30

At tælle på knapper

Mormor var en sparsommelig dame, som ikke lod noget gå til spilde. Opvokset under trange kår lige udenfor Holstebro, var hun vant til, at man ikke ruttede med tingene. Siden fik hun fire børn, som allesammen skulle have tøj, mad og fornuftigt fodtøj for en løn, som morfar slæbte hjem fra jernstøberiet hver uge. Den rakte ikke langt, så fantasien måtte tages i brug sammen med en sparsommelighed, som i dag kan synes fuldstændigt latterlig.

Familien Johansen

Jenny og Villy med børneflokken

Den sparsommelighed hun udviklede gennem årene holdt ved lige til hendes død. Hun endte med en bankbog, som absolut ikke var slunken og de sidste mange år af hendes liv, var der rigeligt med penge til også at være en smule mindre sparsommelig, men det lå ikke til hende.

Da hun, nogle år efter morfars død, skulle flytte på plejehjem, skulle huset tømmes for alt overflødigt, for der var ikke plads til hele indboet på de få kvadratmeter hun fik tildelt. Mormor var da afasiramt efter nogle hjerneblødninger, som samtidig gjorde hende en smule konfus, så hun overlod oprydningen til sine børn.

De fandt de underligste ting i skabene. Et af dem var fyldt med gammelt gavebånd og -papir, som møjsommeligt var strøget og siden lagt til side i sirlige bunker. Det var ikke den store overraskelse, for vi grinte altid meget af, at vi kunne få vores eget indpakningspapir retur året efter og hendes omhyggelige udpakning af gaver var sagnomspunden, for papiret skulle så nødig tage skade.

I skabene fandt de forskellige små samlinger og en af dem var hendes store samling af knapper. Der var knapper i alle farver, faconer og materialer. I en skotøjsæske lå de hulter til bulter og samlede støv, men tabet af en knap var aldrig et problem, for der lå erstatninger i massevis i hendes kasse.

Jeg fik hendes knapsamling. Ingen andre ville have den og jeg elsker den.

Mormos Knapper

Ved gennemgang af kassen fik mor ind imellem øje på knapper, som hun huskede havde prydet noget af hendes eller hendes søskendes tøj som børn, så der var virkelig tale om en tur ned af Memory Lane.

Jeg genbruger mormors knapper. Jeg elsker dem og Oline kan bruge lang tid på at farveopdele dem. Her er kun de hvide knapper. De findes naturligvis i enhver tænkelig farve og facon. Nogle af knapperne er mere end 50 år gamle og ind imellem er der de fineste perlemorsknapper. Vi elsker dem, så det var ikke forgæves, at hun samlede gennem et helt liv.

Du vil sikkert også kunne lide