27

Beolitten var mors!

Mor er her. Vi hygger med at rydde op i diverse hjørner af huset, mens snakken går lystigt. Det er en stor hjælp, at have hende med, når der skal gøres rent bord.

Undervejs når hun omkring Kenneths hjørne af skrivebordet…

– Åh… en Beolit!

Og lidt efter…

– Kan du huske Liselotte?

Beoliten

Selvfølgelig kan jeg huske. Gennem hele min barndom, stod den karrygule Beolit ude på et hjørne af køkkenbordet. Den havde sin faste plads og ve den, som rørte den, for den var mors og ingen skulle fifle med programmerne på den. Hun havde sine yndlinge og indstillingerne var der intet i vejen med, ifølge hende.

I mine fingre ligger endnu erindringen om den rillede fornemmelse af volumenknappen, når man blev bedt om at skrue op, men KUN skrue op. Andet måtte man ikke røre ved. Jeg husker stadig de søndag formiddage, hvor den blev tændt og De ringer, vi spiller Giro 413 genlød i mit barndomshjem.

Sikke minder sådan et klenodie kan frembringe og selvfølgelig skal skidtet udstyres med batterier og spille lystigt i mit køkken, om så jeg skal kvæles i dårlig lyd ;-)

Du vil sikkert også kunne lide