Anemonelængsel

Lageret af stearinlys er for nedadgående. Kaffen er ved at nå bunden af dåsen. Mælk har vi intet af og i det hele taget er det småt med forsyninger efterhånden.

Kenneth var ude for at handle i går, men det er der ikke blevet meget mere mad af, for de forsyninger, som butikkerne er vant til er selvfølgelig ikke nået frem. Til gengæld tøer det nu og vi kan se vandet samle sig, men der er stadig helt hvidt udenfor. Der går forhåbentlig dage, inden sneen er helt væk, for ellers kan kloakkerne ikke følge med.

Vi bor for enden af en blind vej. Den hælder lidt i retning af os. Kloakkerne er ofte stoppede, så erfaringen fortæller os, at vi skal ud for at rense alle afløb. En gang skal man rammes af uheldet og blive klogere og jeg husker endnu, hvordan en flod af vand løb under hoveddøren og ind ad sprækkerne, for at fortsætte ud i det ene badeværelse, hvor det løb ud af afløbet der. Det var et held, at det valgte den vej, men med de mængder vand der kommer de næste dage, kan et enkelt afløb indenfor ikke gøre det. Vi må være kreative.

Der blev sneryddet på vejen i går, men al sneen blev dynget op her nede for enden, på vendepladsen, lige udenfor huset. Når det smelter, kunne det med lidt held rende direkte i kloakken, men jeg tør ikke tage chancen. Vi må ud og forsøge os med et eller andet, for Falck har rigeligt at gøre og venter faktisk kun på, at alle de sneramte nordjyder skal begynde at ringe ind med vandskader forårsaget af smeltende sne.

I radioen opfordrer de til at tjekke lofter for fygesne og til at få det fjernet, inden det begynder at smelte.

Vi har gjort vores bedste, men det drypper fortsat ned fra loftet i køkkenet og det vil det sikkert fortsætte med nogle dage endnu. Vi har evindeligt akkompagnement af lyden af dråber, som rammer og bryder vandspejlet på fadet, som står under det ene sted, det endnu drypper. Vi krydser fingre for, at det fortsætter med kun at være ét sted.

Tagene kollapser heroppe. Sneen ligger tungt på alle tagkonstruktioner og vi håber det bedste, men huset er gammelt og har stået her i mere end 100 år, så vi håber skidtet holder. Lad nu bare den sne glide forsigtigt af taget og lad os så få noget forår. Vinteren HAR vist været her nu.

Ja, jeg synes stadig det er dejligt med sne, men jeg har opdaget, at jeg befinder mig bedst i mængder, der ikke kræver fade, snerydning på loftet og ømme arme. Lad bare anemonerne komme nu.