Eftermiddagshygge

Verden var forårsgul og vi var forårspjattede, da vi gik ned ad Gugvej. Snakken gik lystigt alt imens Ella og jeg var ved at blæse til Visse, Nøvling eller Marokko. Vi skulle ned til lægen, for Ella var jo letsindig nok til, at indtage frokosten her.

Bagefter var der kaffen, som stod og ventede herhjemme, så vi fandt snart hjem igen, men ikke uden en historie eller to på vejen. Ella er jo vokset op her i kvarteret, så hun kan gode historier om det hele herude. Hun kunne historien om den gamle tyskerbarak, som afholdt baller, blev brugt som skole og i det hele taget var samlingspunkt for både det ene og det andet herude, da hun var barn og ung. Den lå lige henne om hjørnet, hvor der nu er gule rækkehuse med sirlige forhaver.

Hjemme igen forsvandt timerne mellem vores hænder. Vi hyggede os med snak om alt mellem himmel og jord og siden fik vi også tid til at gå på opdagelse i Ellas maskinhus, så hun blev lidt klogere på nogle af de valg hun kan foretage.

Vi fik endda tid til endnu en tur indenom Photoshop og der blev vi begge klogere. To hoveder tænker bedre end et, så vi havde en fornøjelig eftermiddag med grin over enten fælles dumhed eller genialiteten, som ind imellem overfaldt en af os. Vi er så klåwe, at vi snildt kunne undvære hovedet i korte tidsintervaller. Korte, sagde jeg!

Jeg havde også glæden ved endelig at kunne vise Ella, at Alexanders billede er kommet op at hænge. Det betyder så meget for Kenneth og mig. Det er som at have fået Alexander hjem, anderledes kan det ikke forklares og billedet gør mig varm i maven, hver eneste gang jeg kigger på det.

Ella blev hentet af Anne Cathrine, så vi nåede heldigvis også at tale sammen. Vi skal have arrangeret videoaften. Tøsevideoaften, som kun tillader en vis mængde mandlige kønshormoner, for ikke at give permanente skader. Det glæder jeg mig til og Mit liv som Geisha er selvskrevet til den aften. Det skal nok blive fornøjeligt og vi gør det lige straks.

Jeg elsker eftermiddage, som denne her. God tid, omsorg for hinanden og glæde ved at være sammen, bare fordi det er rart, føles trygt og godt og rummer masser af fjollede grin. Den slags er livgivende og nu kan jeg lidt igen.