13

At læse indenad

Jeg skal lære at læse. Hos craftholic havde jeg set et par vanter, som var strikket i et helt fantastisk mønster; Mermaid Gloves og med iver kastede jeg mig over mønstret forleden dag. Jeg fandt det, printede det ud, skænkede kaffe og satte mig strikkepindene, for at knække koden og så gik det galt… og galt…

Til sidst endte jeg med at være både sur og frustreret, så jeg opgav og lagde strikketøjet fra mig, men i går aftes besluttede jeg, at jeg ville!

Orange mønster

Bær over med farven, som bare var det første og bedste garn i kurven. Det handlede om, at få mønstret til at lykkes og det gjorde det.

Jeg havde læst forkert første gang, da jeg læste instruktionerne igennem. En lille, simpel ting kan naturligvis forstyrre og ødelægge den slags, men det var udelukkende min skyld og det handler dybest set om, at jeg har for travlt, når jeg starter på noget nyt.

Mønstret viste sig at være mere end simpelt selvom det ser meget avanceret ud. Jeg synes det er smukt og der skal findes passende garn, så jeg kan få strikket den hue, som jeg konstant mangler i tasken. Måske skal den være turkis eller lyseblå…

Du vil sikkert også kunne lide