Så kunne det altså ikke vente længere og de nye bageforme er taget i brug. De står lige i dette sekund inde i ovnens varme mave, hvor de gør gavn for et halvt dusin kanelkager.
Formene er voldsmurt med smeltet margarine og så får vi se, om de kan håndteres på fornuftig vis, når kagerne skal vendes. Jeg håber det og kan næsten ikke vente med at forsøge mig med en pandekagevending.
I kan høre mig skrige, hvis de ikke vil, som jeg vil.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
4 kommentarer
Liselotte
24. januar 2007 at 15:32Ingen skrig nødvendige :-)
Zpitzen
24. januar 2007 at 15:03Glæder mig til at se dem..:-) Håber ikke skriget kommer, men at de smutter let ud af formene…
Krebsinden
24. januar 2007 at 14:56Altså det lyder lækkert, kommer der billeder, så der er lidt at savle over?
Anja
24. januar 2007 at 14:45Man må godt skrige;)