6

Livets øjeblikke

Oline og jeg er alene hjemme. Det er uvant og dejligt. Vi hygger igennem. Der er tanket op med cola og tyskerchokolade. Det skal nok blive godt.

Hyggesnask

I kurven er nu også lidt frisk ananas, som skal smage rigtigt dejligt senere, når vi smider os i sofaen og ser en film. Oline får (næsten) lov til at bestemme, men jeg har altså vetoret, for der er grænser.

At handle behøver ikke tage lang tid, men nogle dage vælter kendte ansigter forbi, og en sludder her og en sludder der, tager tid. Oline mente, at jeg sikkert var stukket af hjemmefra og havde egentlig indstillet sig på, at hun nok måtte klare sig selv. Det passede hende dårligt, at jeg fandt hoveddøren, men nu er der vist alligevel tilgivelse for hjemkomsten, efter hun så indkøbene.

Jeg mødte et menneske, som jeg ikke har set siden Alexanders død. Det var uundgåeligt, at runde tiden omkring og efter hans sidste tid, men jeg opdagede, at jeg kunne fortælle uden at blive frygteligt ked af det. Jeg kunne sætte ord på og jeg opdagede, at mit fokus har flyttet sig. Sorgen er stadig nærværende, men den river ikke længere hjertet i tusinde stykker. Den napper. Det må den godt.

Du vil sikkert også kunne lide