Formiddagens udsigt er intet mindre end betagende. Jeg sidder indenfor i varmen, kaffen er skænket og udenfor ruden hvirvler sneen hidsigt hid og did. Radioen er tændt og jeg lytter til Gitte og Nis, som i dag beskæftiger sig med gospel.
Ind imellem spiller de et stykke musik, som får mig til at synge højlydt med. Så lyder det nede fra kontoret “Århhh, hold nu mund” og jeg forstår ingenting, for min sangstemme er jo uovertruffen…
Værterne afbrydes med mellemrum, for der kommer løbende snerapporter fra Nordjylland. Der er kaos heroppe, alle fly er aflyst, for det blæser for meget til at lette. På bakkerne i og omkring Aalborg sidder lastbiler fast og er i gang med at bakke forsigtigt retur, mens radioen advarer mod det trafikale kaos. Vejdirektoratet opfordrer til, at man kun kører ud, hvis det er strengt nødvendigt.
Kenneth mente bestemt, at det var strengt nødvendigt at få hentet en sjælden raritet i Sæby, som er et af de steder, som er hårdest ramt, men jeg har heldigvis vetoret og der er udstedt forbud. I dag bliver en dag, som skal nydes indendøre. Der er kun 200 meter til nærmeste indkøbsmulighed, så jeg er sikker på, at vi overlever i denne omgang.
Oline ligger inde i stuen. Hun har ferie og det betyder, at hun ind imellem får lov til at sove derinde. Tv’et kører til sent ud på natten, mens hun gysende ser alle de frygtelige film, hun kan finde og dagen efter er hun umulig at få liv i, men i dag betyder det ingenting. Vi skal ikke andet end hygge.
På bordet ved siden af mig, ligger kludetæppet. Jeg tager en række i ny og næ, ligger det lidt til side og nyder, at der ikke venter noget forude.
Senere på dagen vil jeg vove mig udenfor. Jeg skal ud for at mærke vejret. Der kan ikke være snestorm uden en tur ud i den.
Oline kan måske lokkes med, men Oskar skal med sikkerhed med, selvom hans trang til udeture er reduceret til det absolutte minimum i disse timer. Han kiggede ud af døren tidligere og vendte resolut om på hælen. Han skulle ikke nyde noget.
Det skal jeg…
20 kommentarer
Liselotte
21. februar 2007 at 18:43Jeg glæder mig til at høre hvad du har at fortælle mig næste gang vi høres ved, Gitte :-)
Gitte
21. februar 2007 at 18:40Vi har vist rigtig gode lyttertal i det nordjyske :-)
Og du har ret, Liselotte – der er ikke noget ‘tricky’ i det med indre lytter: Når grønne radiofolk sendes på kursus skal vi vælge vores indre lytter. Det er jo umuligt at snakke til hele den halve million, der sidder ved højtalerne – og derfor nøjes man med enkelt – evt. med familie, hund og en nær veninde, evt også :-))
Ella
21. februar 2007 at 14:41Jeg nød også at lytte med, Gitte :-)
Nadia
21. februar 2007 at 14:34Åhh her sner det også, og alt er smukt og hvidt, just as i love it..
MEN
Det får jeg ikke nyde af for een gangs skyld, jeg er syg, med streppokokker og over 39 i feber.
Jeg ville godt have været ude og nyde sneen, tage en masse billeder.. mærke vejret-øh-snéstormen.
ps… er også vild med dit tæppe-men jeg er altså til tøsefarver.
Liselotte
21. februar 2007 at 13:59Selvfølgelig lytter jeg, Gitte :-)
Din “Indre lytter” er vel den, som du skal huske du formidler til, når du står/sidder og taler i mikrofonen. Jeg synes I er hyggelige :-)
God fornøjelse med kælken :-)
Gitte
21. februar 2007 at 13:46Aj, hvor flot, at I lytter… jeg skal huske hele din formiddagsbeskrivelse, næste gang jeg har brug for min ‘indre lytter’ (og hvad er sådan en kanut – lang historie, skal forklare det ved lejlighed)
Nu vil jeg finde kælk frem og hente Terminator 3½ i børnehave – her sner det nemlig rigtig meget!!
Liselotte
21. februar 2007 at 13:00Ja, formiddagen har slet ikke været så tosset. Nu tror jeg, at der skal slås op til et brød eller noget… :-)
Julia
21. februar 2007 at 12:18Hej,
Jeg vil – som du – også ud og opleve snestormen. Håber det rusker og sner. Sådan kan jeg godt lide det. Og så er det en god anledning til at komme lidt ud uden mand og barn. Om ikke andet bare for en times tid eller sådan.
Strikketøjet er lidt mere hyggeligt når det er er uvejr og kakaoen smager lidt bedre. Og det er sjovt at varme tæerne op ad mandens lår. Især når han laver et sjovt ansigt.
