Butikkerne er løbet tør for mælk, kød og brød. Købmanden har intet tilbage, så vi klarer os uden. Vi har brødet hjemme, kødet i fryseren og mælken må så undværes.
Ingen forsyninger er nået frem til butikken de sidste dage, men også kunder er det mildest talt småt med. Man går alene rundt i butikken og der hersker en nærmest uvirkelig stemning ved frysedisken.
Hjemme i haven står porten til himlen, eller i hvert fald porten til varmen og den er tiltrængt efter mange timer uden anden varme, end den kroppen producerer, når der slæbes igennem.
Oline har tumlet udenfor en times tid, men er nu også kommet ind igen. Det er svært at holde varmen, når det blæser, som det gør i disse timer.
Ikke nok med det er koldt, men hun mente også, at der var risiko for at fare vild, for alt har omtrent mistet konturerne og er blevet forvandlet til et stort, hvidt landskab uden ret mange synlige kendetegn.
Hun mener nu, at det er tid til kakao. Jeg tror, hun har ret. Det er tid til noget varmt og det kunne sagtens være kakao. Vi har remedierne, så hvorfor ikke lave en ordentlig kandefuld, så alle kan få varmen igen.
Udenfor ligger sneen ujævnt fordelt over hele haven. Nogle steder stikker græsset frem, mens driverne andre steder er mere end meterhøje. Det er et imponerende syn og jeg betages af naturens kræfter, mens jeg strider mig igennem driverne.
Oskar lod sig lokke af udsigten til lidt sjov udenfor, men jeg grinte godt, da han skulle bevæge sig rundt og endte med at ligne en frø på land…
Han har været ude de sidste par timer, så det er måske ved at bekomme ham vel med al den sne. I hvert fald lader det til, at han har udviklet en sneteknik, som gør det tilstrækkeligt sjovt at deltage i sjov til, at han er der mere end 30 sekunder ad gangen.
Når varmen vender tilbage, vil jeg genoptage mønsterstrikken. Det varer vist et stykke tid endnu.
15 kommentarer
Liselotte
24. februar 2007 at 12:54Ja, vinter har vi dælme fået her i Aalborg, skal jeg love for. Det sner fortsat og vi sidder indenfor og spørger os selv om det slet ingen ende vil tage. Her er dog varmt og godt og så er det jo ikke så skidt endda.
Ude på vendepladsen, foran huset, ligger den største drive jeg til dato har set. Den forhindrer ethvert forsøg på at komme ud fra matriklen på fire hjul, så vi er virkelig sneet inde. Vi kan gå til købmanden og lider derfor ingen nød, men det er helt og aldeles utroligt.
Henriette, idéen med halmballerne er god, tak :-)
Fuglene må klare sig så godt de kan, men vi drysser med frø og har lagt mejsekugler ud til dem. Vi har opgivet foderhusene, som sner til i en pokkers fart. Vi lægger tingene et sted, som er let tilgængeligt og derfor kan de hele tiden findes i sneen og lægges, hvor fuglene kan nå dem, så nej, vi har ikke glemt dem ;-)
Claus
24. februar 2007 at 10:51Nu har i vel ikke glemt fuglene ? – Det ser ikke ud til at jeres foderbrædt ligefrem er overrendt..
Bolette
24. februar 2007 at 09:50fedt hus fede billeder og ja han ligner sgu da en frø…
Nej jeg er dog ik beggyndt at drømme om dig Liselotte men jeg kan godt citerer el henvise til noget du har skrevet her på siden el kommenterer billeder ift din webblog til Frank el andre…
Gad vide om det er et nyt fænomen at man næsten føler man er i daglig kontakt med et andet mennesker og hendes famlie og kender dem godt selvom der sikkert ik er mange af os der læser med gør det IRL ….Det svarer vel til at du dagligt udgav en landsdækkende avis som kun du skrev og tog billeder til …nej for her har vi jo mulighed for at komme i dialog med dig lidt da…
Ja jeg bliver også holdt orienteret om vejret i nordjylland næsten udelukkende herfra + alle de andre der skriver kommentarer Er det mon sundt …Jeg synes altså din side er super hyggeligt bedre end en dameblad for det du skriver er nært og vedkommende kan ik rigtig sammenligne den med noget …Læser også andre weblogs men ingen som denne
tak for det
Bolette
HenrietteB
24. februar 2007 at 07:08Halmballer.
