Vi tog en tur udenfor. Det er helt vildt. Håbløst at skovle er det også, for det fyger og sneen er tung og vanskelig at arbejde med, men vi prøver. Jeg måtte nøjes med et par gummistøvler og en uldsok. Det var ikke godt nok.
Til gengæld har jeg en engel. Det ved jeg godt, men i dag fik jeg beviset, selvom det var vanskeligt at fotografere, så andre kan se det. Jeg var der til gengæld, så jeg ved det er sandt.
Der må lokkemidler til, når vi skal have Oskar med ud. At gå tur kan vi glemme. Han kan lokkes til lidt leg derude, men så er det også det. Jeg forstår ham, for han drukner omtrent i sneen, men der var øjeblikke, hvor han glemte det og bare havde det sjovt med Oline.
Heldigvis fandt han hjørner i haven, som var næsten uden sne og kunne så gøre det en hund gør. Senere må vi rydde op. Lige nu skal der bare varme til og så lidt eftermiddagshygge om lidt. Der er vandbakkelser i ovnen. Jeg håber de lykkes.
Vi har fløde, marmelader, chokolade og marcipan. Måske jeg skulle lave en kop kaffe…
17 kommentarer
Liselotte
23. februar 2007 at 00:08Akkeja… jeg nåede aldrig så langt i dag, men den hund kan vist bære alle farver, kan han ikke? ;-)
Zpitzen
22. februar 2007 at 22:33Jeg glæder mig til at se oskar i sådan en.. Hvilken farve blir det?!:-)
Liselotte
22. februar 2007 at 18:09Slettes skal de da ikke – tænk om andre fik gode idéer :-)
capac
22. februar 2007 at 17:40Du må nok hellere slette de lange links…
Liselotte
22. februar 2007 at 17:02Jeg finder garn om et øjeblik. Hvad skal man ellers bruge en snestorm til?
capac
22. februar 2007 at 17:01og fortsætte lidt her
– ellers er jeg sikker på, at du finder på noget! :-)
capac
22. februar 2007 at 16:56Du kan begynder her fx – hundegenser
Liselotte
22. februar 2007 at 16:31capac – jeg må straks have fundet en opskrift :-)
Liselotte
22. februar 2007 at 16:29Zpitzen, Oline var også ved at forsvinde ind imellem og det gik an, men jeg forstår godt Oskars forbehold. Han er jo så bette ;-)
Tine, sneen ligger også i ulige driver her. Nogle steder kan man ane græsplænen og andre steder er driverne mandshøje :-)
capac
22. februar 2007 at 16:28Jeg glæder mig til at se Oskar i et hjemmestrikket, multicolor-dækken! :-)
Tine
22. februar 2007 at 16:24Hmmm … de ser lækre ud. :-)
Vi har også fået en del sne her i Roskilde, men den er meget ujævt fordelt. Det opdagede vi, da vi gik os en tur sammen med vores kemera.
Billederne kan ses her … http://www.denkreativeand.dk
Zpitzen
22. februar 2007 at 16:15Ja.. Engle har vi også lavet. Sneen var bare så løs at tobias sad fast, og han måtte trækkes op bageefter… Nok lidt lissom oskar;-)
måske man skulle prøve sig med nogle vandbakkelser.. Sådan en god kartoffelkage ville ikke være af vejen…. Glæder mig til at se det endelige resultat…
Luna
22. februar 2007 at 16:14trykfejl snefnuk = snefnug
Beklager ;-)
Liselotte
22. februar 2007 at 16:13Oskar må have et dækken. Naturligvis :-)
Ja, sne er der i hvert fald nok af og at tumle i det er sjovt og koldt, men vi har jo heldigvis hule huse med varme i bagefter :-)
Luna
22. februar 2007 at 16:09håber i nyder den hjemlige hygge og de enorme store mængder sne i har fået i nordjylland. Flot og vildt ser det ud på de mange billeder jeg har set i aviserne m.m. Her i Kolding og omegn har vi slet ikke set andet end “et enkelt” lille snefnuk, som hurtig forsvandt igen …temperaturen er/var over frysepunktet. 0 mm sne her.
capac
22. februar 2007 at 15:53Du som er så ferm med strikketøj og andet skulle lave et dækken til PjOskar. Min hund har fået sit første, dyrt indkøbte, og er ikke til at drive ind igen, når han først er ude i sneen… ;-)
Kirsten
22. februar 2007 at 15:45Mmmh, det lyder hyggeligt med vandbakkelser og guf ad libitum.
Her kan vi glemme alt om de ekstra indkøb der skal til; nærmeste indkøbsmulighed er 3 km væk, og den højeste snedrive i vores temmelig lange indkørsel/vej vil jeg løst anslå til 2½-3 meter høj – vores søde ven med traktor og forskovl kørte fast i masserne og måtte graves fri af tre mand og meget energisk hund!!!
Sneen er massiv. Den rokker sig ikke – det er kun når der fyger endnu mere til matriklen og ind over både legehus, buske og træer. Selv bilerne på gårdspladsen er efterhånden nærmest umulige at få øje på, og den største af de to er trods alt en transporter… Vi må nok se det i øjnene: Hér kommer vi ikke fra foreløbig!!!
Men vi HYGGER os. Ungerne bli´r behørigt pakket ind til de ligner sumobrydere af statur, og det eneste de kan er at vælte rundt i driverne udenfor, eller lade sig trække rundt på hver sin slæde – det er fantastisk, og glædesudbrud og hvin vil ingen ende tage, selv ikke når man i al fart vælter af slæden, og bli´r begravet i masserne! :-)
Go´ snefygning til alle – det er jo dejligt ;-)
Kirsten