Og ja, det er også sjovt at synge med på noget gospel! Også selvom manden kigger opgivende på een…:-)
Liselotte
21. februar 2007 at 12:10Charlotte, I er blevet snydt :-(
Ella, jeg ved sneen ikke er det bedste du ved og slet ikke i dag, men det går. Jeg ved det! Tæppets nye farver er skønne :-)
Lene, de fraråder al unødig udkørsel heroppe nordpå, så hun skal sørme være opmærksom.
Lene
21. februar 2007 at 11:59Hjælp, Liselotte, jeg har ikke hørt radio, kun fjernsyn, og der siger de bare kør forsigtig, og vi har lige sagt til datteren, at hun godt kan køre fra Randers og hjem. Nå men nu har vi fået besøg af en lastbil fra Odense, den må kunne gi os den sidste aktuelle vejrrapport på motorvejene.
jeg elsker dit slumretæppe, det minder mig om min mormors tæpper og dækkeservietter, hvor garnresterne blev brugt.
Ella
21. februar 2007 at 11:57Jeg er altså ikke vild med sneen :-(
Men jeg er vild med dit tæppe – den nyeste farveudvikling er skøn :-)
Charlotte Illum Larsen
21. februar 2007 at 11:57Ih… altså… I Haarby er det gråt – det snuskregner og der er ikke meget blæst – jeg vil også ha hvid (vid) udsigt – brændeovn og besked om ikke at måtte gå udenfor…
Liselotte
21. februar 2007 at 11:37Helle, det er koldt derude, men mest af alt fordi det blæser sådan. Snefoget trænger ind overalt. Vi hygger indendøre.
Mie, du ser da også alt og ja, vel har jeg så. Jeg er en sniger…
Anita, jeg hører, at det er allerværst heroppe, men tilsyneladende lukker alting også langsomt ned lige nu. Der er en konstant strøm af meldinger om veje, som lukker på grund af enten snemasser eller biler, som er kommet galt afsted. Man anbefaler, at vi bliver indendøre. Jeg vil ikke diskutere det. Jeg sidder bare her og har det dejligt, så det er i orden med mig.
Tulipanerne hænger lidt med næbbet, men jeg kan lide dem i alle stadier, så de får altid lov til at nå at drysser her i huset. Forfald er også smukt :-)
Anita
21. februar 2007 at 11:29Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, om vi har snestorm her, for vi har da vind og snefnuggene hvirvler såmænd også rundt i luften, men så slemt synes jeg nu overhovedet ikke det er. Men det er absolut hyggeligt at sidde herinde i varmen.
Kan se, at dine tulipaner hænger lidt med næbbet. Det gør mine også og skal meget snart skiftes ud, men først drejer det sig om de skinkeboller der skal laves, inden yngste kommer hjem ;o)
Mie
21. februar 2007 at 11:26Hæhææhæhæhæææ…. ser, at moren får lusket lidt af yndlings-blåen ind i tæppen ,hva :o)
God hygge, hvad andet er der at gøre i sådan et vejr?!
Helle
21. februar 2007 at 11:16Uha der er koldt, Liselotte, så husk hue og vanter. Her får jeg (endelig !!) ny(e ?) vandhane(r?), og hvis jeg er meget heldig et nyt wc. Det stå bare og roder i gangen, og der gør det jo ingen nytte. Oskar er en kylling, min Hayci har været ude og boltre sig i sneen, og hun ville helst blive der, men mor frøs, med anstand.
Liselotte
21. februar 2007 at 11:04Hege, jeg læste faktisk om definitionen på snestorm i går. Der er ret stor forskel på, hvordan man definerer sådan en, rundt omkring i Europa. Hos jer skulle der noget mere til, end der skal hernede i lille Danmark, hvor vi sjældent oplever at få ret meget sne. Måske er jeres kriterier ved at ligne vores ;-)
Hege
21. februar 2007 at 11:02Jeg har lagt merke til at meteorologer og journalister har begynt å kalle snøvær for snøstorm også her hjemme. Før var ordet forbeholdt eksotiske strøk som måtte overdrive fordi de vanligvis ikke hadde den slags vær. Ellers var jo en snøstorm et sterkt snøfall i kombinasjon med meget sterk vind. Her hos oss faller snøkjærringene langsomt og stille mot jorden. Likevel sier avisene at det er snøstorm. Merkelig. Og vi skal kjøre til Göteborg i morgen. Det kan bli en glatt fornøyelse. Det ser så vakkert ut nede hos deg, Liselotte.
Liselotte
21. februar 2007 at 11:00Jamen så er det bare i gang, Karina :-)
Jeg har så mange rester, som endelig får nyt liv på denne måde. Det er en fin forretning, for mens det her pågår, indkøbes der ikke andet garn, for de andre projekter, som kunne være sjove, kan sagtens produceres af de andre rester, som også ligger på lageret ;-)
Karina
21. februar 2007 at 10:52Datteren kom lige tussende forbi (syg med feber) da jeg sad og savlede lidt over dit super-flotte tæppe.
Neeejjj, mor – sådan et må du da gerne lave til mig, det vil da passe fint inde på min seng….
Måske ønsket kan efterkommes på et tidspunkt for jeg har oceaner af rester i bomuld.