13

Aftenhygge

Der hygges igennem. Kaffen er brygget og står ude på køkkenbordet og venter tålmodigt på, at jeg igen kan tåle en kop. Både strikke- og hækletøj er fundet frem, for jeg må forsøge mig med nogle skift mellem arbejderne, for at kunne holde til det, men valmuerne tager form nu.

Aftenhygge i sofaen - ikke ringe

Oline har meddelt, at der ikke er tid til film lige nu, men mit adrenalinniveau er heller ikke til noget som helst mere ophidsende end et kig ind i kongehuset.

For et øjeblik siden lød en underlig rumlen efterfulgt af noget der lød som en kæmpe tordenskrald. Mit hjerte fløj op i halsen og jeg stivnede nogle sekunder, indtil det gik op for mig, at det var en bunke sne, som gled af taget. Det var dagens forskrækkelse. Jeg tåler ikke flere.

Om et øjeblik griber jeg igen hæklenålen. Det bliver så smukt, Olines kludetæppe.

Du vil sikkert også kunne lide