19

Et døgn

Nogle gættede rigtigt tidligere. Jeg var på Eternitten i dag og jeg er vild med den slags industri. Jeg føler mig tilpas. Underligt, for jeg har aldrig haft min daglige gang på arbejdspladser af den “kaliber”, men jeg kan lide det lidt rå og slidte miljø.

Eternitten er grå

Der er gråt i gråt og i dag regnede det pludselig, som for at understrege og forstærke, men der var alligevel blå himmel, når man drejede en halv omgang.

Eternitten

Alting er kollosalt dernede. Man bliver tissemyrelille, når man bevæger sig rundt og det skal gøres med forsigtighed, for der kommer adskillige lastvognstog om hjørnerne og uden årvågenhed ville man nemt forsvinde under et af deres hjul.

Eternitten er stille i forhold til fordums tider, men der er stadig masser af liv at iagttage, hvis man gider. Der er også adgang forbudt. I hvert fald nogle steder.

Pigtråd

Her kommer ingen ind, når porten er låst, men det er vel i grunden også begrænset hvor mange tagplader man eksempelvis kan snige ud i en inderlomme…

Efter dagens dosis af gråt, endte aftenen i godt selskab, God mad, dejlig vin og kaffe med likør og sager er slet ikke så ringe endda og nu er vi endelig væltet hjem, efter en overdådig påfyldning.

Hos mormor

Ingen kan rokke med et øre. Alle er mere end mætte, trætte og snart klar til dynen, men dagen blev god. Helt anderledes end jeg havde frygtet. Det er godt at lukke øjnene med den tanke, som den sidste inden nattesøvnen.

Du vil sikkert også kunne lide