Sekstusindesekshundredeogsyvogtyve ord og ikke ét eneste surt imellem dem. Det er helt og aldeles fantastisk. Sikke en respons på BlogTjek. Jeg er helt og aldeles overvældet og jeg er så glad for at opleve, at mange af de, som lægger den ekstra kommentar, er mennesker, som ellers aldrig optræder i mine kommentarer på siden.
Jeg ved, at der på siden er mange “tavse” læsere. Nu har jeg “set” nogle af jer. Det føles rigtigt godt, selvom alt er tilladt. Også at læse og ellers tie.
Tak fordi I gider. Jeg er blevet utroligt glad, for at læse hver og én af jeres kommentarer.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
13 kommentarer
Liselotte
15. februar 2007 at 22:08Ja, jeg fik også kolde tæer to øjeblikke efter, Karin ;-)
Karin
15. februar 2007 at 21:53Haha… Pas på!!! Vi ved hvor du bor ;-)
Liselotte
15. februar 2007 at 18:43:-)
Donald, så fik de en kop kaffe ;-)
Nadia
15. februar 2007 at 14:39Din inspiration har helt sikkert sat, extra skub i mine drømme om, at blive fotograf.. Lytter ellere rettere læser intens når du beskriver steder, især naturen.. For et city menneske som jeg, bor jeg lidt langt fra marker og åbne vidder
Susanne i Silkeborg
15. februar 2007 at 10:33Jeg nøjes med at kommentere her; nyder din leg med sproget, farver og sanser. Dit mod – og din families mod, til at vise jeres smerte og glæde så åbent til os andre. Jeg har grædt og grinet med jer, været stille og nydt morgenlyset hos jer. “Drukket kaffe og spist god mad” og ærget mig over at jeg ikke sad i det hyggelige køkken deroppe nordpå. Tak for det. Kærlige hilsner til dig, Kenneth og ikke mindst Oline.
Susanne i SIlkeborg
mette t
15. februar 2007 at 10:12Kæreste Liselotte!
Det manglede da bare.
Du er til stor inspiration, glæde, smil, genkendelse og berører dybt – sætter tanker i gang. Tak!
Donald
15. februar 2007 at 09:40Tænk hvis alle læserne stod i forhaven …
Bolette
15. februar 2007 at 08:36velbekomme miss L.
Britt
15. februar 2007 at 07:56Velbekomme, Liselotte! Din blog er skøn læsning.
:-) Britt
Liselotte
15. februar 2007 at 07:09Jeg er også virkelig overrasket, Rasmus. Det er helt og aldeles overvældende med al den respons. Jeg havde i første omgang ikke troet, at der ville blive noget at se på siden, før undersøgelsen er afsluttet, men jeg skal love for, at jeg tog fejl. Det er skønt :-)
Karin og Heidi, tak fordi I og mange andre har brugt tiden på at lægge den ekstra kommentar. Den gør en enorm forskel for mig :-)
Heidi
15. februar 2007 at 00:10Og du fortjener hvert enkelt af dem….
Rasmus
15. februar 2007 at 00:00Jeg er også fuldstændig lamslået af alle de superlativer, jeg har modtaget.
Karin
14. februar 2007 at 23:32Det var så lidt… selvom jeg, i et øjebliks befibbethed, underskrev mig som anonym… skørt og aldeles unødvendigt.
Du er en stjerne, Liselotte. Du inspirerer, underholder, fortæller og viser, deler ud, rører og berøres. Det er stort! Tak endnu engang.