Olines lektieynk er endelig flyttet ind på værelset, hvor jeg ikke kan høre det. Tidligere hjalp ikke engang kanelkage og store glas mælk, men nu er der i det mindste stille og fredeligt på den kant.
I stedet er jeg gået ombord i oprydningen igen. Jeg er endt ved logistikken, så der slæbes garn, stoffer, symaskine og andre nødvendigheder. Desværre skal de tværs gennem huset, for at ende det rigtige sted. Det havde været nemmere, hvis værelserne lå lige dør om dør, men sådan skal det naturligvis ikke være. Jeg klør på.
Det går stille og roligt fremad. Jeg finder så mange spændende ting. Underligt, som man kan glemme projekter, knapper, stofbeholdning for slet ikke at nævne garnerne. Nu er der overblik og dermed også fornyet lyst til nogle af de hengemte sager.
Det er både godt og billigt. Ikke så ringe endda.
20 kommentarer
Liselotte
29. januar 2007 at 09:45Sylvia, det var endt helt galt så. Du havde brugt tiden på at få idéer og skulle egentlig bruge den på at rydde op. Jeg gjorde ind imellem det samme i går. Den slags kommer man ikke langt med ;-)
Charlotte, du ved præcis hvad jeg mener, når jeg siger, at jeg føler mig rig ved et kig ud over hylderne :-)
PS – nej, ingen butik :-)
Charlotte Illum Larsen
29. januar 2007 at 09:01Vi ved det jo godt allesammen – alle os med et Clevin-gen – inspiration og lyst til at frembringe kommer jo tit af at vi kigger på alle de dejlige skatte vi har.. vi er så rige når vi kan gå og snuse i vores lager og bare glædes over alt det vi har og alt det vi kan glæde os selv og andre med at frembringe…
Sylvia
29. januar 2007 at 00:10Jeg skulle gjerne hjulpet deg. Men jeg hadde nok endt med å sitte å kjenne på alt det spennende garnet du har……….!
Men du skal da vel ikke åpne en butikk? hi hi :)
Liselotte
28. januar 2007 at 23:02Det skal vist være skidt, før det bliver godt. Vi er stadig i den “skidte” ende, så der er kaos her, men vi har det fint i kaos :-)
Ella
28. januar 2007 at 22:34Det ser rigtig godt ud, Liselotte – det glæder jeg mig til at snuse i ;-)
Lambourghini – mums …..
Susan
28. januar 2007 at 22:25Godt at I overlevede.
Jeg tror jeg skal hjaelpe Cathrine med at opbygge et lille lager, saa hun bare kan tage ned fra hylden hvad hun har brug for :-)
Liselotte
28. januar 2007 at 22:15Jeg har vist desværre ikke fundet de vises sten endnu, hvad angår de lektier, men vi overlevede begge to ;-)
Susan, du har nemlig helt ret. Det er så lækkert bare at kunne “gå på lageret”, når idéerne overfalder mig :-)
Susan
28. januar 2007 at 21:45Liselotte, det ser rigtig skoent ud. En kreativ person maa noedvendigvis have materialer klar, saa kreativiteten kan komme ud lige paa den rigtige maade.
Jeg haaber at Oline kom igennem lektierne endnu engang – og du ogsaa klarede det.
Britta Thomsen
28. januar 2007 at 21:43Hvis du nogensinde får Oline til at lave lektier uden brok, så skriv lige om, hvordan du gjorde – DET HAR JEG HÅRDT BRUG FOR AT VIDE. Mine 2 drenge er specialister i brok og diverse overspringshandlinger når der skal laves lektier. Og så tager det bare sååååååå lang tid at komme igennem dagens lektier.
Liselotte
28. januar 2007 at 21:17Det er da det jeg skal ;-)
Lene
28. januar 2007 at 21:11Liselotte, jeg kan godt forstå du leder efter opskrifter ;-), du skal da ha fart på for at få nedbragt lageret ;-)
Liselotte
28. januar 2007 at 20:59Ja, I er trængte, I stakler ;-)
En far
28. januar 2007 at 20:37Wow… forhold 1:4. Herhjemme er det forhold 1:20, med modsat fortegn. Lige pånær i slik-skabet naturligvis.
Liselotte
28. januar 2007 at 20:12Jeg har fået tildelt 2 fag reol. Kenneth vil så fylde 8 fag, så det er vel en fornuftig fordeling i jeres øjne, Claus ;-)
Claus
28. januar 2007 at 20:10Er der stadig plads til Kenneth derinde ? – Jeg ved af egen erfaring at elektronikarbejde også fylder en hel del :-)
Liselotte
28. januar 2007 at 20:08Jeg er svært tilfreds med at kunne ane resultatet forude og ja, der er meget garn, endnu mere stof og enorme mængder karton, papir, farve af enhver beskaffenhed, skriveredskaber, papir og andet i den boldgade. Jeg er en ren Clevin, men jeg elsker det :-)
Sikke et dejligt værelse der tegner sig forude, selvom om processen har været hård og stadig er det, både følelsesmæssigt og fysisk.
Losarinas mor
28. januar 2007 at 19:36Hold da op ,hvor du knokler! Det er lidt skønt at få ryddet ud,smidt ud og genopdaget – ikke sandt !
Efter min ældste,Alexander,flyttede hjemmefra ,her i sommers,har jeg fået mit eget værelse ! Jeg NYDER det i fulde drag.Håber jeres arbejdsrum/kreative sted vil give jer glæde- trods omstændighederne.
Lizelotte
28. januar 2007 at 19:30Holdaop du har meget garn… :-)
kokken på blokken
28. januar 2007 at 19:23Hold da op – har du planer om at åbne en lille “biks” – ja jeg spørger bare ;-)
Irene
28. januar 2007 at 19:21Udrydning, omrokering og udsmidning må ske snarrest på den lysegrønne. Tilbygningen laves færdig og generel omrokering af tilværelsen … Man kan godt få spat på 64 m2 med to voksne hjemmearbejdere …