7

Lang udsigt

Udenfor vælter regnen ned. Indenfor summer kedlen oppe på komfuret. Vandet koger om et øjeblik og stempelkanden står klar, med friske bønner. Stearinlys er tændt i alle stager og jeg forsøger at bluffe mig til en skøn søndag, men ærlig talt er den mørk og trist.

Januarregn

Forude venter mere oprydning. Kasser skal pakkes og sættes på loftet, eller de skal pakkes, for at blive leveret, hvor de kan gøre gavn. Der skal monteres stigereoler. De skal fyldes med alskens grej og mit elskede bord, kommer igen til ære og værdighed. Der er meget at gøre endnu.

Jeg skal lave lektier med Oline. Det kræver et særligt talent for tålmod. Et talent jeg ikke ejer, så jeg forudser allerede nu, at det bliver dagens mest krævende opgave.

Energien er ikke på toppen. Faktisk ville jeg ønske, at jeg havde en lang, doven søndag foran mig. En søndag, hvor det eneste jeg skulle foretage mig var, at sørge for at fødderne var varme og kaffen rigelig. En søndag, hvor min seneste bog kunne læses i fred. En søndag med tæerne i sofaen og rigeligt med dovne timer foran mig.

Sennepsmarken

Præcis i dag, kan jeg længes efter kigget ud over en sennepsmark, som det jeg fik denne sommer ude på Hadsundvej. Længes efter varmen og lyset.

Om lidt må foråret godt komme.

Du vil sikkert også kunne lide