Jeg har en række halmballer langs gavlen oppe på loftet i den ende, hvor vinden hernede har sin foretrukne retning. Og sidste år, hvor jeg i den grad var ramt af kraftigt snefog i månedsvis, mærkede jeg ikke noget til fygesne på loftet.
Tillykke med et veludført arbejde – forhåbentlig undgår I alt for store skader!
:-)
Sylvia
24. februar 2007 at 01:33det er fine bilder du viser, Liselotte. Håper alt er bra med dere.
Noen venner av meg dro til Ålborg før helgen. Men det de ikke visste, var at alt var stengt! De skulle ha spurt meg før de dro. Jeg får jo timesrapporter i bloggen din………
Ha en……..hyggelig?…helg!
Fr. Møller
24. februar 2007 at 01:03Føj for pokker – godt det ikke er her! Jeg synes, de fem cm, vi vader rundt i, er alt for meget. Og det er ikke, fordi jeg ikke kan lide sne – tværtimod. Men når vi er så tæt på 1.marts tænker jeg altså forår og ikke vinter.
Liselotte
24. februar 2007 at 00:27Da vi fik nye naboer, kom de over og spurgte os hvor meget en overnatning kostede. De troede det var en kro af en slags ;-)
Det er et skøøøøønt hus, som jeg elsker over alt i verden – med undtagelse af de dage, som skal bruges på loftet, for at skovle sne ud af matriklen ;-)
Joan, jeg plejer at være sød og rar… tror jeg nok :-)
Marianne
23. februar 2007 at 23:16Flotte billeder. Den røde farve mod det hvide sne. Virkeligt flot
Joan - Røveren fra Rold
23. februar 2007 at 22:45FED hus .. og cirka ligeså meget sne som her i Rold
og nu stopper jeg altså med at læse denne blog.. drømte om dig igen sidste nat.. og du var godt nok rigtig sød og rar.. meeeen ;)
Laila
23. februar 2007 at 21:52For at bruge et godt gammelt udtryk.. Er du VIMMER hvor er jeres hus langt!!!
Skønne billeder ellers!
Fru Green
23. februar 2007 at 21:05Selv i København tynder det ud i visse varer.
Den lille lokale Irma, som ligger på Ålholm Plads, hvor mange busser har stoppested var der ingen mælk overhovedet i går. Vi var vist ikke de eneste, der havde lagt vores indkøb, der i stedet for de andre supermarkeder længere væk.
I Super Brugsen var jeg på indkøb i dag og der var der ikke ret meget brød. Mælk var der så rimeligt med.
Men jeg har lavet det sædvanlige storindkøb til fods. Med rygsæk og et net i hver arm – hold da op det var hårdt – og modvinden hjem hjalp ikke på det.
Nå, men det bliver vel mere normalt inden for de næste par dage.
Liselotte
23. februar 2007 at 20:52Donald, man kan vist forestille sig hvad som helst efter denne omgang sne på loftet, men du har ret, det er vinden, som har drevet sneen indenfor. Det er så ØV :-(
Liselotte
23. februar 2007 at 20:46Oskar ligner virkelig en frø på land, når han skal bevæge sig gennem sneen. Han har lige været med en smut oppe på tanken. Han blev helt og aldeles overrasket over, at der ikke mere er fortorv deroppe ;-)
Donald
23. februar 2007 at 20:38Sikken et dejligt hus, og godt at I fik så meget sne ned fra loftet. Forhåbentlig sker der ikke så meget vandskade. Det er jo i hvert fald ikke sprækker, som man kan se, så det må være vinden, som har presset sneen ind under tagskægget, ligesom her.
Kan man forestille sig installation af et armeret folie-undertag til næste sne-vinter om 2 år? Det gør man ellers normalt ikke på bølgetage. Måske vi skal håbe på mere global opvarmning, nej vel? Så hellere en utraditionel folie-løsning.
Esther
23. februar 2007 at 19:27“en frø på land” :) Haha
Ualmindeligt sjovt billede af Oskar.
Jeg havde udlejerens lille terrier med i går eftermiddags, da jeg tog billeder. Han syntes det sjoveste var at bore snuden ned i sneen og komme op igen med et hvidt fjæs – til stor moro for mig :)