Fotos og runde hjørner

Mange spørger til mine billeder. Det er et af de hyppigste spørgsmål i postkassen herhjemme og jeg svarer altid på dem, for jeg synes selv vældig godt om at tage billeder og bagefter bruge dem, så kunne andre opleve den samme glæde ved det, ville det jo være herligt.

Alene i den forløbne uge er der kommet 5 spørgsmål til billederne på min side, så jeg besluttede, at det måtte kunne besvares mere generelt og siden ville jeg så kunne henvise til det her, for det føles skørt, at svare på det samme om og om igen.

Jeg ved ingenting!

Allerførst; jeg ved ingenting om at tage billeder. Jeg gør det bare. Jeg har aldrig lært, hvordan man anvender linser og filtre og jeg er ganske enkelt det dovneste menneske du kender, når det kommer til at lære nyt om noget, som ikke er påtrængende nødvendigt og derfor ikke interesserer mig synderligt.

Jeg kan altså ikke byde ind med teknisk viden overhovedet, men jeg kan fortælle lidt om, hvordan og med hvad jeg gengiver verden, som jeg ser den, så det vil jeg gøre.

Kameraet:

Mine billeder er taget med et lille lommekamera; Canon Digital IXUS 502, som for længst er overhalet af storebrødre, som sikkert kan meget mere.

Update – siden januar 2007 har jeg anvendt et Canon IXUS 900. Forskellen er ikke stor. Overhovedet.

Endnu en update – siden maj 2008 tages nogle af billederne også med Canon EOS 400d, men jeg er stadig utrolig glad for lille IXUS :-)

Der er intet avanceret ved kameraet overhovedet. Man kan med stort udbytte læse manualen, som medfølger, men er man en doven skrædder, som mig, kaster man sig bare ud i det og overraskes så, her næsten 2 år efter det er blevet mit, af, at der er funktioner, som gør livet meget lettere om vinteren med næsten ingen lys, for bare at tage et eksempel.

Kameraet er fabelagtigt. Det er let at betjene, tager nogle fantastiske billeder og kræver ikke meget andet, end at huske, at lade batteriet op fra tid til anden.

Jeg bruger det glad og gerne i alle sammenhænge og det er blevet en del af mig, så det er altid med i tasken, for verden byder på oplevelser de mest overraskende steder, hvis bare man har øje for det.

Teknikken:

Når jeg tager billeder, er mit fokus på motivet og ikke så meget på teknikken, som kunne anvendes, for at få det optimale billede.

Jeg har ganske enkelt ikke den tekniske viden, som gør mit behov for den slags påtrængende, men jeg har også erfaret, at jeg sjældent synes, at et billede bliver vellykket, når det er taget med blitz, så det undgår jeg gerne. Også om aftenen og her kommer eksempelvis min nye opdagelse mig til gode, for det viser sig nemlig, at kameraet har en funktion, som gør det muligt, at tage rimelige aften- og indebilleder uden den blitz, som så ofte forvrænger farver og motiver.

Mange vil sikkert sige, at mine aften- og indebilleder er for mørke, men jeg kan lide dem, som de er, så jeg klager ikke det mindste over, at have fundet den funktion på kameraet, men det er meget symptomatisk for mig, at der går næsten to år, inden jeg opdager den.

Efterbehandling:

Billederne kan med fordel efterbehandles i et program, som eksempelvis Photoshop, men jeg gør det så at sige aldrig.

Det sker enkelte gange, at jeg er så glad for et motiv, men måske har fået et resultat, som er for mørkt, at jeg smider billedet ind i Photoshop og gør det lysere, så det kan anvendes, men fordi det sker så sjældent, er jeg absolut ingen haj til billedredigering og kan derfor ikke bidrage med guldkorn på den front.

Jeg ved, at det ikke er vanskeligt, at bruge de forskellige filtre, som ligger i Photoshop og der er muligheder for et utal af effekter i programmet, som ikke kræver meget andet end et tryk på en knap, men skal sandheden frem, bryder jeg mig ikke spor om dem, så jeg bruger dem så at sige aldrig.

Der skal mange forsøg til…

Jeg kigger mine billeder igennem. Jeg smider ud med hård hånd, men fordelene ved et digitalkamera er jo netop, at man kan tage et utal af billeder og bagefter rydde grundigt op i dem, så man alene gemmer de, som er blevet gode.

Jeg ser på motivet, bedømmer kvaliteten og lader ind imellem billeder smutte igennem på trods af, at de ikke kvalitativt er i orden, men så er motivet så godt, at jeg beslutter, at de måske kan anvendes på et senere tidspunkt i en eller anden forbindelse.

Billederne her på siden:

Billederne her på siden startede ud med at være med hvid kant og en slagskygge. Mit kendetegn, kaldte Rasmus det, for nogle år siden.

Det blev siden så populært, at jeg fik lyst til, at afsøge nogle andre muligheder. Jeg endte med billederne, som de tager sig ud nu. Altså billeder med afrundede hjørner og uden slagskygge.

Mange skriver og spørger, hvordan jeg laver de runde hjørner, så her kommer forklaringen.

De runde hjørner:

Jeg åbner billedet i programmet Adobe ImageReady og angiver først den endelige størrelse på billedet. Herefter bruger jeg værktøjet �?Rounded Rectangle Marquee Tool�? til at markere yderkanten af billedet (øverst til venstre i værktøjmenuen) – altså kanten, hvor billedet skal beskæres. Jeg trækker værktøjet hen over billedet, til jeg har markeret det areal, som skal beskæres.

På eksemplet nedenfor, er det hele billedet, men det kunne have været et udsnit af det.

Når det er gjort, trykker jeg �?Control, Shift, I�? for at vende markeringen om, så det kun er hjørnerne, som er aktive. Herefter er det bare at trykke på �?Delete�? og de runde hjørner er et faktum.

Ingen stor kunst, intet trylleri, men bare godt gedigent brug af et smart værktøj.

Fik jeg det hele med?

Jeg ved ikke, om jeg er kommet omkring alt i forbindelse med mine billeder, men jeg finder i hvert fald stor glæde i at tage dem og bagefter anvende dem, som supplement til mine tekster.

Jeg håber, du blev en smule klogere og så god fornøjelse, hvis du selv vil til at forsøge dig.