Mor er her. Vi hygger med at rydde op i diverse hjørner af huset, mens snakken går lystigt. Det er en stor hjælp, at have hende med, når der skal gøres rent bord.
Undervejs når hun omkring Kenneths hjørne af skrivebordet…
– Åh… en Beolit!
Og lidt efter…
– Kan du huske Liselotte?
Selvfølgelig kan jeg huske. Gennem hele min barndom, stod den karrygule Beolit ude på et hjørne af køkkenbordet. Den havde sin faste plads og ve den, som rørte den, for den var mors og ingen skulle fifle med programmerne på den. Hun havde sine yndlinge og indstillingerne var der intet i vejen med, ifølge hende.
I mine fingre ligger endnu erindringen om den rillede fornemmelse af volumenknappen, når man blev bedt om at skrue op, men KUN skrue op. Andet måtte man ikke røre ved. Jeg husker stadig de søndag formiddage, hvor den blev tændt og De ringer, vi spiller Giro 413 genlød i mit barndomshjem.
Sikke minder sådan et klenodie kan frembringe og selvfølgelig skal skidtet udstyres med batterier og spille lystigt i mit køkken, om så jeg skal kvæles i dårlig lyd ;-)
27 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Duften af et horehus
2. juli 2007 at 13:32[…] blev det helt hyggeligt med Beolitten placeret på kanten af bordet, Danmarksmester i øret og en kop kaffe ved siden af. Det eneste, som […]
Liselotte
27. januar 2007 at 23:56Jo da! Du har helt ret, Svit. Jeg tænkte naturligvis på Giro 413 :-)
Svit
27. januar 2007 at 23:41Mon ikke der er tale om en erindringsforskydning her? Søndag hørte vi Giro 413 og først ONSDAG tordnede Hjorting gennem æteren med De ringer, vi spiller. Ellers en lækker radio
anita n
27. januar 2007 at 23:19many….sidder nu og nynner temaet fra “søndags kvisten”..der var altid sådan nogle gode historier som blev læst op…
Liselotte
27. januar 2007 at 22:48Min venindes forældre havde en sort Nordmende, men jeg synes at kunne huske, at faderen havde meget travlt med at fortælle, at den var en sjælden transistor i Danmark. Måske var den ganske almindelig, men hvad vidste jeg. Jeg var behørigt imponeret, for den havde på forsiden sådan et stort, rundt cirkelbånd at indstille frekvensen på og det havde vores jo ikke ;-)
Dana
27. januar 2007 at 21:54*S*
Jeg leder stadig efter sådan en grøn Nordmende som vi havde da familien havde sejlbåd. Man skulle skrue en skrue ud på bagsiden for at putte et stort fladt batteri i – i en plasticpose med postelastik om fordi det var en skibsradio!
Vores gamle endte sine dage på bunden af Bandholm Havn …
Liselotte
27. januar 2007 at 21:52Gør du bare det… jeg kan jo alligevel ikke se det, men prøv nu inden, om ikke chokoladen hjælper lidt på humøret. Altså for familien og SV’s skyld. De stakkels naboer har jo ikke gjort en skid ;-)
En far
27. januar 2007 at 21:47Du skal passe på! Eller så… ellers så sætter jeg mig og surmuler!
Liselotte
27. januar 2007 at 21:23Anders, du er og bliver en tøsedreng, men… jeg havde altså også sladret!
Zpitzen, den er nemlig skøn i den grøn/turkise farve. Den er jeg også vild med :-)
Zpitzen
27. januar 2007 at 21:16Den er godt nok sej!! Og sikke en dejlig farve….
En far
27. januar 2007 at 21:16Hahaha, jeg tror jeg vil undlade at gå dybere ind i dén. ;)
Liselotte
27. januar 2007 at 20:58Det er jo immervæk et krævende projekt, som tager tid, kræver talent og fordrer nytænkning og åbne pandelapper. Mon det går an…
En far
27. januar 2007 at 20:45Jeg synes personligt, at vi skal benytte det bedste af begge verdener.
