Det lå der endnu

Morgenen blev mere spændende end jeg normalt bryder mig om. Halvvejs ude mellem Vesterhavet og ingenting løb kollegaen og jeg tør for sprinklervæske, men fordi vi begge kendte turen så godt og forøvrigt ikke mødte én eneste bil på vejen, gik det an og vi landede i tide til starten på arbejdsdagen.

Dagen er tilbragt på et sted, som bød på en sjælden smuk udsigt fra det private bræt. Jeg kunne sagtens forsinkes alene af synet, som mødte mig ud af vinduet, men hvem ville ikke kunne falde i staver foran det?

Det blev en lang, men fantastisk god dag. Samarbejdet med en god kollega gled, som altid, stille og roligt. Der er stor glæde i at skulle samarbejde med en person, som er så integreret en samarbejdspartner, at ord og forklaringer ikke er nødvendige. Vi sætter os og går i gang. Tingene lykkes for os. Det giver stor arbejdsglæde.

Da dagen var slut, havde vi aftalt, at der ikke var afgang mod Aalborg, før vi havde været forbi havet, så selvfølgelig krøb vi derned med mudrede ruder og håbet om et sted, som ville tilbyde sprinklervæske i massevis. Det sidste fandt vi ikke, men det første lå lige hvor det plejer.

En rask gåtur langs vandet gjorde godt efter de mange timer med 100 % koncentration. Hjernen har så godt af at blive blæst grundigt igennem, men i dag var der stille langs havet. En underlig fornemmelse når man er vant til støj og larm dernede.

Tilbage ved bilen snakkede vi om, at der måtte være godt med kød på disse her klør:

Han er stor, men også en smule uhyggelig. Jeg synes, at han ligner en kæmpestor edderkop, men han er nu smuk, som han står og forvitrer.

Vi stoppede i Hjortdal hos Købmand Kamma for at købe sprinkler, og fordi Hjortdal ikke er meget større end en femogtyveøre, har Kamma alt, hvad hjertet kan begære inklusive den ønskede væske. Efter tre strint, en viskertur og et lettelsens suk begav vi os i retning af Aalborg, men vi er jo ikke bedre end som så…

I Brovst ligger Brovst Lysstøberi og utallige er de gange vi er kommet forbi og enstemmigt har lovet hinanden, at næste gang smutter vi indenom. I dag gjorde vi alvor af det.

Der var lys i alle afskygninger og værksted ude bagved, hvor vi kunne se, hvordan lysene blev støbt. Der var rigeligt med fristelser, men jeg købte ingen lys. Jeg er en helt.

Butikken ligger i en gammel gård, så der var mere end rigelig plads til et bredt udvalg af alt det mænd frygter. Der var ting overalt. Hylde efter hylde bugnede med lanterner, blomster, lysestager, servietter og alt det andet, som nogen gange kan forekomme ganske uundværligt.

Jeg lod mig ikke lokke i fordærv, men det samme kan jeg altså ikke sige om kollegaen, som hjembragte en hel papkasse med gode sager.

Selv garnet afholdt jeg mig fra at investere i, men siden gårsdagens fund af enorme mængder af samme, synes det svært at forsvare yderligere lagervarer.

Nu er jeg endelig hjemme efter en lang, men skøn dag. Om lidt vanker der aftensmad og bagefter er jeg sikker på, at der skal drikkes en kop kaffe. Jeg glæder mig.