Kaffebrygning kan være stor kunst, men i hverdagen er der ikke meget kunst over min kaffe. Den laves i en stempelkande og den eneste kunst, som vedligeholdes med stædighed er, at jeg altid sørger for en kaffe beregnet netop til mine elskede stempelkander, ellers ingen hokus pokus.
Jeg gemmer den oppe i skabet, sammen med teen, kakaoen og lidt chokolade, for det sker jo at mennesket uden rygrad, aka mig, får en ubetvingelig trang til et stykke chokolade sammen med kaffen. Det er slet ikke så ringe en kombination og jeg har været så snedig, at der udelukkende ligger små, sirligt indpakkede stykker, så jeg ikke fristes til mere end et enkelt stykke. Mådehold er nemlig ikke min styrke.
Ved siden af min elskede frøkande står sukkeret. Det hjemføres i enorme og latterlige mængder fra Provence hver sommer. Jeg køber anselige mængder, for det skal holde resten af året, indtil jeg igen kan være heldig og måske returnere til lavendlernes land.
Ind imellem snupper jeg i stedet en teskefuld af min brune rørsukker og det er alene fordi det giver mig lejlighed til at hente den smukke, lille rødmønstrede skål frem.
Skålen fandt jeg på en hylde oppe i Hjallerup. Deroppe, i udkanten af byen, ligger nemlig Hjallerup Genbrug. Det er 1200 kvm spækket med alt mellem himmel og jord og en bestyrer, som vist roligt kan kaldes kræmmer om en hals.
Priserne deroppe er ikke længere attraktive. Faktisk er mange af dem alt for høje, efter min mening, men man kan ind imellem være heldig og falde over en lille, smuk ting, som kan erhverves for rimelige penge. Skålen kostede mig en rund tier for et par år siden og jeg elsker den inderligt. Den har en lillesøster, som kostede en femmer. Hun kan fint bære et stykke chokolade eller to og så synes jeg, de er så smukke med deres røde tegninger.
Jeg elsker loppemarkeder. Mange hader dem inderligt og det skal ingen hemmelighed være, at jeg med sikkerhed er en belastning at have med sådan et sted, for jeg kan bruge timer på at snuse. Jeg synes det er helt fantastisk at finde den ene ting, som gør mig glad og jeg plejer at være god til at handle. Det er jo en del af det at have det sjovt sådan et sted, men som sagt skal man have tålmodigheden med, for at følges med mig. Det er derfor jeg oftest gør det alene, men jeg har en idé om, at jeg skal have lokket Ella med på tur ud i Nordjylland, når solen og foråret indfinder sig. Så kan hun lære det!
Kaffen er klar. Jeg skal have varmen og det klarer den.
14 kommentarer
Poppedreng ha’ sukker
14. juni 2010 at 19:05[…] kaffe er ikke bare kaffe. Jeg skal have både mælk og sukker i. Og rørsukker af den bedste slags, havde hun skam også deroppe i […]
Marianne
26. februar 2007 at 23:20Hejsa…
Jeg har læst din dejlige blog i et stykke tid. Mange tak for en masse hyggelige stunder.
Jeg står tilfældigvis og skal til Jylland i om 14 dage, og jeg elsker også loppemarkeder.
Kan du anbefale et, jeg bare ikke må misse? Jeg bor til daglig på Frederiksberg, men skal til en fest i nærheden af Hadsund. Så jeg kommer ikke så tit forbi.
På forhånd mange tak
Liselotte
26. februar 2007 at 23:03Man kan hvad man vil, så sæt i gang, Laila :-)
Laila
26. februar 2007 at 22:55Jeg har også en meget smuk sukkerskål, hvis jeg selv skal sige det…
Har faktisk tænkt på om man kunne blogge om sin kærlighed for sukkerskålen? Og det kan man, kan jeg se.. Måske jeg bare skulle se, at komme igang!?
Liselotte
26. februar 2007 at 19:57Lyset vender tilbage på så mange planer, Anne. Sådan er det heldigvis :-)
Anne Dyrholm Stange
26. februar 2007 at 19:37Du elsker kaffe, rørsukker og loppemarkeder, ja du gør!!
Ved du hvad jeg elsker?!
Jeg elsker, at dit sind igen er ved at løftes, dine dejlige iagttaglser og beskrivelser, dine dagdrømme og skønne humør begynder at skinne i dine tekster, det elsker jeg!
Ja, og så er jeg altså en ørn til at spotte fund i store rodede lader ;-)
Liselotte
26. februar 2007 at 18:37Jeg er også glad for den :-)
Posidriv
26. februar 2007 at 18:26Eg vart kaffitørst!!! *iler til presskanna/stempelkanna * :) Sukkerskåla di er berre heilt nydeleg!
Liselotte
26. februar 2007 at 15:59Kirsten, jeg må forbi Tylstrup. Det er jo lige ved siden af, så det er jeg da nødt til ;-)
Der er ikke andet med sukkeret end det er mørkt, ubehandlet sukker, som har en smule karamelsmag. Jeg kan lide det :-)
Kirsten
26. februar 2007 at 15:34Jow, jow – de ka´ handle i Hjallerup! ;-) Næste gang skulle du kigge forbi Kræmmergården i Tylstrup; også dér kan en ægte loppe-samler finde “mænne, mænne gue sawer…”
Og hvad er det lige med det sukker dér?!? Hvori ligger det helt ekstraordinære? (…Talt som en ægte ignorant ;-))
Liselotte
26. februar 2007 at 15:26Det tror jeg også, at vi gør. Vi skal hygge os, skal vi :-)
Ella
26. februar 2007 at 15:21Jeg er med, Liselotte og det kan kun gå for langsomt – jeg vil elske det, hvert eneste minut. Jeg tror vi egner os godt til at gå og rode sammen :-)
Liselotte
26. februar 2007 at 15:08Jamen hvem ved hvad historier der gemmer sig bag porcelænet? Der er sikkert også en god en om mine skåle, men af gode grunde kender jeg dem ikke. Jeg elsker ellers en go’ en af slagsen :-)
Trine
26. februar 2007 at 14:27Hej Liselotte!
Jeg har en skål som din, bare med blå blomster.Den er et arvestykke fra min mormor- og jeg elsker den højt.
Den skulle efter sigende stamme fra en postej som er hjembragt i den for år tilbage, hvor mange vides ikke, men jeg kan huske den fra min barndom-og runder 38 år.
MVH Trine :0)