Småpauser

Når jeg er afsted på arbejde, opstår der ofte små tidslommer, som er de mellemrum jeg har mellem opgaverne.

Nogle gange er de tilstrækkeligt store til, at de kan tilbringes med noget fornuftbetonet, men oftest er det små, korte lommer, som med held kan tilbringes i det fri. En lille rask gåtur giver røde kinder, tankerne klares og der er jo smukt derude.

I dag var jeg højt til vejrs. En tur op over Aalborg er ikke svær at få, for byen består mestendels af bakker, som ikke er specielt opmærksomhedskrævende i hverdagen, men kun i små glimt bliver synlige, som når man befinder sig på toppen af én af dem.

Udsigten ind over byen er fantastisk. Limfjorden deler byen i to. På sydsiden ligger Aalborg, som vel i virkeligheden ligger i Himmerland og på nordsiden eller Solsiden, som de selv ynder at kalde den, Nørresundby. Nørresundby ligger i Nordjylland. Aalborg ligger i Himmerland, men sådan er definitionen af landsdele vist ved at være lidt flydende og jeg lever fint med, at bo begge steder, for det siges det, at jeg gør.

Jeg har været her før. Jeg holder meget af stedet og kommer her, så ofte det lader sig gøre. Skovbakken er skøn og udsigten fantastisk. Limfjorden strækker sig tværs gennem Jylland her, næsten på toppen af Danmark.

I horisonten anes Egholm. Længere mod vest ville Gjøl kunne anes. Her optog de i sin tid Fiskerne og idyllen er intakt, men hvor jeg står, strækker udsynet sig til Egholm og ikke meget længere. Det er rigeligt til en kort pause.

Egholm byder på kaffe og eventyr, hvis man har øje for dem. Ellers byder den ikke på meget, men det kan også være så rigeligt, hvis man har god tid.

Efter en rask gåtur var hjerne og hjerte blæst rene og resten af dagens opgaver blev indtaget med frisk energi. Det er godt, at have mulighed for denne type pauser. Øjeblikke, hvor tiden står stille og man får lejlighed til at lagre og efterbehandle, for så igen at være klar til, at tage vare på de opgaver, man er blevet givet. De gør mig godt.