Mennesker med påtaget, praktisk hjælpeløshed og ansvarsfraskrivelse kan få mig helt op i det røde felt. Måske burde jeg arbejde en smule med det, men det er så skide intolerant og egoistisk, at jeg ville foretrække, de gjorde det i stedet.
Nej, jeg har ikke mødt sådan et menneske i dag. Jeg prøver at minde mig selv om, hvornår jeg må være intolerant. I sådan et møde må jeg godt.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
5 kommentarer
Liselotte
16. februar 2007 at 12:23Og vi er meget enige, Dana… *suk*
Til kvinders forsvar skal sige, at de også findes i mandlige udgaver.
Dana
16. februar 2007 at 11:21Ved du hvornår de er værst?
Det er når de er sådan, fordi hankøn i deres nære verden fortæller dem, at det er den eneste måde at være feminin på.
FYFORENBANKETBÆ!
(og nu skal jeg nok la vær å råbe)
Liselotte
16. februar 2007 at 08:13Akkeja, de er et kedeligt bekendtskab…
Irene
16. februar 2007 at 02:18Vi ulmegløder med på den lysegrønne! ‘RMF!
Bolette
15. februar 2007 at 23:23ja hvor jeg kender det…Rummelighed & vesterhavet går vist ellers hånd i hånd men jeg øver mig meget pt på netop dette
the force is with u
Bolette