Jeg har weekend. Det er slet ikke så ringe endda og når solen skinner, bliver det tossegodt, så jeg skyndte mig hjem, for at lade Oskar foruragere lidt ude i haven. Der er koldt derude. Vi frøs, men vi hyggede os også med solen i ryggen. Den varmer forbavsende meget.
Der er bevægelse derude. Der er grøde i luften på trods af kulden og jeg ser små spirer stikke hovedet oven af jorden alle steder. Himlen er klar blå og der er kun få skyer i omegnen.
Om et øjeblik vil jeg lade mig opsluge af min aktuelle bog. Siden ser jeg hvad der sker. Jeg har ikke spor travlt, men lader weekenden begynde mageligt.
5 kommentarer
Liselotte
26. januar 2007 at 18:38Erantis så jeg også i sidste uge. De blomstrer lystigt. Det er så dejligt :-)
Ella
26. januar 2007 at 16:16Vi har også erantis i haven. Jeg tror egentlig ikke de er tidligere end de plejer at være. Det er så dejligt, at følge deres vej op af jorden :-)
Zpitzen
26. januar 2007 at 16:07vi så en have fuld af erantis’er på vej hjem fra børnehaven idag.. Og jeg kunne slet ikke finde ud af om de var for tidlige på den, eller jeg bare var for langsom.. Men jeg har ikke set dem andre steder endnu…
Liselotte
26. januar 2007 at 13:25Inger, det var da et skønt tilbud, men allerede nu har jeg 9 bøger liggende, som jeg har planer om at få læst. For tiden er det i perioder svært at finde koncentrationen, så jeg tror jeg venter med at komme på din liste. Jeg har vist så rigeligt lige nu, men tusinde tak :-)
Inger
26. januar 2007 at 13:23Smukke billeder og rigtig god weekend fra “Balle”-Inger. Jeg sender en gang imellem en anbefalingsbogliste ud til veninderne, vil du være med på den mail-liste?