Oline gør sin indflydelse gældende. Hun mener bestemt, at kludetæppet er til hendes seng og jeg mener ingenting, så det kunne det vel i realiteten godt være. Derfor er vi i gang med de lyserøde og lilla farver lige nu og det vokser. Langsomt.
Tæppet er 140 cm bredt, hækles med nål 3 og en række tager omtrent en halv aften, men jeg klør på, for det er sjovt og uforpligtende. Når jeg ikke gider længere, pakkes det væk, men det bliver under protester, for yngste følger optaget med i udviklingen.
Der er lang vej til en længde, som kan forsvares. Lige nu drikker jeg kaffe.
Mit går langsomt fremad, men det gør ingenting, for det er jo primært fordi det er sjovt. Jeg henter tålmodigheden frem, for det passer mig ikke, at det tager så lang tid, at hækle en enkelt række ;-)
Jeg skal da have et uldtæppe, hvis jeg skal gøre mig håb om lidt varme, så måske det skal være næste projekt. Rester er der nok af ;-)
Hejsa Liselotte.
Du har 10 cm mere i bredden end jeg har, for mit er kun 130 cm. Jeg har nået at hækle ca. 100 cm, men jeg bruger også nål nr. 5, så det går pænt stærkt trods alt.
Jeg troede ellers, at du selv skulle bruge tæppet om natten, når Kenneth snupper hele dynen til sig selv.
Hilsen Britta T.
Ja det er godt nok ikke så grimt igen. Jeg kan godt forstå, at Oline mener, at det må på hendes værelse. Prøv engang at tænk ! Hvis det skulle på Kenneth og din seng, hvor stor skal det så være …
Jeg har selv lige prøvet, at begå mig ud i nørkleriets verden. Resultatet var ikke noget at råbe HURRA for. Jeg ville strikke nogle uldne håndledsvarmere, meeeeeen jeg tror at jeg skal fedte lidt for MOAR. Det plejer jo, at hjælpe, eller hva
Det slumreteppet blir bare helt nydelig…..du må holde ut, så vi kan få se det ferdige resultatet.
Og det er jo en god ide om å lære Oline å hekle. Det vil hun også få glede av resten av livet!
Oline bliver glad for tæppet. Det alene gør det hele arbejdet værd, så jeg klør på lidt endnu.
Embla, dit tæppe er blevet meget smukt :-)
Deborah, jeg gør intet andet end at sørge for, at mine billeder altid har den rette størrelse – altså i mit tilfælde en bredde på 500 px – eller alternativt sidestiller jeg dem, så de følger teksten pænt. Her sørger jeg for, at give dem en passende mængde “luft” i den side, der mødes med teksten, så de ikke ramler ind i den.
Jeg er akkurat ferdig med mitt slumreteppe i samme stil. Inspirert av Posie gets cosie, jeg også. Jeg har brukt ullgarn og nål nr. 5 så det gikk litt raskere. Men hold ut, sluttresultatet er absolutt verdt alt arbeidet.
Jeg har lige et sidespørgsmål til dig, hvis du kan svare på det! Jeg har problemer med, at jeg ikke kan få mellemrum mellem min tekst og fotos. Hvis jeg smider noget kode ind, som skulle afhjælpe det, når jeg så siger gem, så smider WordPress koden væk, og jeg er lige vidt – hvad gør du??
Jeg MÅ igang med at hækle, når jeg ser dit fine slumretæppe :-)
Jeg kan altså godt forstå at Oline er forelsket – det er da bare superflot… og så at kunne putte sig i noget som Mor har lavet til en… det er luksus og kærlighed der kan mærkes
Hug en hæl og klip en tå, barber måsen og prop Oline tilbage i vuggen, så kan du hurtigt få det slumretæppe til at dække frøkenens sovested!
Jeg har lige færdiggjort en hæklet halsklud, mit første hæklearbejde EVER, jeg er temmelig tilfreds :-)
Så nu må jeg være slumretæppe-rustet, og jeg skal ha’ ét, mindst!!
Jeg forstår hende godt, jeg næsten lige så forelsket i det. Kunne du ikke lære hende at hækle, så kunne hun jo tage over, når det bliver for meget for dig?
Min mor var ogsaa saa fantastisk dejlig at haekle et slumretaeppe helt efter mine egne noeje udtaenkte ideer til mig. Jeg fulgte ogsaa intenst med over skulderen, og det tog uendelig land tid, men det passede perfekt til mit vaerelse, og jeg var overlykkelig for det.
Saa bare kloe paa, jeg er sikker paa du vil faa en endnu stoerre stjerne end du allerede har i Olines oeje (i meget lang tid!)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
18 kommentarer
Liselotte
14. februar 2007 at 20:23Hold da op, Britta, det går fremad for dig :-)
Mit går langsomt fremad, men det gør ingenting, for det er jo primært fordi det er sjovt. Jeg henter tålmodigheden frem, for det passer mig ikke, at det tager så lang tid, at hækle en enkelt række ;-)
Jeg skal da have et uldtæppe, hvis jeg skal gøre mig håb om lidt varme, så måske det skal være næste projekt. Rester er der nok af ;-)
Britta Thomsen
14. februar 2007 at 20:17Hejsa Liselotte.
