til dem. Deres opførelse er så barnagtig og de burde skamme sig.
Som tigene er nu, så skal de ikke have en rygende fis.
Det er min mavefornemmelse.
Hege
1. marts 2007 at 19:18Som nordmann skal jeg være forsiktig med å ha for sterke meninger om Ungdomshuset. Jeg har også en venn i DK som vet at hans datter er blant demonstrantene i Köbenhavn i dag, – og han har nok like mange meninger til sammen som alle debattantene her. Akkurat nå ser jeg Dagsrevyen på NRK, – og hovedoppslaget i dag er demonstrasjonene i Köbenhavn.
Kristin
1. marts 2007 at 19:10Sitter og ser på nyhetssendingene, sterke bilder fra København. I Oslo er det støttedemonstrasjoner utenfor den danske ambassaden. Så dette opprører langt utover landegrensene.
Anette
1. marts 2007 at 18:48Jeg ved heller ikke helt hvad jeg skal mene, men jeg tror at jeg er enig med dig :-)
Hønsemor
1. marts 2007 at 18:43Ville bare sige…..
Der er mødre, der har en unge i Ungdomshuset.
Der er mødre, der har en unge indenfor politiet på Nørrebro.
Der er mødre, der har en unge, der bor på Nørrebro.
Der er mødre, der har tabt en unge, som har fundet sin indentitet
hos de autonome
Hvem bløder mest ??????
Irene
1. marts 2007 at 18:41Sig mit, hvorfor solgte kommunen den bygning de reelt havde givet de unge? Et fristed til de alternativt tænkende og under ansvar.
Så vidt jeg kan vurdere er det humlen …
Maria
1. marts 2007 at 18:40Det hus har været samlingspunktet for så mange drømme, længsler, følelser og power. For så mange mennesker, som ellers kan føle sig marginaliseret, har det dannet en fælles referenceramme, som har været – og er – sindsyg vigtig.
Symbolsk er det, at det hus har rummet så mange forskellige politiske begivenheder. Det blev til Ungdomshuset efter en indædt kamp for et fristed i Weidekamps København, og det var på mange måder et sted, hvorfra mange politiske kampe udsprang siden hen.
Jeg har selv haft min gang i huset – og jeg har mærket betydningen, som stadig er en del af mig, selvom jeg i dag på ydersiden befinder mig et helt andet sted. Og jeg ved, at jeg ikke er den eneste “voxne”, der i dag sidder med en meget voldsom følelse inden i, fordi det sted nu ikke er mere. For jeg ved, at det hus var så meget andet end de gadekampe, som mange forbinder huset med. Det var Folkekøkken, gøgl, diskussioner, film, stillingstagen, musik, gå på mod, initiativ, drømme og tusinde andre ting.
Og Danmark er blevet fattigere i dag. Ingen tvivl om det. Og jeg kommer til at tænke på den plakat, som i tidernes morgen hang på min væk: I har født os i en verden af beton – hvordan kan det undre jer, at vi har sten i hænderne ?
Alle grupperinger i et samfund er et produkt af summen af holdninger, normer, levemåde og rammerne i det etablerede samfund. Så jeg synes ikke, at nogen bare kan vaske deres hænder og trække på skuldrene over for andres desperation. Man kan undre sig, stille sig uforstående, tage afstand…men man kan ikke undgå at forholde sig til, at de er der af en grund…
Hmm…måske gi’r det kun mening, for dem, der har foldet drømmens faner ud…ved ikke…
Men uagtet at jeg ikke bifalder vold – så ved jeg, hvor stort et tab, det her er…og hvor meget mere det handler om, end “bare” en trang til at lave ballade…og jeg forstår, at man kan komme dertil, at man reagerer…
Liselotte
1. marts 2007 at 17:25Jamen jeg er slet ikke i tvivl. Juraen er nødt til at vægte højest og derfor er den rømning indiskutabel. Det har nu hele tiden været min holdning.
Jeg mener ikke det er acceptabel adfærd, at modsætte sig den ejendomsret, som nu er stadfæstet både i byretten og ved landsretten, men jeg forstår godt de unges følelser og jeg fastholder, at jeg har ondt i maven ved udsigten til konsekvenserne af rømningen i dag. På alles vegne.
Lotte
1. marts 2007 at 17:16Jeps, og det er netop problemet. For hvad skal vægte højst i et retssamfund?
Det ér jura simpelthen nødt til, ellers går det for alvor galt.
I samme åndedrag er det godt at nogen forstår dem, ikke at forveksle med at de sympatiserer med dem, det har ethvert menneske nemlig brug for og det uanset vedkomendes synspunkter.
