Jeg henter idéer alle steder. Det er ikke sikkert, at det øjet ser, ender som det hjernen tænker, men alle synsindtryk lagres og ind imellem er der ikke noget bedre, end en time eller to i sofaen med magasiner en masse.
Når jeg er flittig, har jeg en opslagstavle, som må ligge skind til alle de små stumper af både det ene og det andet, som jeg pludselig finder interessant nok til at gemme, men i perioder af mit liv – jeg er i en nu – forefindes ingen opslagstavle.
Jeg plejede at have en, som var 1,5 meter x 1 meter, så at gå direkte til ingen kan forårsage ophobning af magasiner, som ellers støvsuges for det interessante og siden gives videre. Lige nu nyder Ella godt af, at jeg stadig ikke har støvsuget dem, for hun låner og de er hele og ikke fyldt med underlige huller, som er saksens og mit fælles værk.
Magasinerne koster en formue. Jeg elsker dem, men har fundet en genvej.
vPulp lader mig bladre gennem nogle af Sveriges skønneste magasiner. Når jeg støder på noget, som kunne være interessant, kan jeg gemme det på harddisken og siden hente lige den farvekombination eller oplevelse frem, som er befordrende for hvad jeg nu måtte sidde at arbejde med og så er det tilmed gratis.
Den gode nyhed er set hos Anna.
11 kommentarer
Bodil
13. februar 2007 at 12:22Tak for tippet!! Gang på gang bliver jeg overrasket og forundret over de muligheder internettet giver for ny inspiration – også fra din blog, som altid rummer at væld af ideer.
Liselotte
13. februar 2007 at 08:28Tusinde tak for linkene, /many. De faldt i vældig god jord :-)
Inger
13. februar 2007 at 06:45Dejligt at kunne sidde og kigge i skønne blade på nettet, tak for tippet.
/many
13. februar 2007 at 03:51Så er du nok også interesseret i dette:
http://www.tidningar.info/ (svensk)
og den internationale
http://www.up2u.in/ (engelsk)
Bettina
13. februar 2007 at 02:37Amazing!!
I mit gamle job (frem til sidste år) abonnerede jeg på World of Interior, Sköna Hem, flere versioner af Elle Decor, Wallpaper m.fl. foruden en ordentlig stak løskøbte på rejser. Og jeg har haft abstinenser lige siden!!
Så, hmmm, nu melder den grådige tanke sig; har vPulp mon søstersider i andre lande???
Indtil videre takker jeg i hvert fald for dette superlink!
Hønsemor
13. februar 2007 at 00:41Glitterbladede magasiner, skønne billeder det skal være en qvindes ret. Et om måneden tillader jeg mig engelsk,svensk kan være lige meget, det lovede jeg mig selv for 2 år siden, da jeg holdt op at ryge. Det holder endnu(Rygestoppet og bladforkælelsen).
Karin
12. februar 2007 at 23:59Det er da helt fantastisk. Jeg er en af dem der også låner mig til magasinerne og kun køber et enkelt om året når jeg virkelig skal forkæles eller ser en forside som jeg ikke KAN modstå.
Jeg glæder mig – til tid på vPulp og et tidligere tidspunkt på døgnet ;-)
Liselotte
12. februar 2007 at 23:37Ja, det er da uovertruffen service, Ella, men de kan altså ikke erstatte følelsen af et glittet, tungt magasin i hænderne, mens kaffekoppen står ved siden af og damper… ;-)
Ella
12. februar 2007 at 23:35Jeg elsker at læse i de blade, Liselotte :-)
Selv dem på engelsk glider ned med velbehag. Jeg glemmer rent at jeg egentlig slet ikke kan læse på engelsk ;-)
Og nu med blade på nettet, det er da service :-)
Liselotte
12. februar 2007 at 23:21Det er fra et af magasinerne, men jeg husker ikke hvilket, så jeg kunne ikke rigtigt kildeangive. Jeg tror det kunne være “Sköna Hem”…
Anita
12. februar 2007 at 23:16Det er nemlig en lækker opfindelse, det der med E-magazines :o)
Er det fra vPulp du har sakset billedet i dit indlæg?