I Øster Sundby ligger en gammel, hollandsk mølle med manuelt krøjeværk.
Møllen tilhører Aalborg Kommune og vil man gerne se den, skal man ringe til Møller Bent eller vente til Dansk Mølledag.
Man må også gerne stille an selv, men det er helt og aldeles på eget ansvar at færdes på og omkring møllen, som trods sit velholdte ydre, sikkert ikke er mere sikker, end der er en grund til alle de advarselsskilte der er opsat.
Overfor møllen ligger Øster Sundby Forsamlingshus. Vil man låne det, skal man ringe til den tidligere Købmand Knud, som igennem et helt liv drev købmandsbutik i den modsatte ende af forsamlingshuset.
Knud har 3 døtre. Den miderste hedder Lone og i en årrække var hun og jeg uadskillelige. Helt og aldeles faktisk.
Lone havde til huse oppe på loftet. Ad en smal og stejl trappe ude i køkkenet, kunne man komme på loftet, hvor hun havde et hyggeligt værelse.
Deroppe under loftet brugte jeg Lones storesøsters mascara og tabte alle mine øjenvipper. Det var en katastrofe jeg aldrig siden har glemt. Der, under skråvæggene, drak jeg mig sanseløst beruset i rom og kravlede tværs over loftet, for forgæves at finde døren til Lones værelse. Deroppe vendte vi verden, afprøvede øjenskygger, bælter og ørenringe. Deroppe aftalte vi, hvem vi ville kæreste med nede på Rio Grande, inden vi satte os ud på vores Puch Maxi, for at køre til Vejgård og de attraktive, unge mænd, som skulle plages med vores vægelsind.
Sidenhen kom jeg i gymnasiet. Lone fortsatte i 10. klasse. Vi tabte forbindelsen, men Knud skal man altså stadig ringe til, når man vil leje forsamlingshuset i den gamle købmandsgård.
9 kommentarer
Liselotte
8. januar 2010 at 15:17Dette her er altså ikke en officiel kontaktside for Fælleshuset i Øster Sundby – prøv at finde det andetsteds, hvis I skal i snak med dem.
Helle
8. januar 2010 at 12:00Hej – er det muligt at leje fælleshuset i Øster Sundby? Og i så fald – hvad er prisen?
Mvh Helle
Mariann Christensen
12. august 2009 at 15:00Hej vi vil gerne kontaktes hurtigs mulig angånende om vi kan låne fælleshuset den 27,28 og 29 maj i 2011 da vi skal holde bryllup og vi vil gerne have et telefon nummer til jer og en adresse.
Liselotte
30. januar 2007 at 20:52Tak for linket, Joan :-)
Joan - Røveren fra Rold
30. januar 2007 at 20:37En lille sidebemærkning…
bare lige et lille link ;) siden bliver opdateret hos min kollega. Min chef er vist den der har mest viden om møller her i landet, og hun er flittig brugt til foredrag osv..
Liselotte
30. januar 2007 at 18:20SUK!
Irene
30. januar 2007 at 17:12Og når man gør, får man tilskud til pvcrædsler … SUK!
Liselotte
30. januar 2007 at 16:52Ak ja, Irene og man skifter jo ikke noget, der virker :-(
Irene
30. januar 2007 at 16:40Hvor blev mange smukke huses facader ødelagt med termorudetilskud i 70’erne …