L :-)
Deborah
1. marts 2007 at 17:13Der MÅ være grænser! Det handler ikke om, at der ikke er plads til “det skæve” – det handler om, at de har bemægtiget sig noget der ikke er deres og iøvrigt vælger at være SÅ meget på tværs at alle forsøg på at finde et erstatningshus til dem, er slået fejl – helt seriøst! Det kan ikke være rigtigt, at det skal “være synd for dem”, når de ligger HELT som de har redt!
Liselotte
1. marts 2007 at 17:10Ejendomsretten er ikke styret af følelser.
Reaktionerne lige nu er…
Lotte
1. marts 2007 at 17:05Nå men, jeg tilslutter mig så bare Tine K´s indlæg. Bor også midt i menageriet. Hvad er det næste mon? Hitz but tahrirs ejendomsret til Nørrebrohallen fordi vi forstår deres følelser?
L :-)
Liselotte
1. marts 2007 at 16:52Jeg fandt en række fakta om huset. Det genopfriskede kort de sidste år – måske andre kan have udbytte af at læse det:
Husets historie:
12. november 1897: ‘Folkets hus’ opføres på Jagtvej 69, som et arbejderbevægelsens forsamlingshuse.
Gennem 1950erne: Forskellige foreninger og forbund lejer sig ind i ’Folkets hus’. Huset bruges til kulturelle aktiviteter, boksestævner mv.
Fra 1960: Folkets hus står tomt i en årrække. Brugsen vil købe det, og opføre et supermarked på grunden, men får ikke lov pga. husets historiske værdi.
1982: Københavns Kommune køber huset og overdrager det til en ikke nærmere defineret gruppe af unge brugere, som kalder det Ungdomshuset.
1996: Huset brænder og skaderne er så bekostelige, at Københavns Kommune vil lukke bygningen. Brugerne af Ungdomshuset reparerer bygningen. Alligevel sætter kommunen huset til salg i 1999.
31. oktober 2000: Københavns Kommune sælger huset til Human A/S, som året efter overtages af Faderhuset.
December 2001: Faderhuset forsøger at låse sig ind i huset. Det kommer til voldelige sammenstød og Faderhusets medlemmer bliver smidt på porten.
August 2003: Faderhuset stævner Ungdomshuset for at kræve deres ret til ejendommen.
7. januar 2004: Byretten afsiger dom: Ungdomshusets brugere har ikke længere brugsret til bygningen. Brugerne anker dommen til landsretten.
28 august 2006: Landsretten stadfæster byrettens dom.
17. oktober 2007: Fogedretten bestemmer, at Ungdomshusets beboere skalerømme bygningen senest 14. december 2006.
16. december 2006: Voldsomme gadekampe på Nørrebro efter en række demonstrationer for bevarelse af Ungdomshuset.
1. marts 2007: Ungdomshuset ryddes kl. 7 om morgenen af politiet.
Pia
1. marts 2007 at 16:43Jeg må nok stemme i med Tine K. De unge har IKKE ønsket en anden løsning end at forblive i ungdomshuset. En anden part har købt, og jeg synes på ingen vis det er hverken rimeligt eller nogens ret at tvinge nogen til at sælge igen, uanset årsag. Skulle da lige passe at nogen ville købe mit hus og mine argumentationer for at beholde så skulle godkendes af et helt land FØR det ville accepteres.
Jeg kender også unge der bruger huset og må sige at ikke alle forældre er lige glade for det deres børn står for i den forbindelse. Og jeg mener, uanset, ikke at nogen kan være helt velforvaret når man tyr til midler som vold og hærværk af en hel bydel, hvem skal betale prisen for det, igen?
Den er ikke så lige til men jeg må indrømme at min sympati for brugerne af det ungdomshus er svækket meget kraftigt efterhånden.
Liselotte
1. marts 2007 at 16:42Vi er enige, Tine. Jeg synes heller ikke det er i orden med midlerne der tages i brug, men jeg forstår nogle af de følelser, som ligger bag.
Tine K
1. marts 2007 at 16:40Jamen jeg kunne da slet ikke være mere enig med dig i den sammenhæng med mangfoldigheden Liselotte! Åhh vi er så enige – bare ikke lige i forbindelse med ungdomshuset… Men uenighed er vel også mangfoldighed :)
Jeg er ingen kold skid eller jakkesætsklædt embedsmand (jo det sidste) men jeg synes da også det er latterligt at ting ikke kunne flaske sig – men det kunne de ikke – og jeg ved da også at når man har kæmpet for noget så gør det helt ondt langt ind i der hvor man er blødest når det ikke lykkes – men stadigvæk at det skal være nødvendigt med tårgas, molotov coctails, bål i gaderne og hærværk det har intet at gøre med den form for mangfoldighed som jeg holder af
Liselotte
1. marts 2007 at 16:35Tak fordi du gad uddybe, Tine K :-)
Jeg er ikke enig med dig. Jeg synes i høj grad det her er til at få ondt i maven af. Udsigten til fysiske skader er uhyggeligt nærværende og det alene giver mig en trist fornemmelse i maven, for så er alting gået for vidt.