Altså radioens udseende er ganske lækkert (og nu er retro jo supermeget in), men der er jo sket et kvantespring i lyd siden den kørte af samlebåndet, så hvorfor ikke udnytte det?
Men lad nu lydspecialisten (som du nok skal finde på et tidspunkt, hvis du leder længe nok!) om det, det er jo heller ikke en lille opgave sådan at kaste sig ud i!
Liselotte
27. januar 2007 at 20:07Er du da towli´capac… vi har jo jagtet skidtet, så den skal skam ikke smides ud, men nydes ;-)
Donald
27. januar 2007 at 20:01@Lupo: Godt jeg ikke er den eneste, der har gjort sådan noget! Tak for et smil:-)
Angående DAB i en “Beolit”, det ville da være vandalisme, ikke? Det der med lydkvaliteten er altså ikke så slemt på FM-båndet, der er ikke støj hvis man bor indenfor en senders område, og Ålborg er helt afgjort dækket. Indtil 2009! Så slukker man vistnok. Men så har Beolitten da vist også gjort sig fortjent til en plads på Egnsmuseet.
capac
27. januar 2007 at 19:58Jeg tror, du vil opleve, at lyden ikke er så ring’ endda. Og lad nu være med at smide den ud eller give den væk. Den er penge værd…
Liselotte
27. januar 2007 at 19:05Radioen er skøn og jeg er vild med den grønne farve. Godt det ikke var den underligt karrybrune han fandt ;-)
Lupo, det er fantastisk hvad man som barn tror, tingene koster. Man bli’r jo temmelig meget klogere med tiden ;-)
Lupo
27. januar 2007 at 18:51Min søster og sparede sammen til en radio – enører og toører – Da vi havde omkring 30 kroner, gik far med os i byen og for pengene købte vi en (lidt nyere model en din) – Vi var OVERBEVISTE om, at vi selv havde betalt den – selvfølgelig havde vi det! :)
Anette
27. januar 2007 at 18:30Sådan én har vi netop set i dag … på Nationalmuseet :-)
Ella
27. januar 2007 at 18:13Vi havde en grå Beolit og senere en fancy helt flad transistor – også en B&O i sort.
Karin
27. januar 2007 at 16:52Den er da flot!! En Far, god idé du har dér!!!
Liselotte
27. januar 2007 at 16:12En far, det bliver jo ekstremt vanskeligt, at finde sådan én her på matriklen, altså… ;-)
Liselotte
27. januar 2007 at 16:11Jeg VIDSTE, at jeg ikke var den eneste, der var vokset op på Beolit-lyd ;-)
Claus, det er altså ikke helt sandt. Lydgengivelsen er ikke noget jeg ville prale med, hvis jeg var B&O, men de er undskyldt for den model. Den er gammel.
PS – måske du og Kenneth skulle tage en B&O snak ved lejlighed :-)
En far
27. januar 2007 at 16:07Og skulle den nu alligevel lyde dårligt, så er der vel ikke andet for, end at sætte en lyd entusiast til at proppe noget DAB (eller hvad har vi) og nye højttalere i! Så er det bare med at finde een… ;)
Claus
27. januar 2007 at 16:01Ahemmm.. En Beolit lyder ikke dårligt – det er højst stationen du har tunet ind på der sender dårlig lyd..
/many
27. januar 2007 at 15:58Min mors var rød og lugtede af sommerhuset i Blåvand. Den kunne nedtage flightcontrol og vi følte at være medlem af et hemmeligt selskab, når vi sådan sad og var med på en lytter af flytrafikken.
Bedst var søndagene, de blødkogte æg og børneprogrammet “morgenkvisten”.
Jimbo
27. januar 2007 at 15:51Uh ja den er flot.
Og det er præcis det retrolook som de nymoderne DAB radioer prøver at ramme. – Det lykkedes bare ikke rigtigt :o)