Som jeg tidligere skrev, så gik der mildest talt kludder i min japanske bestilling for et par uger siden. Jeg var usikker på, hvor mange bøger jeg i grunden havde bestilt. Det var mange, kan jeg nu konstatere…
De sidste er lige blevet leveret ved døren og jeg kastede mig straks over pakken, som var mere end omfangsrig. Ikke mindre end 15 bøger landede her på matriklen, så måske jeg godt kan enes med nogle om, at det er at overdrive en smule.
Jeg fremstår gerne lidt dum, hvis nogen spørger, og siger det handler om, at japanere ikke forstår sig på at oversætte brugerflader til forståeligt engelsk.
Jeg har skimmet dem allesammen igennem. De er skønne. Hver og én af dem. Ingen bog er uvedkommende eller uden gode idéer, men der er klart nogle favoritter imellem. Det kan jeg sagtens fornemme allerede.
Jeg har lyst til at finde symaskinen frem med det samme, men der var vist noget garn, som skulle hentes hos P&P, inden jeg sådan rigtigt kan begynde at tænke i de baner.
Jeg er vild med ophænget med cirklerne. Jeg kan sagtens se det hænge hos mig. Jeg er også vild med de japanske mønstre på skjorter og bukser. De sidste er fra bladet Cotton Time, som forøvrigt har nogle helt fantastiske dukker også. Jeg kender da et par små piger, så måske… men først var der det garn.
17 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Netløs, ikke mig!
25. august 2007 at 10:20[…] er stadig masser af stof tilbage og de japanske håndarbejdsbøger er fundet frem, for der var så mange gode idéer i dem. Nu skal de gennemtrawles for der skal syes […]
Liselotte
21. februar 2007 at 00:24Jeg er totalt håbløs, når det kommer til begrænsningens kunst. Jeg bliver grebet af øjeblikket… og forløber mig… bare en smule ;-)
Elisabeth
20. februar 2007 at 23:49misundelse er en grim ting, men hvordan kan man lade være? *grin* der ser ud til at være inspiration til lange tider :) god fornøjelse! jeg tror vi er mange der glæder os til at se hvad der kommer ud af al den inspiration ;)
Zpitzen
20. februar 2007 at 23:21*G* Har lige bestilt 3 cupcake bøger, og syntes det var lige i overkanten…. Men kan da godt se nu, at det rent faktisk var i underkanten….
Luna
20. februar 2007 at 18:49Så får jeg måske alligevel ret i, at du kan læse japansk inden året er omme ;-)
Liselotte
20. februar 2007 at 18:32capac, jeg har allerede tilmeldt mig… ;-)
capac
20. februar 2007 at 18:15Det er lige før, du skal overveje at tage japansk på aftenskolen! ;-)
susan
20. februar 2007 at 17:26Hmmmmm jo jeg er også misundelig. Jeg har flere gange været lige ved at købe men så ikke været helt sikker.
Sikker på hvad…. nej nu må jeg bare springe ud i det.
Liselotte
20. februar 2007 at 16:10Jeanette – de ER gode :-)
Liselotte
20. februar 2007 at 16:08Jamen de er SÅ smukke og fine allesammen, så selvfølgelig glippede du noget, Mette. De kan jo genbestilles ;-)
jeanette hegaards
20. februar 2007 at 16:00Intet mindre end 15 bøger kunne gøre det, jeg mener når man nu alligevel er i gang med at bestille *S*.
De ser edder grønhakeme goe ud.
Mette
20. februar 2007 at 15:55Det var godt nok mange. Heldige dig! Nogle af dem ville jeg elske at bladre i, for de har været puttet i indkøbskurven, men slettet igen. Tænk hvis jeg nu gik glip af noget…!
Liselotte
20. februar 2007 at 15:43Du kan tro det er klar, Anne. Du kommer bare :-)
Anne Dyrholm Stange
20. februar 2007 at 15:40For hulen da, dem glæder jeg mig til at komme og bladre i.
Er det store bord klar til udfoldelser, for så kunne vi vel ordne en uro eller to til eftermiddagskaffen??
Liselotte
20. februar 2007 at 14:41Ja for pokker, der er noget at lade sig inspirere af, skal jeg love for. Jeg kan næsten ikke vente med at tage hul på nogle af tingene, men det skal altså lige vente lidt. Der er rigeligt med projekter lige nu :-)
Sylvia
20. februar 2007 at 14:36Det er jeg også…misunnerlig, altså! For en nydelig bunke med bøker. Det skal bli show å se hva du lager ut fra disse.
Og hekleteppet ditt blir bare nydelig!!!! Og det er du på det nye bildet opp til høyre også. Jeg kan nesten høre du ler helt hit!
Marie-Louise
20. februar 2007 at 14:29Ja, jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke var misundelig:-)