Jeg tager ingen steder stilling til ejendomsret, retten til ungdomshuset eller andet i den boldgade.
Jeg ved i virkeligheden ikke, hvad jeg skal mene. Jeg synes som udgangspunkt, at ejendomsretten skal respekteres. Jeg synes også, at det er ærgerligt, at det ikke er lykkedes at finde en løsning, som gav mulighed for at bevare ungdomshuset. Jeg er realist og ved godt, at rømningen var uundgåelig. Det vidste de unge mennesker også. De kæmper for alt hvad de har kært. Jeg ved ikke om jeg synes, at de har retten til mene, at ungdomshuset er deres, men jeg forstår at de føler det sådan.
Når jeg taler om småt med plads til det skæve, så mener jeg, at der i dag hersker en trang til ensretning på frygteligt mange fronter i samfundet. Jeg tænker ikke ensidigt på ungdomhuset. Jeg tænker meget bredere.
Jeg kan lide mangfoldighed og rummelighed og jeg kan lide, at danskeren er sådan indstillet, at det er i mangfoldigheden vi lever i farver og vi derfor kæmper bravt for netop pladsen til den.
Jeg får ondt i maven ved udsigten til alle de sår. Jeg kan ikke andet.
Tine K
1. marts 2007 at 16:33Liselotte – jeg forholder mig ikke til Rut Evensen – og om hun har en direkte linje til Gud eller jagtvej 69 – jeg forholder mig hele tiden til ejendomretten – der er alt for mange nuancer og følelser i klemme i denne sag – det kan ærge mig! Men nu skal jeg på cyklen ud på Nørrebro til min ugentlige keramik session på Rantzausgade hvor timerne og fingrene forsvinder i vådt ler… måske jeg kommer i gennem – tak for debattid :)
Kirsten
1. marts 2007 at 16:32Og et p.s. fordi jeg bare bli´r nødt til at sige min uforbeholdne – og lidt ambivalente – mening…
Hvis man nu SKAL vælge side, så vælger jeg
…politiet, fordi de bare gør deres job – og de gør det garanteret så godt de kan, med de midler de nu engang har!
…de unge, fordi de trænger til et fristed – hvor de kan være sig selv på (næsten) egne præmisser!
Jeg vælger IKKE at sympatisere med
…de autonome unge der mener, at eneste måde at kæmpe på, er med brosten, flasker og jernrør!
…Faderhuset, for de kunne sagtens have bidraget til at løse situationen i al mindelighed, da de blev tilbudt en klækkelig sum for huset – og kunne så forøvrigt have købt et andet, og sikkert bedre, for pengene. Ikke alle kampe er værd at kæmpe for princippets skyld, og da slet ikke når man åbenbart synes risikoen for gadekampe er ok – hvis bare det hele foregår i Guds og næstekærlighedens navn!
…Kbh´s kommune. Simpelthen fordi jeg synes pli og almindelig anstændighed har været nærmest ikke-eksisterende i hele denne rådne sag!
Hmmm… Nu véd jeg ikke om jeg slagtede den hellige ko, eller om jeg blot fik dén ged barberet… ;-)
Tine K
1. marts 2007 at 16:28hov og det at være anderledes er vel heller ikke ensbetydende med carte blanche til at kaste med brosten/hærge gader og udsætte andre mennesker for fare… for så har jeg ikke lyst til anderledeshed i mit samfund…
Liselotte
1. marts 2007 at 16:25GammelPippi, jeg håber I allesammen kommer igennem det her uden for mange sår. Det er ærgerligt og trist, at det skulle ende på denne måde.
Jeg synes, at Ruth Evensen har håndteret hele denne historie på en meget arrogant og uklædelig måde. Det er nok den største ærgrelse jeg har i forbindelse med hele denne sag.
Tine K
1. marts 2007 at 16:25Selvfølgelig vil jeg uddybe :) Jeg er ikke enig med jeres frustration over at Danmark er blevet et sted der ikke giver plads for det anderledes – jow måske i andre sammenhænge (her tænker jeg på et bestemt parti og udmøntningen af en bestemt integrationslovgivning – det er bestemt pinligt) men jeg er ikke enig med jer i at det der er foregået på Jagtvej 69 er til at få ondt i maven over – jeg har fulgt processen længe både som embedsmand og som beboer i København og mener at de har fået mange chancer for at blive hørt – huset er jo solgt og i min optik er det lige meget til hvem idet ejendomsretten er ukrænkelig skulle de ud. Jeg synes at Ritt har forsøgt at imødekomme nogle krav der på en eller anden måde tangerede til det urimelige. Så derfor mener jeg ikke at aktionen i dag er til at få ondt i maven over og at den ikke er et udtryk for småtskårenhed eller et forsøg på normalisering/standardisering… det var det jeg var uenig med jer i…
Gitte J.
