I Grønnegangen ligger Villa Rosa. Stilhed er der ingen af for øjeblikket, hvor de i nabogården har været ved at anlægge nye parkeringspladser siden september. De er langt fra færdige, så jeg booker ikke værelse i villaen.
Det så nu heller ikke ud til, at der var overbelagt på byens mindste hotel. En Jaguar havde fundet plads foran huset, men ellers var der øde bortset fra rengøringen på 1. sal.
Naboerne mangler parkeringspladser, men som sædvanlig anlægges de til private og det er ikke blevet mindre svært at finde plads i den indre by. Sådan er det vist i de fleste større byer, hvor alle vi bilister insisterer på, at vi skal have køretøjet med til døren.
Henne om hjørnet, lidt oppe af Jerbanegade, rækkes der tunge.
På facaden af et nybyggeri hænger denne skulptur. Måske er den inspireret af vores tidligere storkøbmand, Jens Bang, som lod sit hus dekorere med ansigter, som rakte tunge af byrådet på den anden side af gaden. Han var sur over aldrig at blive inviteret som medlem.
Denne her rækker tunge af Aalborg teater. Gad vide hvorfor?
Ikke langt fra tungen, nede i Sankelmarksgade, ligger et hus, som af årsager jeg ikke kan forklare, taler til mig. Jeg finder det charmerende på sin egen slidt og en anelse skæve måde.
Jeg synes det ser hyggeligt ud. Jeg tror, at lejlighederne er små, hyggelige og en anelse mørke, men trygge. Jeg ser en anden tid, når jeg kigger på huset. På kvisten er der garanteret fugtigt med evindelig træk og alligevel er jeg en smule forelsket.
Over porten hænger en smuk hestesko. Måske var her engang smedie. Måske var her stald og heste. Måske hænger hesteskoen her bare for lykkens skyld, for det er sikkert ingen spøg, at bo i nummer tretten.
Jeg kan så godt lide præcis det hus. Underligt, som man forelsker sig.
12 kommentarer
Liselotte
31. januar 2007 at 10:36Jeg er vist bare – til en vis grad – nostalgiker, Sylvia ;-)
Sylvia
31. januar 2007 at 09:36Så gøy å lese disse gamle historier…….I min blogg har vi som TEMA Nostalgi denne uke, og mon tro om du ikke er blitt smittet av det?
Liselotte
31. januar 2007 at 09:30Tak for dine pæne ord, stensamler :-)
et par gode øjne « stensamler
31. januar 2007 at 09:13[…] « fugtplet et par gode øjne January 31st, 2007 …har Liselotte: se hendes billede af en tungerækker, denne gang imoderne version. […]
stensamler
31. januar 2007 at 09:01Den, der tungerækker er lige noget for mig – jeg samler på billeder af den slags sjove skulptuer – i mit tilfælde mest i italienske omgivelser. Jeg har en forkærlighed for middelalder-kapitæler og figurer fra kirkernes facader.
Tak for dine gode “kig” på verden!
Det er en nydelse hver dag!
Bernd
31. januar 2007 at 01:01Flotte billeder!
Sjovt, at vi altid forelsker os i det gamle, hyggelige, for så at modernisere, lige skifte et vindue, et bad, et samtalekøkken …en ægtefælle :-)
Bolette
30. januar 2007 at 21:55velbekomme
Liselotte
30. januar 2007 at 20:02Tak for ordene, Bolette :-)
Bolette
30. januar 2007 at 19:10dejligt elsker dine detaljer når alt andet og mange andre forholder sig til de store linier.skøøøøøøøøøønt Liselotte
en nydende Bolette
Liselotte
30. januar 2007 at 18:23Lad os håbe de har det :-)
Anita
30. januar 2007 at 17:30Nej, det må slet ikke være nogen spøg at bo i hus nummer 13, hvor lykken falder ud af hesteskoen – men de har det sikkert godt alligevel ;o)
Deborah
30. januar 2007 at 17:17Det hus kunne jeg også været faldet for *S*