Oline har fået min mp3-afspiller. Det skal absolut ikke være en ipod (“den er SÅ nederen”), så jeg var heldig, at jeg ikke ejer sådan én.
Nu ejer jeg omtrent heller ingen datter. I hvert fald er hun ikke til at komme i kontakt med.
Oline har fået min mp3-afspiller. Det skal absolut ikke være en ipod (“den er SÅ nederen”), så jeg var heldig, at jeg ikke ejer sådan én.
Nu ejer jeg omtrent heller ingen datter. I hvert fald er hun ikke til at komme i kontakt med.
24 kommentarer
Liselotte
31. januar 2007 at 18:41Ja, det er ikke altid så ringe, at være en smule anderledes :-)
Dana
31. januar 2007 at 16:49*G*
Min søn blev dagens helt da han kom med en ‘navnløs’ MP3-spiller – som rummer 5 gigabyte og kostede 600 kroner … vi har en forretning her i byen som selv importerer.
Der kan være MANGE lydbøger på en afspiller af den størrelse!
Janne
31. januar 2007 at 13:11Altsaaaaaaa…. ummmm, jeg ved ikke helt, om det er klogt at give sig til kende, men jeg ved knapt nok (leas overhovedet ikke!) hvad en ipod er! En mp3 afspiller har jeg da hoert om, og det er noget med, at man kan hoere musik og saadan noget. Maaske skulle jeg ikke bekymre mig saa meget om det… min aeldste er knapt 5, saa naar hans tid kommer, er der maaske tale om hvem der har den sejeste tidsmaskine eller saadan noget! Jeg gemmer plads i knolden til at saette mig ind i det i stedet for, og saa holder jeg fri hvad angaar ipods og mp3’ere… ha’ en god dag med jeres teenagere!
Pollyanna
31. januar 2007 at 12:00Det interessante er vel så netop, at når man er preteenager eller teenager er det vigtigste, at man gør som de andre. Enten er man til ipod, hvis de andre er det. Eller også er man anti-ipod, hvis de andre er det! Min teenager har – desværre – valgt den dyre version, men sådan er der jo så meget og den er nu ret lækket – podden.
Liselotte
31. januar 2007 at 11:24Selvfølgelig er det for designet, Susanne. Andre grunde er der ikke til at betale prisen. Den slags er helt ok med mig, men jeg er alligevel taknemmelig over, at Oline endnu ikke er nået dertil med mp3’eren ;-)
Jeg må spørge Oline senere om de dersens pandekager, Lizelotte ;-)
Lizelotte
31. januar 2007 at 11:16“Pandekagedisco” – de er faktisk også ret gode!
Har fået dem i øregangen via sønnemand, han var til koncert med dem i Kbh sidste år.
susanne
31. januar 2007 at 10:53Liselotte, det er sgu da også for designet jeg har købt den ;-). Da jeg var i London sidste år med yndlingsyngsteniecen var metroen fuld af meterhøje billeder af den – og jeg forelskede mig totalt helt og aldeles, så tøsen til sidst hver gang vi kom derned bare udbrød: jaja, moster, jeg VED godt at du vil ha en iPod! Alt det den kan er da virkelig biting ;-)
Min GAMLE mp3 kunne altså ikke det med billeder og video og podcasts – den kunne kun afspille musik…..
Liselotte
31. januar 2007 at 09:32Susanne, min mp3 kan jo gøre akkurat det samme, så der er ikke umiddelbart anden forskel, end design og udseende, som forøvrigt er meget vigtigt for mig, men tilsyneladende ikke for de små poder ;-)
Liselotte
31. januar 2007 at 09:29Jeg konstaterede bare med forundring, at Oline og vennerne tilsyneladende ikke synes den er smart at have. Bagefter kunne jeg så synes, at det er sjovt, som den slags i virkeligheden afgøres af tilfældigheder, for her handler det formentlig også bare om én, som har sagt, at det er latterligt at have en iPod – så synes resten sikkert det samme. De er såmænd ikke bedre end andre børn i den alder ;-)
Jeg må spørge efter noget “Pandekagedisco”, capac ;-)
susanne
31. januar 2007 at 09:27Øeh – jeg tør næsten ikke nævne det – men jeg – øeh…altså ….jeg …. aarrghh, hvordan skal jeg sige det…….. jo, altså….. jeg har en iPod – og jeg elsker den – og forlader ikke huset uden – jeg hører langhårede podcastede udsendelser fra P1, eller popmusik – alt efter humør – når jeg bevæger mig rundt i den københavnske trafik. Jeg medbringer ind imellem billeder på den, hvis jeg skal vise nogen noget og ikke orker at slæbe den bærbare med – jeg har eeeeen enkelt gang podcastet en tv-udsendelse, som jeg så sad og så i bussen – det var bare for sjov fordi den kunne – men muligheden er der da. Og det er næsten hele min musiksamling der ligger på den – på min lille gammeldags mp3-afspiller kunne der kun ligge ca. 2 timer…..