1. marts 2007 at 16:20Min mave er heller ikke sig selv i dag.
Jeg undrer mig så meget over hvad der sker, alle kender konsekvensen af at rydde Ungeren. Knud Foldschack udtrykte sin desperation i et interview for et par timer siden, i aftes var parterne to mm fra en løsning.
Vi vågnede i morges ved at to helikoptere svirrede rundt over vores område, vi bor få gader fra Ungeren. Min 16årige datter kommer ugentligt i huset til arrangementer og koncerter, derfor ved vi, hvor godt et sted det er, hvor mange forskellige slags unge mennesker der mødes der…..et sted uden hårde stoffer, ingen sexisme, masser af skønne koncerter, veganermad i folkekøkkenet osv….
Jeg sympatiserer med al den skævhed, de mangfoldige vækstmuligheder og kreativiten som også er en stor del af Ungeren. OG det ville vi ikke vide hvis ikke vores datter kom der, for det er ikke den side af Ungeren medierne dvæler ved.
Nu er huset ryddet og jeg kan ikke rumme tanken om, at det først er nu “det hele begynder” – NU ryger låget af for alvor af over Nørrebro, ja hele byen. Alt omkring os summer.
Med husets sekstenårige som ivrig sympatisør og med unges kampgejst og fornemmelse for uretfærdighed, håber jeg blot på at de voldelige konfrontationer med politikorpset bliver få, og at ikke flere af de implicerede kommer alvorligt til skade.
Hun er derude på gaden og midt i en gøgleraktion på Nørreport. En af de mange Pippi`er. Om lidt er jeg at finde til demonstration på Blågårds Plads…..GammelPippi :-)
Kirsten
1. marts 2007 at 16:20Jo, da forhåbentlig et par hellige køer… ;-)
Liselotte
1. marts 2007 at 16:17Jeg er ikke helt med på hvad du ikke er enig i, Tine?
Gider du uddybe? Og nej, ingen bliver slagtet herinde :-)
Tine K
1. marts 2007 at 16:14åhh stik mig en ordborg eller noget… det hedder sgu da herfra hvor jeg sidder – men men det er jo lige meget den skinner – altså solen
Tine K
1. marts 2007 at 16:11Uha med fare fo at blive slagtet her… så slår min mave knuder over at der er nogle der ikke kan respektere demokratiske spilleregler og vide hvornår noget er nok! Borgere på Nørrebro er blevet holdt gidsler i så lang tid pga. denne sag – jeg se intet snæversyn i Københavns Kommune – jeg ser faktisk vilje til at ville løse en temmelig indviklet og kompleks problematik (eller udfordring som det jo hedder i min embedsmands verden tøhø). Nu er jeg jo også farvet af at jeg som embedsmand ansat i netop samme småtskårne kommune har været meget tæt på problematikken i meget lang tid…
Men det er jo altid trist når problemer viser sig uløselige… Beklager at jeg ikke er enig!
Men men solen skinner over København – trods alt… ihvertfald hvorfra jeg sidder :)
Birgit
1. marts 2007 at 16:09Jeg synes det er frygteligt at Dk er blevet et land hvor der ikke er plads til dem der er anderledes… Dette er bare ET eksempel… Bliver så flov over at være dansk… Ved ikke om det er bedre andresteder… Men man kan da håbe
Liselotte
1. marts 2007 at 16:05Jamen jeg ved kun, at den manglende rummelighed skræmmer mig.
Der foruden mener jeg også, at alle borgere i det danske samfund bør have en adfærd, som kommer samfundet, som helhed, til gode. Det gælder på både den ene og den anden side af hegnet.
Dorte
1. marts 2007 at 16:01Pyha … det er ikke rart … men ekstremt betegnende for vores samfund i disse … gå da væk helikoptere og SWAT-teams mod bløde unger … føj og hrmpffff … og så vil jeg ikke sige mere, for så blir jeg noget så edderskrathamrende forbandet
Bolette
1. marts 2007 at 15:38min mave slår også knuder og jeg normal hverken upolitisk eller neutral …Jeg får lyst til at råbe og demonstrer på de unges vegne..
så skævt i morges lidt af det ..da frank fra sin sygeseng så morgentv …Jeg ser det elles helsts ik men
men jeg får lyst til at råbe noget fra en gammel dansk film egon olsen vist citat: hundehoveder …Kommunen og hvad i alverden med Faderhuset..føj
Sanne B.
1. marts 2007 at 15:23Lige præcis sådan har jeg det også. Normalt er jeg meget upolitisk og neutral på min egen bloggade (nå nej boldgade), men ikke nu. Er grædefærdig over kommunal småtskårethed og intolerance.
kh
Sanne B
– lige hér midt i Kbh, intolerancens højborg