Det er alligevel ikke det værste vi har indtaget de sidste dage…
Vandbakkelser med vanillepisket flødeskum, hjemmelavet marmelade, revet marcipan og så lige en klat chokoladeglasur på toppen sammen med en kandiseret viol.
Sjældent har jeg lavet noget nemmere og så ligner de jo nærmest en halv million. Det bliver ikke min favorit, der til er de for søde, men jeg skal love for, at de faldt i god jord hos resten af husstandens medlemmer og så er de jo arbejdet værd.
Endnu en tørn med skovlen er i gang ude på fortorvet, men Kenneth er tanket fuld af energi efter TRE af disse kaloriebomber og derfor også i akut og overhængende fare for vellevned, så jeg under ham turen derude.
Jeg brugte denne opskrift til vandbakkelserne. Resten var et greb i lagerbeholdningen, så som jeg tidligere skrev; vi overlever.
29 kommentarer
Liselotte
25. februar 2007 at 20:30Helt vildt mærkeligt…
Susanne
25. februar 2007 at 19:48Jeg synes nu nærmere det er mærkeligt ;-)
Liselotte
25. februar 2007 at 18:16Øv, hvor er det ærgerligt :-(
Susanne
25. februar 2007 at 17:55Hmm – fik nøjagtig samme resultat som Ann-Therese – prøvede også at tilføje mere mel – men nej…… Det er altså LIDT underligt? Nå – men pyt, jeg har heller ikke godt af det ;-)
Liselotte
23. februar 2007 at 10:29Kandiserede violer er det bedste i hele verden og jeg har dem for mig selv… he he
Marian
23. februar 2007 at 10:27Nu skal det altså prøves igen. De ser bare så lækre ud. De fleste gange jeg har bagt vandbakkelser, er de faldet sammen når de er kommet ud af ovnen. Håber det lykkes denne gang.
God weekend
Dana
23. februar 2007 at 09:14Tina: Harrod’s har altså kandiserede violer …..
Tina - omme i London
23. februar 2007 at 01:42Nej altsaa Liselotte; kandiserede violer! – det kan man bare ikke goere ved et menneske, naar der ikke staar en Danmarkstur paa tapetet foer om mindst 6-8 uger! BUHUUUUU
Liselotte
23. februar 2007 at 00:07De smagte dejligt og de fleste er forsvundet nu, men der er vist rester til i morgen, så mand og barn kan få nogle flere :-)
Sylvia
22. februar 2007 at 22:27Mmmmm, de så bare så alldeles nydelige ut, til å smelte på tungen!
Og sukkererte violer er noe jeg alltid kjøper når jeg er i DK.
Liselotte
22. februar 2007 at 20:56Susanne, de vandbakkelser er noget af det letteste, jeg nogensinde har lavet, så bare klø på :-)
Louise, det lyder dejligt med appelsin og kardemomme i dejen. Godt den vakte lykke :-)
Louise
22. februar 2007 at 20:11Kære Liselotte,
Jeg blev helt inspireret af dine lækre vandbakkelser, men ak – ingen æg i huset, og jeg var ikke villig til at begive mig ud i snevejret. Så jeg måtte ty til, hvad jeg havde i huset. Det blev til klassisk brunsviger fra frk. Jensens kogebog, men jeg tilsatte revet appelsinskal fra 1 appelsin samt ½ tsk. kardemomme til dejen. Kagen bragte glæde i huset. Og jeg vil helt sikkert bruge samme opskrift igen næste gang.
Jeg håber, jeg har kunnet inspirere dig eller andre.
Med venlig hilsen
Louise.
Susanne
22. februar 2007 at 20:06Uuuhhmmmm – overvejer at forsøge i weekenden……. Det der med laks lyder ikke dårligt! Men der skal vist også nogle sukker-nogen – der kommer vist en nieceting forbi til 3 afsnit af Desperate Housewives……
Er faktisk ikke nogen særlig erfaren bager – men de her lyder jo nemme – og ser flotte ud.
Liselotte
22. februar 2007 at 18:48Hvis du anvendte den opskrift, jeg lagde link til, så forstår jeg heller ingenting. Opskriften virkede fortrinligt her, som du ser. Øv, hvor ærgerligt for dig :-(
Ann-Therese
22. februar 2007 at 18:41Jeg forstår det ikke. Der må være noget galt med opskriften…?? Det blev noget helt vildt tyndt sjask (margarine, vand og mel) så jeg tilsatte mere mel. Men de 3 æg gjorde igen dejen så sjasket at det endte med at ligne pleskner. Så nu tror jeg at jeg opgiver. De så ellers SÅ lækre ud på billederne.
Liselotte
22. februar 2007 at 18:35planton – du er min yndlingskagemand :-)
Liselotte
22. februar 2007 at 18:10Irene – i den grad! :-)
Tina – han trimler stadig omkring med et temmelig underligt blik i øjnene ;-)
planton
22. februar 2007 at 18:04Liselotte, du er min yndlings bagværksblogger…
Tina
22. februar 2007 at 17:42Ja, vandbakkelser er lette at lave, og så ligner de noget mesterkonditeren selv har kreeret.
De ser meget lækre ud, meeen 3 stk. så må den søde tand da være fuld for idag. :o)
IMPONERENDE!
Irene - Eire
22. februar 2007 at 17:42Hygrøv! Sagde furboen …
Pia
22. februar 2007 at 17:09ja det lyder dælme også iorden, og så et par af de med skummet og choko på toppen, som dessert:)
Liselotte
22. februar 2007 at 17:04Vi kan IKKE tåle det, men vi elsker det :-)
Ja, de var vist slet ikke noget ringe bekendtskab, de der vandbakkelser, selvom jeg er ude i overvejelser omkring fyld af flødeost og laks…
Pia
22. februar 2007 at 17:01Det er sgu lige meget hvornår jeg dumper ind på siden her, så går jeg herfra med savl i mundvigen og vådt tastatur;)
Hvordan faen formår i ikke at ligne den ægte familien bappa med alt det lækre noget i fremstiller?
Jeg er godt nok misundelig, om man må være det eller ej, både over jeres kreative formåen og over at i kan tåle det, bare det var mig, bare det stadig var mig, suk.
Moster Tulle
22. februar 2007 at 16:58Mums, ser lækre ud……Tror ikke jeg har lavet vandbakkelser siden jeg var 15 år, men de er jo supernemme, så måske snart….
Randi
22. februar 2007 at 16:50Jeg tror også godt jeg kunne konsumere 3 :-D Mums!
fisker & fernandez
22. februar 2007 at 16:44Dine vandbakkelser er lige blevet beundret af mine spanske kollegaer, de kunne meget godt taenke at sig at smage. Que rica! (skulle jeg hilse at sige herfra…)
stensamler
22. februar 2007 at 16:43Nøøøjjjjhhhh!!!!! Mumsfilibaba og ff-filibrinus!
Kirsten (der sidder i forårsvarmt mimose-italien)
Liselotte
22. februar 2007 at 16:41Nej, der er vist ikke spor galt, der hvor maden skal ned, Ella ;-)
Ella
22. februar 2007 at 16:40Sagde du 3, Liselotte – han fejler altså ingenting, der hvor maden skal ligge ;-)
Jeg har helt dårlig samvittighed over ikke, at kunne tilbyde Ole tilsvarende. Han har kæmpet både med sne og indkøb – de er ellers vildt flotte ;-)