Og min 15-årige teenageniece synes jeg er ret sej….
Men alt det tør jeg overhovedet ikke fortælle jer ;-)
Bolette
31. januar 2007 at 08:46og jeg har ingen datter og ingen ipod jeg har en 19 årig søn der bor sammen med sin kæreste på 17 de er til musik og instrumenter …Hurra for su og hans bedstefar der har givet ham lidt penge vi er nemlig kommet op i fede spader ( læs elektriske guitarer ) til en 5 – 7.ooo kr. klassen men husker godt mp3 afspillerens indtog og i det hele taget den der med nej jeg skal ik ha en mobil indtil allle vennerne havde en så måtte han følge med for at bevarer kommunikationen han har også arvede mine gamle indtil her sidste jul hvor vi frank og jeg forærede ungen en klap ting …Den er vist hip nok me indeholder ikke et godt nok video kamera til de der mærkelige undergrunds videoer ham og en ven laver til deres ligeså mærkelig musik…
Hvad jeg prøver at sige er at selvomm de starter ud som anti materalister så bliver de ofte lidt hen ad vejen de kære teens…
og selvom de fylder hele huset med ders underlige jeg kommer fra en anden planet tilstand og jeg er den vigtigste i verden attitude så nyd det…Min er fløjet hjemmefra og næste stop er en lejlighed sammen med kæresten lige nu bor de hos hendes forældre og det er dejligt men jeg savner min unge indimellem og det er som det skal være men jeg taber bestemt også føling med hvad der er in & out…troede nemlig også stadig at ipod var hipt men nej …
Ha en skøn onsdag
kram Bolette
capac
31. januar 2007 at 08:44Til gengæld er hus i gode hænder hos Pandekagedisco, og hvad de nye idoler nu hedder! :-D
For uindviede: Pandekagedisco var farmands fejlhøring af Panic at the Disco…
Lizelotte
31. januar 2007 at 08:43Min ældste har, efter mange år med de alm. mp3’ere, anskaffet en Ipod. Han er superglad for den. Den kan vist en masse ting, som alm. mp3 typisk ikke kan (spørg mig ikke hvad :-) – men det er jo godt, at vores unger hver især kan vælge det, der tiltrækker dem…
Mette
31. januar 2007 at 06:58Her i huset har vi én datter, der ikke kunne leve uden ipod, og én der hverken vil eje eller ha’ en. Sidstnævnte på 10 år elsker sin 2 år gamle mp3-afslipper købt for en slik! Forlader aldrig hjemmet uden. Jeg nyder i den grad hendes begrejsring for denne lille “umoderne” tingest, som bringer hende i en anden verden. Den store datter på 12 befinder sig i en helt tredie verden, hvor jeg tror, at hun møder andre 12 årige…..
flinkonella
31. januar 2007 at 01:55Hm har ikke rigtigt fundet ud af hvad forskellen er ???
Liselotte
30. januar 2007 at 23:32Penge sparet og seje unger. Jeg klager ikke :-)
Nadia
30. januar 2007 at 23:27Ja, det må jeg sige. Måske tænker de på et højre plan en andre 12 årige. Min 12 årige niece har en ipod.
Det koster også kassen. Så pengene er også sparet dér.
Liselotte
30. januar 2007 at 23:13Det troede jeg også, Nadia, men det er den altså ikke i Olines omgangskreds. Der er vist intet i vejen med den ud over, at det anses for fantasiløst at eje den. De er helt sunde, de unger – synes jeg vist.
Anita
30. januar 2007 at 23:12HA HA fornuftig datter dér! Hvad pokker ska’ man egentlig også med en iPod!? Det er et spørgsmål jeg så ofte har stillet og jeg har endnu ikke fundet en virkelig god grund ;o)
Nadia
30. januar 2007 at 23:10Jeg troede Ipoden var det hippe ting man SKULLE eje.
Hvad fejler den?
Liselotte
30. januar 2007 at 22:45Hun er også absolut lykkelig for denne her, så der er ingen ko på vores is ;-)
Zpitzen
30. januar 2007 at 22:33Jeg ville nok ikke bruge samme ordvalg som Oline;-), men er ellers ret så enig.. Jeg forstår heller ikke hvad der er så fantastisk ved en ipod… (det er ihvertfald ikke prisen…) Min lille mp3 afspiller til 199,- gør hvad den skal…
Liselotte
30. januar 2007 at 22:16Hun lever til fulde op til det ry lige nu ;-)
anita n
30. januar 2007 at 22:12Jamen teenagere lever periodisk på en anden planet!!