Ude på min gårdsplads ligger nu den største planke jeg i mit liv har set. Der ligger den godt. Den er ikke sådan at flytte.
En egetræsplanke på 4,5 meter…
Den er 4 tommer tyk og fagkundskaben sagde, at den vejede omkring 400 kilo. Jeg tror dem gerne og vil mene, at den endda snildt kan veje mere. De havde nær knækket ryggen, da den blev leveret og jeg ser absolut ingen muligheder for at flytte den nu. Den ligger, som vi har redt.
Den skal ende som langbænk i køkkenet. Smuk er den. Imponerende tillige med. Den skal sikkert sagtens kunne give rumpeplads til mere end tre, når den engang står færdig. Indtil da kan jeg beundre den sammen med alle de forbipasserende, som stopper op og kigger med forundring på – formentlig – den største planke de også nogensinde har set.
23 kommentarer
Liselotte
18. august 2008 at 06:20Tommy, det ville jeg gerne, men de eksisterer ikke mere. Det var et tømmerfirma, så det er bare et spørgsmål om at ringe omkring og spørge. Nogen kan med sikkerhed skaffe en til dig.
Tommy
17. august 2008 at 23:28Hej…. den er godt nok flot – meget misundelig !
Da vi overvejer at have en hel planke som bordplade i køkkenet ,men ikke kan finde leverandør overvejde jeg om du vil give navn og nummer på dem du har fået leveret af ?
tommy
Slagt en hellig ko… » Ny bænk
27. september 2007 at 20:15[…] Gårdspladsen har hele dagen genlydt af motorsav og høvl, for Kenneth har været på gammeldags tømmerplads med privataftale og handel i porten, så der nu er ved at være klar til den bænk, som for længe siden tog sin begyndelse med en kæmpestor egetræsplanke. […]
mal din dag » I bedste behold
8. februar 2007 at 18:35[…] Dengang planken meldte sin ankomst, var jeg lidt bekymret, for hvor skulle vi nu sætte bilen – men de kan lige akkurat være der begge to. Sammen med sneen, der bestemt er pyntelig, men aldeles ubekvem. […]
Liselotte
2. februar 2007 at 22:07Det kan jeg godt forstå, for den er utrolig flot og meget smuk. Vi er også meget glade for den :-)
Claus
2. februar 2007 at 22:05Jeg er SÅ misundelig…
Liselotte
2. februar 2007 at 15:32Det bliver en daglig glæde, at gå forbi den planke, når jeg kommer hjem fra arbejde, for flyttes kan den omtrent ikke ;-)
Jo, den skal forvandles til min længe ønskede køkkenbænk, men hvornår det bliver, tør jeg ikke spå om. Jeg glæder mig bare – og ja, jeg elsker også eg og det er frygteligt tungt, men smukt :-)
Dana
2. februar 2007 at 13:35Wow …. jeg har ‘noget’ med egetræ, altså. De andre ka’ komme der med deres tropiske ædeltræer ogsåvidere – giv mig spejlskåret eg og jeg er en lykkelig quinde!
Klods den op gradvist, siger erfaringens gustne røst. Jo højere den kommer op, jo nemmere er den at både save og løfte i. Jeg byggede engang langbord af ‘aflagte’ bjælker fra en dansk landsbykirke. Sådan noget 400 år gammelt egetræ er ikke h e l t så tungt som det friskskovede – men det er 100 gange så hårdt! Jeg fik i alt fald lært at slibe stemmejern … og de venner der har flyttet 200x120x3,5 cm egetræsbordplade op og ned fra 2. sal har BROKKET sig.
anne
2. februar 2007 at 08:49Jeg har faktisk en ligende liggende i min baghave (3.9 meter) den har boet der i snart 1 år, for ingen kan (eller vil) flytte den. Den skal egentlig laves til langbænk i vores atriumgård, men det lader vente på sig.
Liselotte
2. februar 2007 at 07:25Jeg tror vi skal save lidt i den, inden vi begynder at bære den nogen vegne, Ella. Jeg er ikke sikker på, at andet er sundt ;-)
Ella
1. februar 2007 at 23:21Der løftes i flok – sammen er de stærke – men hvordan den nogensinde skal kunne komme ind i køkkenet, er mig en gåde. Eller – jo, uden om huset, ind igennem Alexanders værelse og videre ud i køkkenet – logistik ;-)
Liselotte
1. februar 2007 at 22:44Det kommer til at kræve nogle stykker, Ella. Den er sindsygt stor! :-)
Ella
1. februar 2007 at 22:42Lækkert kram, der midt på parkeringspladsen. Den må vi have flyttet. Jeg er begyndt at indforskrive stærke mænd til holdet ;-)
Liselotte
1. februar 2007 at 22:244½ meter havebord, det er dælme vildt, Mette ;-)
Jeg aner slet ikke hvordan vi nogensinde skal få skidtet flyttet, men logistikken overlader jeg, forholdsvist, trygt til manden i huset ;-)
Mette
1. februar 2007 at 20:41Sådan en planke-fætter har vi til have bord. Det skulle have været køkkenbordsplade, men blev det ikke. God fornøjelse!
Liselotte
1. februar 2007 at 19:46Det er en gammel bestilling, som endelig landede i dag. Den kostede, så vidt jeg husker, i omegnen af 1500 kroner så det er vist en rimelig kilopris, men skidtet er jo VÅDT, så det… ;-)
Ja, jeg tror den er skåret af en koloenorm stamme… og jeg synes, den er så smuk :-)
Hege
1. februar 2007 at 19:30Den er nydelig, og hvis jeg skrur på litt sol og varme, så kan jeg nesten lukte den. Mmmmmm!
regitze
1. februar 2007 at 19:27aaaaaaaaaaarj! hvor er den fantafænomenalistisk!!
hvor er den heldig at lande hos jer.
En far
1. februar 2007 at 19:24Det var sgu da godt nok noget af en planke. Hvor har i skaffet den, og hvad koster den. 400kg… det lyder umiddelbart som en dyr affære.
Det sjove er, at når man kigger på krumningen af siderne, ser det faktisk ud til, at den faktisk er skåret et godt stykke fra midten. Et stort træ må have ladet livet… hvis man kan kalde det det.
anita n
1. februar 2007 at 17:21ohh..den ser ud til at blive rigtig fin! Tillykke med den..og det gode er at den kan glæde flere gange..både nu hvor den er køn for øjet, og senere når den skal rumme dine heldige gæster.
Irene
1. februar 2007 at 17:21DET blywe pæn!
Liselotte
1. februar 2007 at 17:11Den er enormt flot og den skal nok ende med at fungere fint, som bænk. Det har vist lange udsigter, for der er andre projekter, som trænger sig på for øjeblikket, men vi har tid nok og det har planken vist også ;-)
Britta Thomsen
1. februar 2007 at 17:01Nej hvor er den flot. Jeg er vildt misundelig. Desværre får jeg aldrig plads til sådan en i mit lille hus. Men jeg vil gerne have en i noget mindre målestok, så jeg kan lave et fint navneskilt til mit hobbyhus. Sådan et der kan ses fra vejen, og ikke lader folk i tvivl om, at her foregår noget spændende.
Jeg glæder mig til at se den i dit køkken, i færdig stand.