Du har 10 cm mere i bredden end jeg har, for mit er kun 130 cm. Jeg har nået at hækle ca. 100 cm, men jeg bruger også nål nr. 5, så det går pænt stærkt trods alt.
Jeg troede ellers, at du selv skulle bruge tæppet om natten, når Kenneth snupper hele dynen til sig selv.
Hilsen Britta T.
Liselotte
14. februar 2007 at 16:45Jeg har ingen anelse om hvor mange masker – jeg har ikke talt dem, men kan gøre det ved lejlighed.
Renen hviler stadig. Som sagt var den hæklenål ikke god ved mine hænder og skuldre og det gælder fortsat. Desværre :-(
christina
14. februar 2007 at 14:41Hvor mange maske har du slået op Liselotte? Og hvordan gik det med din hæklede ren?
Liselotte
14. februar 2007 at 13:18Sylvia, jeg holder ud! :-)
Helle, det plejer jo at hjælpe… som du ser ;-)
Helle Læsø
14. februar 2007 at 13:08Ja det er godt nok ikke så grimt igen. Jeg kan godt forstå, at Oline mener, at det må på hendes værelse. Prøv engang at tænk ! Hvis det skulle på Kenneth og din seng, hvor stor skal det så være …
Jeg har selv lige prøvet, at begå mig ud i nørkleriets verden. Resultatet var ikke noget at råbe HURRA for. Jeg ville strikke nogle uldne håndledsvarmere, meeeeeen jeg tror at jeg skal fedte lidt for MOAR. Det plejer jo, at hjælpe, eller hva
Sylvia
14. februar 2007 at 13:03Det slumreteppet blir bare helt nydelig…..du må holde ut, så vi kan få se det ferdige resultatet.
Og det er jo en god ide om å lære Oline å hekle. Det vil hun også få glede av resten av livet!
Liselotte
14. februar 2007 at 12:41Oline bliver glad for tæppet. Det alene gør det hele arbejdet værd, så jeg klør på lidt endnu.
Embla, dit tæppe er blevet meget smukt :-)
Deborah, jeg gør intet andet end at sørge for, at mine billeder altid har den rette størrelse – altså i mit tilfælde en bredde på 500 px – eller alternativt sidestiller jeg dem, så de følger teksten pænt. Her sørger jeg for, at give dem en passende mængde “luft” i den side, der mødes med teksten, så de ikke ramler ind i den.
Embla
14. februar 2007 at 12:04Jeg er akkurat ferdig med mitt slumreteppe i samme stil. Inspirert av Posie gets cosie, jeg også. Jeg har brukt ullgarn og nål nr. 5 så det gikk litt raskere. Men hold ut, sluttresultatet er absolutt verdt alt arbeidet.
Deborah
14. februar 2007 at 11:58Det er rigtig, rigtig fint – heldige Oline ;-)
Jeg har lige et sidespørgsmål til dig, hvis du kan svare på det! Jeg har problemer med, at jeg ikke kan få mellemrum mellem min tekst og fotos. Hvis jeg smider noget kode ind, som skulle afhjælpe det, når jeg så siger gem, så smider WordPress koden væk, og jeg er lige vidt – hvad gør du??
Jeg MÅ igang med at hækle, når jeg ser dit fine slumretæppe :-)
Charlotte Illum Larsen
14. februar 2007 at 11:42Jeg kan altså godt forstå at Oline er forelsket – det er da bare superflot… og så at kunne putte sig i noget som Mor har lavet til en… det er luksus og kærlighed der kan mærkes
Joan - Røveren fra Rold
14. februar 2007 at 11:41Hvor bliver det dog flot. Er helt forelsket.. Kan godt følge Oline..
Det skal nok blive færdigt…..engang
Liselotte
14. februar 2007 at 11:40Det er hyggeligt arbejde, Anne, så du kan roligt kaste dig ud i det :-)
Jeg vil tro, uden at vide det, at der er rigeligt med rester hjemme hos dig ;-)
Anne Stange
14. februar 2007 at 11:31Hug en hæl og klip en tå, barber måsen og prop Oline tilbage i vuggen, så kan du hurtigt få det slumretæppe til at dække frøkenens sovested!
Jeg har lige færdiggjort en hæklet halsklud, mit første hæklearbejde EVER, jeg er temmelig tilfreds :-)
Så nu må jeg være slumretæppe-rustet, og jeg skal ha’ ét, mindst!!
Liselotte
14. februar 2007 at 11:12God idé :-)
Jeg tror ikke Oline synes det samme, men jeg kan da spørge hende ;-)
Krebsinden
14. februar 2007 at 11:09Jeg forstår hende godt, jeg næsten lige så forelsket i det. Kunne du ikke lære hende at hækle, så kunne hun jo tage over, når det bliver for meget for dig?
Liselotte
14. februar 2007 at 11:09Jeg klør på… og sikke en sød historie :-)
fisker & fernandez
14. februar 2007 at 11:07Min mor var ogsaa saa fantastisk dejlig at haekle et slumretaeppe helt efter mine egne noeje udtaenkte ideer til mig. Jeg fulgte ogsaa intenst med over skulderen, og det tog uendelig land tid, men det passede perfekt til mit vaerelse, og jeg var overlykkelig for det.
Saa bare kloe paa, jeg er sikker paa du vil faa en endnu stoerre stjerne end du allerede har i Olines oeje (i meget lang tid!)